Drop uigennemsigtige taxametre og fokuser på kvalitet og udvikling

Lad os få arbejdsro til fortsat at udvikle en af landets mest succesfulde uddannelser. Lad os beholde et enkelt og forudsigeligt taxameter, der afspejler og tilgodeser skolernes behov. Drop flere uigennemskuelige taxameter-knopskydninger, der skaber uro og usikkerhed i de økonomiske rammer

Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Af Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening 

Først og fremmest mener vi i Gymnasieskolernes Rektorforening, at et optimalt taxametersystem bør være forudsigeligt og enkelt.

Faren ved taxametersystemer er, at der kontinuerligt er særlige hensyn, man gerne vil tage, hvorved der kan opstå uhensigtsmæssige knopskydninger på taxameterstrukturen, som endda indbyrdes kan komme til at virke lidt mod hinandens hensigter.

I Rektorforeningen mener vi, at der er en fornuftig struktur i det nuværende system.

Der er en god balance mellem de faste og de aktivitetsafhængige tilskud, og tilskud hvor gymnasiernes grundlæggende forskellige eksistensvilkår tages i betragtning, som det eksempelvis er tilfældet med udkantstaxametret.

Målret det sociale taxameter
I forhold til et socialt taxameter er det i udgangspunktet en god ide at give nogle skoler en særlig bevilling til at håndtere en udfordring med et særligt elevgrundlag.

Om det så skal være via taxametret eller på anden vis, er et mere åbent spørgsmål.

Man skal dog have for øje, at det er en stor udfordring at opstille klare og objektive kriterier, som rammer målgruppen præcist.

Det kunne derfor være mere fornuftigt at identificere de institutioner, som har en særlig stor udfordring i forhold til elevgrundlag og give dem et særtilskud til en målrettet indsats for at udligne den sociale skævhed i stedet for at komplicere taxametersystemet med endnu en knop.

Taxametersystemet er ikke en pengemaskine
Det er på det seneste blevet fremført, at taxametersystemet naturligt medfører økonomisk spekulation på bekostning af den faglige udvikling og kvalificeret undervisning på skolerne.

I Gymnasieskolernes Rektorforening kunne vi ikke være mere uenige.

Vi mener, at det beror på en forkert antagelse, for heldigvis er det jo ikke sådan, at fordi man laver en særlig incitamentstruktur – i dette tilfælde taxametersystemet – så korrumperer man hele systemet.

Der har især været anklager om, at gymnasierne skulle have en særlig kvantitetsdagsorden, hvor rektorer skulle tolerere uacceptabel opførsel, pjæk og mangel på forberedelse fra elevernes side blot for at indkassere flere taxameterpenge.

Det har ikke hold i virkeligheden. Senest har en undersøgelse endda vist, at den faglige udvikling, karaktergennemsnit og kvalitet ikke falder på grund af taxameterstyring og økonomiske tilskud.

Tænketanken Cevea har, bevidst eller ubevidst, desværre også bidraget til denne mistænkeliggørelse af gymnasiesektoren ved at sætte sammenhæng mellem nogle gymnasiers overskud og behovet for et socialt taxameter.

At gymnasier opererer med overskud har ikke noget med pengegriske rektorer at gøre, men vidner derimod om en sektor, der tager sin opgave seriøst.

Det vidner om en sektor, der forsøger at sikre et økonomisk råderum til de institutioner, som man i de fleste tilfælde overtog med negativ egenkapital i forbindelse med overgangen til selvejet og bygningsoverdragelsen i 2010.

En uvildig rapport, som Gymnasieskolernes Rektorforening fik foretaget i 2011 af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, understreger da også, at det er nødvendigt at have en positiv egenkapital.

En positiv egenkapital er nødvendig for at imødegå udsving og usikkerheder, samt at skolernes muligheder for at vedligeholde og udvikle de fysiske rammer afhænger deraf.

Fokus på den reelle opgave
I Gymnasieskolernes Rektorforening har vi et stort ønske om at kunne fokusere på vores primære opgave – at uddanne dannede og kompetente unge mennesker til fremtidens arbejdsmarked.

Derfor er der i forening og ude på landets gymnasier et stort ønske om at kunne udvikle gymnasiets og hf’s indhold og kvalitet.

Dette bliver en udfordring, hvis man beskærer sektoren yderligere i forhold til taxametertilskud, og taxameterreformen bliver en spareøvelse, hvor gymnasiernes finansielle eksistensgrundlag bliver beskåret.

Det er der ingen, der er tjent med – slet ikke de mange unge, der går i gymnasiet eller hf og skal sikres en uddannelse af høj kvalitet.

For det er vel stadig regeringens målsætning at skabe den bedst uddannede generation i Danmark?

Giv os arbejdsro
I 2013 har sektoren, på grund af ny overenskomst, allerede fået pålagt ekstraudgifter i form af en markant lønstigning til gymnasielærerne.

Derudover indfases omstillingsreserven, hvor der spares 2 procent på alle taxametre i 2013 og hele 8 procent i 2017. Skolerne oplever således allerede nu, at det strammer omkring økonomien.

Omstillingsreserven er kilde til meget uro – både hos lærere og ledelse.

Vi er enige med formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, når han i Altinget | Uddannelse udtaler, ”at truslen om at få beskåret tilskuddet med 8 procent hænger over hovederne på skolernes ledere og lærere som en sort sky, der ikke skaber arbejdsro og stabile forhold til at planlægge og udvikle undervisningen og derfor bør afskaffes”.

Et lille plaster på såret er dog, at Undervisningsministeriet tidligere har bekræftet over for erhvervsskolerne, at man vil tilbageføre omstillingsreserven til sektoren, således at der kan budgetteres med de 2 procent, som uddannelserne oprindeligt er blevet beskåret.

Dette forventer vi naturligvis gælder for alle ungdomsuddannelser – både de gymnasiale og de erhvervsrettede.

Vores enkle og simple budskab er derfor: Lad os få arbejdsro til fortsat at udvikle en af landets mest succesfulde uddannelser.

Lad os beholde et enkelt og forudsigeligt taxameter, der afspejler og tilgodeser skolernes behov.

Drop flere uigennemskuelige taxameter-knopskydninger, der skaber uro og usikkerhed i de økonomiske rammer.

Og sidst, men ikke mindst: Stå ved at vi i Danmark skal have den bedst uddannede generation og drop dermed omstillingsreserven og andre uddannelsesbesparelser.