Efter 20 år som formand: OK13 er det klare lavpunkt

INTERVIEW: Hanne Pontoppidan har siddet ved roret hos Uddannelsesforbundet siden 1998. Hun ser tilbage på en tid, hvor hendes medlemmer har fået dårligere vilkår – og hvor 2013 står som det absolutte lavpunkt.

”OK13 tager prisen. Der er intet, som når det til sokkeholderne. Overhovedet," siger Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan om sin karrieres lavpunkt. 
”OK13 tager prisen. Der er intet, som når det til sokkeholderne. Overhovedet," siger Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan om sin karrieres lavpunkt. 
Tyson W. Lyall

Da Hanne Pontoppidan blev formand for Landsforbundet af Voksen og Ungdomsundervisere (LVU), hed Danmarks – nytiltrådte – undervisningsminister Margrethe Vestager (R).

Siden har både forbundet og undervisningsministeren skiftet navn – sidstnævnte syv gange.

Men i formandsstolen sidder Hanne Pontoppidan stadig.

Siden 1998 har hun holdt styrepinden hos det, der i dag hedder Uddannelsesforbundet.

Indtil 2013 havde de offentlige arbejdsgivere formået at adskille rollerne som politiske beslutningstagere og arbejdsgiver-repræsentanter

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

I Altinget: uddannelses nye opgørelse over formænd på uddannelsesområdet, er hun dermed den med den længste embedsperiode.

Grønskollinger som eksempelvis DLF-formand Anders Bondo eller Efterskoleforeningens Troels Borring kan med henholdsvis 15 og 11 formandsår ikke måle sig med Hanne Pontoppidan.

Inden hun overtog formandsposten i 1998, sad hun i næsten 10 år som fuldtids-udvalgsformand i LVU.

Med næsten 30 års erfaring er det derfor nærliggende at spørge hende, hvordan vilkårene har forandret sig for et fagligt forbund på uddannelsesområdet.

”Der er sket et skifte i den måde, man ser på betydningen af de fagprofessionelle,” lyder hendes svar uden stor tøven.

”Tidligere kunne man ikke drømme om at lave lovforslag, udviklingsprogrammer og lignende uden at involvere de fagprofessionelle. Man kunne heller ikke drømme om at lave et lovprogram, uden at man havde været ude og prøve nogle af elementerne af først. Det er fuldstændig ændret nu,” siger hun.

I dag er processen vendt på hovedet, lyder vurderingen. Nu bliver det politiske lag enig med sig selv først. Derefter inviteres fagfolk indenfor – hvis de ellers kan bruges.

”Så er det op til os at erobre den indflydelsesplatform, der er tilbage. I gamle dage blev man automatisk hørt. I dag bliver man hørt, hvis beslutningstagerne mener, at man har noget at bidrage med. Hvis de mener, at man kan kvalificere det arbejde, de laver.”

NPM-indtoget
Den nye virkelighed gør det ifølge Hanne Pontoppidan ekstra vigtigt for sådan en som hende at have de gode relationer i orden.

”Indflydelsen skal hele tiden vedligeholdes og arbejdes for. Man skal hele tiden have noget at bidrage med, som er tidsmæssigt timet,” siger hun og forklarer:

”Man taler ikke længere om hele områder, før man beslutter sig for, hvor man skal hen. Nu går processen i gang, og så skal vi derfra nøjagtigt kunne afkode, hvornår der er besøgstid for hvad.”

Det kan i høj grad mærkes på overenskomstområdet, mener hun.

”Tidligere mødtes vi med arbejdsgiverne og vendte problemer og ønsker. Vi diskuterede dem og fandt så løsninger. Ingen var som regel fuldt ud tilfreds, men vi lavede aftaler, som vi efterfølgende solgte i fællesskab og stod vagt og værn om. Sådan er det ikke længere.”

Hvornår skete den forandring?

”Det startede i løbet af 80’erne, men begyndte at tage fart i 90’erne. Efter årtusindeskiftet var det blevet gennemsat.”

”På et tidspunkt omkring 2000 begyndte de offentlige arbejdsgivere mere at se tillidsrepræsentanten som en HR-konsulent end som en forhandlingspart. På den måde er arbejdsgiverne mere begyndt at se overenskomster som et stykke papir, man skal administrere efter. Det, som ikke står i papirerne, det gælder ikke. Der er ikke en interesse for fælles løsninger eller kvalitet, men en interesse for at gøre det enkelt at administrere.”  

Er det new public managements (NPM) indtog, du lige har beskrevet?

”Ja, det tror jeg, det er.”

Lavpunktet 2013
Adspurgt om sin formandsperiodes lavpunkt er der derfor ingen tvivl hos Hanne Pontoppidan.

”OK13 tager prisen. Der er intet, som når det til sokkeholderne. Overhovedet.”

Overenskomstforhandlingerne under den daværende SRSF-regering blev den foreløbige kulmination på udviklingen, som Hanne Pontoppidan har skitseret ovenfor.

Et år nul for den danske model.

”Indtil 2013 havde de offentlige arbejdsgivere formået at adskille rollerne som politiske beslutningstagere og arbejdsgiver-repræsentanter. Man respekterede forskellen, hvorfor der kunne være ligeværdige forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige område.”

”I 2013 tilsidesatte man det og sammenblandede bevidst de to roller. Det gjorde, at der ikke var noget ligeværdigt forhold. Derfor kunne man gennemtrumfe præcis det, man ville have. Der var ikke længere nogen dansk model. Så kunne de optræde som herremænd på slottet. Det har uden sammenligning været det absolutte lavpunkt i min formandsperiode,” siger hun.

Her snart fem år efter er skårene langt fra klinket, vurderer hun.

”Jeg hører dagligt fra medlemmer og tillidsrepræsentanter, hvordan det påvirker arbejdsklimaet. Jeg hører, hvordan det sejler, og hvordan disrespekten for partssystemet lever. Der er nogle  steder, hvor det fungerer udmærket, men på mange skoler føler arbejdsgiverne ikke, at de behøver at forhandle om dagligdagen. Den disrespekt gror et sted fra. Den stammer fra den måde, de centrale arbejdsgivere agerer.”

Dårligere vilkår i dag
Alt i alt vurderer Hanne Pontoppidan derfor, at hendes medlemmer har det klart ringere i dag, end da hun overtog formandsposten i 1998.

”Når medlemmerne skal sige, hvordan de har det, så vurderer de på baggrund af løn- og ansættelsesvilkår. Hvor sjovt er det at gå på arbejde, hvor meget kvalitet kan man levere, hvordan kollegaer og ledere er. Siden dengang er skruen omkring arbejdsvilkår blevet strammet ganske, ganske betragteligt. Medlemmerne oplever derfor, at det i dag er meget svært at levere kvalitet i deres arbejde,” siger hun.

Der er dog også flere højdepunkter at se tilbage på for Hanne Pontoppidan. Hun er eksempelvis stolt af, hvordan LVU i 2001 tacklede politikernes beslutning om ”over natten at lukke daghøjskoleområdet”.

”Det lykkedes faktisk at få forlænget den offentlige overenskomst ved at skubbe lovprocessen en smule. Så havde vi en periode, hvor vi kunne etablere nye overenskomster, så de ansatte var dækket hele vejen,” siger hun.

Senest er forløbet om den forberedende grunduddannelse (FGU) også værd at nævne.

”Forløb var enormt spændende og meget eksemplarisk for, hvordan man bør arbejde i dag,” siger hun og forklarer:

”Der var et eksemplarisk samspil mellem politikerne og organisationerne på området. Vi fik lov at bidrage med noget, vi faktisk ved noget om. Både under ekspertudvalgets arbejde, men også over for politikerne, som forhandlede.”

”For 20 år siden havde der været et forsøgsarbejde, hvor man have kørt nogle forsøg af, evalueret dem og så bygget lovgivningsarbejde op omkring det. Den fremgangsmåde havde vi da foretrukket. Men nu arbejder man på en anden måde. Det taget i betragtning, så har det været et rigtig godt forløb.”

Dokumentation

Om Uddannelsesforbundet:

Uddannelsesforbundet organiserer lærere, ledere, vejledere og konsulenter på de almene og erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser.

Uddannelsesforbundet har pt. ca. 10.500 medlemmer fordelt på ca. 9.500 erhvervsaktive medlemmer og ca. 1.000 seniorer.

Omkring halvdelen af medlemmerne underviser på erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. De er typisk faglærte håndværkere med en pædagogisk videreuddannelse. Den anden halvdel er ansat på forskellige offentlige og private uddannelsesinstitutioner.

Forbundet fik sit nuværende navn i januar 2009, da Landsforbundet af Voksen og Ungdomsundervisere (LVU) gik sammen med Dansk Teknisk Lærerforbund og Danske Produktionshøjskolers Lærerforening.

På sin kongres i november 2017 takkede forbundet ja til Handelsskolernes Lærerforening (HL) ansøgning om at blive lagt sammen med Uddannelsesforbundet. Det sker efter planen fra 1. juli 2018.

Kilde: Uddannelsesforbundet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

0:000:00