Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jakob Mejlhede Nielsen

Efter 22 år rykker forstander for Grundtvigs Højskole til Højskolernes sekretariat

Foto: Grundtvigs Højskole
11. oktober 2024 kl. 11.34

For første gang i 22 år skal Grundtvigs Højskole på jagt efter en ny forstander.

Jakob Mejlhede Nielsen har nemlig meldt sin afgang for i stedet at blive chefkonsulent i Foreningen af Folkehøjskoler.

Det skriver Grundtvigs Højskole på Instagram.

"At sige farvel til Grundtvigs er en af de sværeste beslutninger jeg har truffet i mit liv, men jeg tror det er det rigtige for både mig og skolen, og jeg vil glæde mig til fortsat at arbejde for højskolens ide, men nu for alle højskolers samlede bedste," udtaler den afgående forstander.

Mejlhede Nielsen har været tilknyttet højskolebevægelsen i over 30 år. Før sin tid på Grundtvigs var han nemlig lærer på Brandbjerg Højskole fra 1994 - 2002. Herudover er han af flere gange blevet valgt til bestyrelsen i Folkehøjskolernes Forening, hvor han også har siddet som næstformand.

Jakob Mejlhede Nielsen fratræder sin nuværende stilling 31. januar 2025.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026