Efterskole-forstandere: Grundskolens afgangsprøver bør afskaffes og erstattes med optagelsesprøver

Det mål bakker vi fuldt ud op om, men vi mener, at såvel politikere som skoler skal hæve blikket en stund og drøfte hensigtsmæssigheden i det optagelsessystem, der trods den omfattende reform har fået lov at stå uændret, bortset fra at man har hævet karakterkravet for stx.

Karakterer overser kompetencer

Det forekommer os, at netop karakterkravene er stor del af det problem, man ellers prøver at løse med reformen: Nemlig et opgør med det prestigetab, de praktiske uddannelser har lidt, og som er resultatet af årtiers akademisk snobberi i grundskolen, hvor de boglige kompetencer uagtet vægtes tungest.

Som de fleste har opdaget, har vi brug for en grundskole, der i langt højere grad formår at finde og udvikle evner og drivkraft af mange forskellige slags for at kunne dække den brede pallette af uddannelser og erhverv, der skal til for at vores fælles samfund fungerer.

Én karakter for et helt fag er jo et ufatteligt forsimplet udtryk for et meget komplekst spørgsmål.

Jan Coermann og Mette Sanggaard
Forstandere, Flakkebjerg Efterskole og Ollerup Efterskole

I den optik er det påfaldende fantasiløst, at vi også fortsat agter at afslutte et ni-årigt skoleforløb, der skal “forberede eleverne til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere” med en standardiseret afgangsprøve, der skærer alle elever over en kam, rangordner dem efter karaktersnit og åbner og lukker døre til ungdomsuddannelser, uagtet hvilke kompetencer disse uddannelser kalder på.

Formålet med folkeskolens afgangsprøver er ifølge bekendtgørelsen at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav der er fastsat for det enkelte fag.

Det giver umiddelbart god mening at undersøge, om elever lærer det, vi gerne vil lære dem. Men én karakter for et helt fag er jo et ufatteligt forsimplet udtryk for et meget komplekst spørgsmål.

Hvad siger eksempelvis et 4-tal i dansk reelt om elevens evne til at aflæse og forstå tekster i forskellige genrer, viden om litteraturhistoriske perioder eller kommunikative kompetencer? Og kunne man forestille sig, at et ungt menneskes præstation i afkodning af tekster er afhængig af tekstens oplevede betydning og relevans?

Afskaf afgangsprøverne

Mange studier dokumenterer netop, at oplevet relevans og mening influerer præstationen, hvorfor mange også oplever, at deres faglighed udvikler sig positivt, når den fører til anvendelige færdigheder i den faglige retning, den unge selv har valgt.

Vi bør derfor være optaget af at sikre en mere meningsfuld overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og fremtidigt arbejdsliv, og her vil det være langt mere formåls­tjenligt, hvis de unge blev optaget på deres evne til at honorere de færdigheder og kompetencer uddannelsen kalder på og ikke en standardiseret prøve.

Vi bør derfor afskaffe grundskolens afgangsprøver og erstatte dem med optagelsesprøver på den enkelte ungdomsuddannelse, som tager afsæt i uddannelsens kompetenceprofil.

Erhvervsrettede uddannelser kalder på praksisfaglighed, konkrete faglige færdigheder og stærke samarbejdsevner. Gymnasiet forbereder til mellemlange og lange uddannelser, der kræver stærkere færdigheder inden for abstraktion, teori og kompleksitet.

Grundskolen vil dermed også blive sat fri til at slutte af med at fejre kloge hænder, varme hjerter, kunstneriske hjerner og aktive kroppe på lige fod med de akademiske discipliner.

Vi bør afskaffe grundskolens afgangsprøver og erstatte dem med optagelsesprøver på den enkelte ungdomsuddannelse, som tager afsæt i uddannelsens kompetenceprofil.  

Jan Coermann og Mette Sanggaard
Forstandere, Flakkebjerg Efterskole og Ollerup Efterskole

En manglende debat

Efterskolerne har allerede gjort sig mange erfaringer med disse alternative prøveformer. Her kombineres traditionelle skolefaglige discipliner med skolens særlige profilfag.

Det kan være inden for håndværk, landbrug, kreativitet, musik, idræt, projektledelse eller verdensvendt didaktiske rammer som bæredygtighed, medborgerskab eller frivillighed.

Oftest slutter disse prøveforløb af med formative, læringsfokuserede evalueringsmetoder, som hjælper eleven op i mulighedernes verden i stedet for ned i bedømmelsens hul.

Vi hilser en reform af ungdomsuddannelserne velkommen, men vi skal selvfølgelig også se på grundskolen og overgangen til ungdomsuddannelserne. Alt andet ville være tåbeligt.

Det ville være som at købe en ny og flot trailer, uden at forholde sig til, om den gamle bil og trækket overhovedet kan køre med den.

Der er så meget mere udviklende og bæredygtig pædagogik end det, vi stadig fastholder grundskolen – og efterskolerne – i, i den nuværende tænkning og politik omkring afgangsprøver og karakterkrav. Det kan vi gøre meget bedre, og dermed også øge effekten af reformen betragteligt.

Men hvor bliver debatten om optagelsessystemet overhovedet af?