Egmont Fonden afsætter tocifret millionbeløb til skolestart: mere frivillighed i indskolingen

At starte i skole kan være en livsomvæltning. Fra at være ’den store’ i børnehaven, er man nu ’den lille’ i skolen. Det kan være en svær overgang, og som kan sætte sine spor mange år frem i barnets liv.

Det vil Egmont Fonden nu sætte fokus på.

”Skolestarten er vigtig, fordi vi kan se, at det er en afgørende periode i barnets liv,” siger Mads Espersen Lyager, der er programchef i Egmont Fonden og ansvarlig for dette års fokus.

”Trivsel ved skolestart er afgørende for, hvordan man klarer sig videre i livet, og det er første gang, at det i en dansk sammenhæng dokumenteres, at udfordringer i forbindelse med skolestarten har betydning for barnets videre skole- og uddannelsesforløb.”

Der er meget lidt civilsamfund i overgangen fra dagtilbud til skole, og vi tror, at der er et potentiale for mere.

Mads Espersen Lyager
Programchef i Egmont Fonden

Skolestarten har betydning for videre uddannelsesforløb
’Når store bliver små,’ hedder rapporten, der ligger til grund for årets fokus fra Egmont Fonden.

”Der har været en del fokus på skolestart i de senere år, men ofte handler diskussionen om for og imod forskellige skolestartsmodeller. Vi har savnet et klart fokus på børnene, og hvordan de oplever skolestarten,” forklarer Mads Espersen Lyager.

Hvert tiende barn oplever lav skoletrivsel i forbindelse med skolestarten, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet lavet for Egmont Fonden.

Yderligere kan mistrivsel ved skolestarten have konsekvenser for børns videre skole- og uddannelsesliv.

”Hvis der har været udfordringer i forbindelse med skolestarten, kan det have betydning for, hvordan børnene klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve, og hvorvidt de gennemfører en ungdomsuddannelse," siger Mads Espersen Lyager med henvisning til en analyse lavet af VIVE for Egmont Fonden.

Derudover har Rambøll foretaget en lang række kvalitative og kvantitative analyser af børns skolestart, der blandt andet viser, at 42 procent af landets børnehavebørn er nervøse for overgangen fra børnehave til skole.

”Børnene peger på, at fællesskaberne betyder meget. Udfordringer ved skolestart har ofte en stærk relationel karakter og handler typisk om problemer i forbindelse med relationen til jævnaldrende børn. Det går igen mange steder, og det peger børnene også selv på,” siger Mads Espersen Lyager og forklarer, at stærke børnefællesskaber også er i fokus, når de skal uddele bevillinger.

Han tilføjer:

"Men Egmont Rapporten er ikke en drejebog for, hvad man skal gøre. Den skal sætte lys på udfordringerne og indkapsle, hvor vi ser et særligt behov for nye initiativer.”

Mere frivillighed i indskolingen
Den første bevilling fra puljen er givet til Skolens Venner på 1.225.000 kr.

100 voksenvenner på landsplan hjælper børnene i indskolingen med at komme godt fra skolestart. De frivillige skolevenner, der ofte er pensionister, er tilstede i klasseværelset to timer om ugen og supplerer som ekstra voksen i lærestyrede aktiviteter.

”Vi har støttet Skolens Venner, fordi vi kan se, at de har et målrettet fokus på at understøtte børnefællesskaberne. Og fordi de særligt har fokus på de børn og unge, der er i risiko for ikke at finde en plads i klassefællesskabet,” siger Mads Espersen Lyager.

Med støtten fra Egmont Fonden har Skolens Venner lavet en målsætning om at tidoble antallet af skolevenner de næste fem år.

”Et tredje argument for at støtte Skolens Venner er, at de arbejder med frivillighed og civilsamfund. Dét vil vi gerne støtte op om: den åbne skole. Der er meget lidt civilsamfund i overgangen fra dagtilbud til skole, og vi tror, at der er et potentiale for mere.”

Egmont Fonden vil gerne afprøve indsatser, der fokuserer på frivillighed og civilsamfundet. Men de ved også, at mange af løsningerne skal findes hos de fagprofessionelle.

Beløb og ansøgningsfrist er ikke fastlagt: ”Vi ser interessen an”
Som noget nyt har Egmont Fonden ikke fastlagt puljens størrelse på forhånd, men beskriver blot, at det drejer sig om et ’tocifret millionbeløb’.

”Vi vil gerne investere og give bevillinger på det her område. Vi kan tydelig se, at der er et behov for nye og flere indsatser på området. Derfor har vi lavet en bred formulering, der hedder et ’tocifret millionbeløb’. Vi er nysgerrige på at se, hvor stor interessen er,” siger Mads Espersen Lyager.

Ansøgningsfristen er heller ikke fastsat.

”Det her er ikke kun noget, vi har fokus på i år eller næste år. Vi vil gerne være med til at støtte flere år frem.”

Egmont Fonden ser gerne en hale af bevillinger til området de næste par år fra både kommuner, NGO’er og andre professionelle.

”Vi har stor respekt for, at det er et kompliceret område, og at der kan være brug for noget tid til at finde ud af, hvordan man kan bidrage.”

Søger projekter med udsyn til fremtidig forankring
Egmont Fonden har tre målsætninger for området:

1) at alle skal opleve en tryg overgang fra børnehave til skole, 2) at bidrage til børnefællesskaberne, da forskningen peger på, at det sociale og relationelle er blandt det vigtigste for børns skolestart og, 3) at børnene udvikler sociale, emotionelle og kognitive kompetencer.

”Vi har både fokus på det enkelte barn, men også på de brede børnefællesskaber. Vi håber at man, hvis man laver de samme undersøgelser om nogle år, kan se, at færre børn oplever lav skoletrivsel i forbindelse med skolestarten.”

Hvordan sikrer man fremtidens skolestart med en engangsbevilling?

”Når vi kigger på initiativer, vi overvejer at støtte, er vi særligt interesseret i det, vi kalder forankring. Det vil sige, hvordan bevillingsmodtageren sikrer, at initiativet lever videre, når vores bevilling udløber.”

Egmont Fonden har tidligere støttet skoleprogrammet Nest i Aarhus, hvor børn med og uden autisme er en del af samme klassefællesskab. Bevillingen udløber om få uger, men på baggrund af projektets succes har Aarhus Kommune valgt selv at føre det videre.

”Vi kan ikke understøtte en løbende drift. Dét, vi som fond kan, er at bidrage med risikovillig kapital til at afprøve nye initiativer og dokumentere den læring, der ligger i det. Og forhåbentlig på den måde sikre, at det bliver forankret lokalt efterfølgende.”

Opfordring til lokale initiativer: ”giv lyd fra jer”
Mange lokale aktører – skoler og dagtilbud – har tilmeldt sig Egmont Fondens arrangementer om emnet eller bestilt Egmont Rapporten.

”Den primære målgruppe med Egmont Rapporten er beslutningstagere,” siger Mads Espersen Lyager.

”Men vi ved jo godt, at hvis det her skal rykke noget i praksis, så skal vi have aktiveret alle de mange kompetente fagprofessionelle, der arbejder med det i det daglige. Vi er lige nu ved at afklare, hvordan vi kan understøtte den store lokale interesse, der er for det her.”

Ved sidste års fokus, Ordblindhed, lavede Egmont Fonden en separat ansøgningsrunde for lokale initiativer. Det havde en god effekt, forklarer Mads Espersen Lyager.

”Vi er nysgerrige på at høre, hvad der er af tanker hos lokale aktører, eksempelvis skoler, dagtilbud og PPR,” siger han og tilføjer:

"Og beskeden er rimelig klar: hellere give lyd fra sig og fortælle om de tanker, man gør sig, end at holde idéerne tilbage. Vi er spændte på at høre, hvad man gerne vil gøre for at sikre flere børn en god start på skolelivet – også lokalt.”