Egmont Fonden: Videnshul må ikke sætte udsatte børns fremtid på standby

Af Henriette Christiansen
Direktør i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration og bestyrelsesformand i Lær for Livet

Egmont Fonden investerer i intensive læringsforløb som Lær for Livet for at sikre udsatte børn og unge samme uddannelsesmuligheder som deres jævnaldrende.

Vi lytter, når forskere kritiserer brugen af begrebet læringsår, som vi derfor har lagt på hylden.

Vi investerer i følgeforskning i både Lær for Livet og i effektmåling på tværs af flere intensive læringsforløb for at finde frem til, hvordan vi bedst øger udsatte børns læring.

Men vi lytter også til de medvirkende børn og kommuner i Lær for Livet. Og deres svar giver grund til optimisme på børnenes vegne.

Samfundet svigter
Anbragte og andre udsatte børn og unge halter læringsmæssigt bagefter deres jævnaldrende kammerater. Kun cirka hver anden ung, som er anbragt, afslutter i dag 9. klasse med et eksamensbevis i hånden. 

Når vi spørger børnene, vurderer 83 procent af dem, at de er blevet bedre til matematik, 78 procent svarer, at de er blevet bedre til dansk, mens 69 procent af børnene oplever, at de har fået mere selvtillid.

Henriette Christiansen
Direktør i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration og bestyrelsesformand i Lær for Livet

Og seks år efter grundskolen har kun hver femte anbragt ung taget en ungdomsuddannelse – mod næsten otte ud af ti ikke-anbragte.

Det er et samfundsmæssigt svigt, som Egmont Fonden ønsker at være med til at rette op på.

Vi ved, at uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed som voksen. Derfor har vi sat os for at bidrage til, at udsatte børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det skylder vi børnene og de unge.

Derfor har Egmont Fonden valgt at investere i intensive læringsforløb – herunder læringsprogrammet Lær for Livet – som én mulig metode til at løfte børnene fagligt og socialt.

Plads til kritik
Nu kritiserer professor emeritus Peter Allerup her i Altinget intensive læringsprogrammer som Lær for Livets brug af begrebet læringsår som indikator på, hvorvidt udsatte børn flytter sig fagligt af intensive læringsforløb.

Egmont Fonden investerer risikovilligt i intensiv læring, vel vidende at der ikke findes et quickfix og en anerkendt metode til at måle børnenes progression.

Vi investerer i et komplekst område i et forsøg på at bidrage til at løse et komplekst samfundsmæssigt problem. Og vi lytter og justerer, når forskere, forældre, børn og kommuner har vigtige input.

Derfor hilser vi også Peter Allerups kritik af begrebet læringsår velkommen. Vi anerkender, at begrebet er svært at anvende, hvorfor vi også allerede har ”lagt begrebet på hylden”, som Allerup appellerer til.

Vi ønsker dog ikke, at diskussionen om læringsårs-begrebet tager fokus fra pointen om, at anbragte børn har potentiale til at udvikle sig både fagligt og socialt. 

Uddannelse er vejen til et godt liv
Derfor investerer vi både i følgeforskning af Lær for Livet og i effektmåling på tværs af en række intensive læringsforløb, som vi har støttet de senere år.

Det gør vi netop, fordi vi endnu ikke ved, hvilke metoder til at løfte udsatte børns læring der virker bedst.

Lær for Livet er et ambitiøst udviklingsprogram, hvor man i takt med ny viden og erfaringer løbende optimerer programmet. Derfor er vi nøjagtig ligesom Peter Allerup optaget af, at forskning og udvikling i den praktiske virkelighed går hånd i hånd.

Det er et langt sejt træk, når man skal øge chancerne for, at flere anbragte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det fremgår også af det interview i Altinget, som Peter Allerup refererer til.

Netop derfor er de anbragte børn en del af Lær for Livet i seks år, hvor de blandt andet får tilknyttet en frivillig mentor, der hjælper med lektier og alment dannende aktiviteter i hverdagen.

Den kombination skal bidrage til, at børnene gennemfører en ungdomsuddannelse og skaber sig et godt liv.

God grund til optimisme
Af samme årsag mener vi også, at der fortsat er god grund til optimisme, når det gælder børnenes udvikling. Det er den klare tendens, vi ser i de data, vi har på nuværende tidspunkt.

I et survey blandt de 41 medvirkende kommuner i Lær for Livet, svarer 94 procent, at Lær for Livet er et attraktivt tilbud for anbragte børn, 88 procent af kommunerne vurderer, at Lær for Livet bidrager positivt til barnets faglige udvikling, mens 86 procent af dem vurderer, at programmet bidrager positivt til barnets personlige og sociale udvikling.

Og når vi spørger børnene, vurderer 83 procent af dem, at de er blevet bedre til matematik, 78 procent svarer, at de er blevet bedre til dansk, mens 69 procent af børnene oplever, at de har fået mere selvtillid.

Det er ikke forskningsbaseret viden, men i vores øjne alligevel en vigtig indikation på, at Lær for Livet påvirker børnenes udvikling positivt.

Mens vi venter på de langsigtede effekter, arbejder vi hver eneste dag for, at anbragte børn og unge udvikler sig positivt fagligt, personligt og socialt, så de kan blive i stand til at tage en ungdomsuddannelse.