Engageret smed vinder DM i debat
16. juni 2014 kl. 16.04
Det blev den røde erhvervsskoleformand og kommende smed Morten Ryom, der iført overalls og arbejdshandsker løb med sejren i DM i Debat 2014 under Folkemødet på Bormholm i sidste uge.
Morten Ryom var i finale med den liberale og uafhængige debattør Simon Merrild Lyngsø efter en indledende runde, semifinale samt en times duel på ord arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Politiken.
Ved prisoverrækkelsen understregede juryen, at Morten Ryom var energisk, retorisk veloplagt og humoristisk. Det skriver DUF i en pressemeddelelse.
Morten Ryom siger selv om afgørelsen:
"Før konkurrencen var jeg nervøs, fordi tidligere års vindere har været ungdomspolitikere, som har kunnet diskutere alt fra Syrien til flødekarameller. Det er fedt at få lov til at debattere og få konstruktiv kritik af de erfarne debattører i juryen. Jeg vil ikke lyde som alle de andre slipsedrenge på Christiansborg, og jeg kan relatere til en hverdag, som akademikerne ikke kender."
Juryen bestod af opinionsredaktør på Politiken Per Michael Jespersen, politisk redaktør på Fyens Stiftstidende Elisabet Svane og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert.
Andenpladsen i DM i Debat gik til Simon Merrild Lyngsø, mens tredjepladsen gik til DSU-formand Alexander Grandt Petersen.
Indsigt
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Maja Bødtcher-Hansen54 årI dag
Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole
Lars Sandahl Sørensen63 årI dag
Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling






















