Er gymnasie-eftersynet blevet en reform?

En ”reform” lyder mere gennemgribende og voldsomt end et ”serviceeftersyn”.
Sine Nørholm Just
Lektor ved Copenhagen Business School og forsker i politisk kommunikation
Der er lagt op til en ”faglig opstramning” af de gymnasiale ungdomsuddannelser, når undervisningsminister Christine Antorini (S) snart inviterer gymnasieforligskredsen til forhandlinger i ministeriet på Slotsholmen.
Det var meldingen fra ministeren selv, da hun i sidste uge løftede en flig af sløret for de kommende gymnasieforhandlinger, som bliver et af efterårets store, uddannelsespolitiske omdrejningspunkter.
Men hvor der før sommerferien blot var tale om et såkaldt ”serviceeftersyn” af det almene gymnasium, hf og de to erhvervsgymnasier, lægger regeringstoppen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen nu op til en reel ”reform” af uddannelserne.
Indsigt
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Maja Bødtcher-Hansen54 årI dag
Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole
Lars Sandahl Sørensen63 årI dag
Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx























