Erhvervsgymnasier og elever: Nej tak til elevfordeling og enhedsgymnasier

DEBAT: Erhvervsgymnasier oplever ikke samme udfordringer som det almene gymnasium. Derfor bør erhvervsgymnasierne ikke indgå i den kommende elevfordeling. Det vil risikere at sætte en stopper for, at unge søger hhx eller htx, skriver fire uddannelsesaktører.

Af Ole Heinager, Lars Goldschmidt, Oliver Asmund Bornemann og Anton Bay Hansen
Hhv. formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, formand for Landssammenslutningen af Handelselever, og formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Elevernes frie uddannelsesvalg bør altid respekteres, også når det gælder valget mellem de treårige gymnasiale uddannelser, der findes i Danmark.

Erhvervsgymnasierne er ikke at sammenligne med det almene gymnasium, og det er vigtigt at holde fast i lige netop det, der får eleverne til at søge mod en moderne erhvervsgymnasial uddannelse.

På erhvervsgymnasierne, som omfatter handelsgymnasium (hhx) og teknisk gymnasium (htx), får de unge den dannelse og den faglighed, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er erhvervslivets gymnasium, og det er ikke for alle.

Det er for elever, der har erhvervsfaglige interesser, og som går efter fremtidens kompetencer.

Frit valg skal bevares
Eleverne fra erhvervsgymnasierne er hurtige til at videreuddanne sig, og de vælger typisk uddannelser, der leder til gode jobmuligheder. Erhvervslivet mangler som bekendt folk med kompetencer inden for STEM, digitalisering, innovation og iværksætteri.

Det er disse fagretninger, der motiverer de unge til at søge ind på erhvervsgymnasierne og vælge en fremtid som blå student. Dette frie valg skal vi bevare og respektere.

Nej tak til enhedsgymnasium
Erhvervsgymnasierne oplever ikke de udfordringer, der er tale om på det almene stx-gymnasium, når det handler om negativ polarisering i forhold til etnicitet eller socioøkonomisk baggrund. Ej heller den usunde konkurrence mellem land og by.

Der er primært kun ét handelsgymnasium og ét teknisk gymnasium i en by eller område, hvorimod der i mange byer er flere almene gymnasier at vælge imellem.

Samtidig er det geografiske område, hvorfra eleverne kommer til hhx og htx typisk meget større, end oplandet til et alment gymnasium. Hvis man inddeler landet i distrikter og klynger, risikerer man at sætte en stopper for, at de unge kan søge hhx og htx.

Ofte passerer de unge et eller flere almene gymnasier for at komme til et erhvervsgymnasium. De er nemlig villige til at rejse langt for deres uddannelsesønske.

Ja tak til flere erhvervsfaglige kompetencer
Tager man de langsigtede briller på, ser vi elevfordelingen som det første skridt mod et enhedsgymnasium, hvor alle elever går på samme almene gymnasium med forskellige linjer.

Vi mener, at det er en farlig vej at begive sig nedad, da det uundgåeligt vil udvaske netop dét, der gør de erhvervsgymnasiale uddannelser til noget særligt.

Politikerne vil gerne have flere til at vælge uddannelser, der giver kompetencer inden for STEM, innovation og iværksætteri. Begynder man at fordele elever, der ønsker sig hhx og htx, til almene gymnasier for at holde liv i disse i Danmarks udkantsområder, så opnår man det stik modsatte.

Og begynder man at sætte kapacitetslofter med udgangspunkt i, hvordan eleverne fordeler sig i dag, så understøtter man heller ikke, at eleverne flytter sig fra det almene til det erhvervsfaglige.

Nej tak til elevfordeling  
At respektere de unge og opretholde kvalitet i uddannelserne må være en prioritet, fremfor at holde hånden under institutioner, der reelt ikke er et elevgrundlag for. Det vil kortvarigt give ilt, hvis det kan lykkes at flytte eleverne rundt, men så vil virkeligheden ramme.

Lokale udbud kan sikres bedre ved at gøre en større del af bevillingerne uafhængige af elevantal.

Vi ønsker naturligvis at bidrage til at løse problemerne, der hvor de er og til at sikre uddannelsestilbud i hele landet, som er i balance både socialt, fagligt og økonomisk.

Vi mener dog, at der her primært er behov for løsninger på det almengymnasiale område, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for erhvervsgymnasierne og elevernes frie uddannelsesvalg. Derfor er det vores klare holdning, at erhvervsgymnasierne ikke bør inddrages i en kommende fordeling af elever.

Forrige artikel DF: Det er noget vrøvl, at 13-karakteren vil gå ud over de studerendes trivsel DF: Det er noget vrøvl, at 13-karakteren vil gå ud over de studerendes trivsel Næste artikel Uddannelsesdirektør: Kapacitetsstyring og elevfordeling er nødvendig Uddannelsesdirektør: Kapacitetsstyring og elevfordeling er nødvendig
Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

Den robuste rektor med en stærk stemme i uddannelsesdebatten

PORTRÆT: Hun er kendt for at gå imod strømmen og tage kampene i uddannelsesdebatterne. En stærk stemme, som fra barnsben lærte at råbe op. Den seneste tid har Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium, dog forholdt sig tavs – hvorfor? Artiklen er ændret den 23. oktober 2020