EVA: 10. klasse skal ikke kun målrettes erhvervsuddannelser

Af Anne Sophie Madsen og Mia Uth Madsen
Chef for området for ungdomsuddannelse og chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Der er ingen tvivl om, at 10. klasse kan spille en vigtig rolle ved at tilbyde et nyt undervisningsmiljø, der giver de unge mulighed for at prøve sig selv af.

Anne Sophie Madsen og Mia Uth Madsen
Chef for området for ungdomsuddannelse og chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hos flere parter i uddannelsessektoren står det højt på ønskelisten at gøre 10. klasse til et decideret erhvervsrettet uddannelsestilbud.

Hos EVA, hvor vi igennem mange undersøgelser har fulgt området og de ungegrupper, som det drejer sig om, kan vi kun bakke op om det overordnede mål om at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Men når det gælder de konkrete forslag om en stærk målretning af 10. klasse mod erhvervsuddannelserne, er det omend vigtigt at kende en række væsentlige fakta, som skal med i drøftelserne om, hvad der skal ske med 10. klasse.

10. klasse gør mange mere afklarede
Det 10. skoleår er tænkt som et uddannelsestilbud til unge, der efter grundskolen har behov for et ekstra år til at blive klar til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Og det er der mange unge, der har – af mange grunde – uanset om de er erklæret parate til uddannelse eller ej. EVA's undersøgelser dokumenterer, at de unge, der vælger et 10. skoleår, er mere skoletrætte end de unge, der fortsætter direkte i gymnasiet, de ved mindre om, hvad de er gode til, og mindre om, hvilke uddannelser der kunne passe godt til dem.

De unge vælger altså helt bevidst 10. skoleår til, fordi de her får en mulighed for at modnes og udvikle sig personligt og fagligt og blive afklarede med, hvad de vil efter 10. klasse.

Og mange unge oplever rent faktisk en stor udvikling på alle de områder i 10. klasse – om den tilbringes i et kommunalt tilbud eller på en efterskole. Det afgørende for de unge i den proces er, at der er et anderledes og inkluderende undervisningsmiljø, en varieret skoledag og en undervisning, der rammer den unges faglige niveau.

Når man overvejer at målrette 10. klasse mod erhvervsuddannelserne, er det først og fremmest vigtigt at huske, at hovedparten af de unge søger en gymnasial uddannelse efter 10. klasse. Det gælder også de unge i de kommunale 10. klasser.

Også ikkeparate unge vælger gymnasiet
I et aktuelt forslag fra Lederne opfordrer man desuden til at lade uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) være styrende for adgangen til 10. klasse, så man målretter 10. klasse til ikke-uddannelsesparate.

UPV'en er omdiskuteret, og i EVA's nyeste undersøgelse af vurderingerne problematiserer vi, at kun ikke-uddannelsesparate tilbydes individuel vejledning – netop fordi en stor del af de uddannelsesparate elever oplever at være uafklarede om uddannelsesvalg.

I vores undersøgelse kan vi også konstatere, at når man ser på de ikke-uddannelsesparate unge, der går videre i en ungdomsuddannelse, er der en 50-50-fordeling af deres vej efter 10. klasse: Halvdelen er på de gymnasiale uddannelser to år efter, den anden halvdel fortsætter på erhvervsuddannelserne.