Erhvervsskole-elever efterlyser kvalitet og trivselstjek på uddannelserne

I debatten om at få flere faglærte handler det ofte om valget af uddannelse, og jeg har også selv givet et indspark.

Det er vigtigt, at de elever, der vælger en erhvervsuddannelse, har både hænder, hoved og hjerte med. Ligesom jeg selv har, når jeg møder på arbejde hver dag.

Jeg har også et andet bud, som ofte bliver overset i debatten. Lars Kunov har været inde på det, men det er vigtigt at understrege:

Skal vi sikre flere faglærte, så skal fokus også ligge på elever, der allerede går på uddannelserne, ellers falder vi fra.

Kombinerer du en lærlingeløn på SU-niveau sammen med nævnte trivsels-problemer, der kun bliver værre med de planlagte besparelser, så kan I godt skyde en hvid pil efter flere faglærte.

Helene Glundholt, formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation

Hvordan fastholder vi eleverne?
Vi er nødt til at gøre noget ved frafaldet. For hvad nytter det, at vi får flere elever ind på vores uddannelser, hvis vi ikke kan fastholde dem?

Frafald skiller ikke kun fårene fra bukkene. Det viser også, at vi har problemer med vores erhvervsuddannelser.

Her er to bud på, hvad jeg mener, vi kan gøre for at sætte fokus på os elever, der allerede går på uddannelserne:

1) Sæt fokus på trivsel
Som elev bliver man helt i tvivl om, der bliver lyttet, når vi siger det: Trivslen halter på erhvervsskolerne. Det gælder både den psykiske og fysiske.

Tal fra 2013 viser, at næsten en fjerdedel af eleverne på erhvervsuddannelserne overvejede selvmord, mens 14 procent af pigerne havde forsøgt. Dette viser jo, at vi mangler handling fra skoleledelsen, lærerne og lærepladserne.

For slet ikke at snakke om udstyrsniveauet på skolerne og det fysiske undervisningsmiljø. Dette hænger også sammen med mit andet bud.

2) Drop besparelserne, og hold nallerne fra vores løn
For et par dage siden blev jeg ringet op af en journalist her fra Altinget. Hvad ville jeg sige, hvis lærlingelønnen blev sænket?

Jeg ville sige, at kombinerer du en lærlingeløn på SU-niveau sammen med de ovenstående problematikker, der kun bliver værre med de planlagte besparelser, så kan I godt skyde en hvid pil efter flere faglærte.

Jeg knokler hver dag på min læreplads for at bidrage til produktionen og overskuddet på min virksomhed. Derfor skal jeg selvfølgelig også have noget for det slid og slæb, der følger med arbejdet. Det får jeg som alle andre med min løn.

Derudover kan jeg kun tilslutte mig Lars Andersen fra AE, Morten min forgænger og alle andre, som har sagt, at vi skal droppe besparelserne. For tro det eller ej, de unge mærker det.

Besparelser påvirker unges uddannelsesvalg
Også de unge i grundskolen mærker besparelserne, og de tager det med i deres overvejelser, når de skal vælge uddannelse.

Det erfarede jeg her i efteråret, hvor jeg var ude som rollemodel for vores kampagne Vejen til en erhvervsuddannelse. De unge spørger til besparelserne, kvaliteten og økonomien under uddannelse.

Da jeg selv i grundskolen skulle beslutte mig for, hvilken uddannelse jeg ville tage, var økonomi og investeringer i uddannelse ikke min bekymring. Jeg skænkede det faktisk ikke en tanke, men i dag er bekymringerne store hos dem, der skal vælge, og det kan jeg godt forstå.

Skulle jeg i dag vælge en uddannelse på baggrund af de nye reformer og besparelserne, ville jeg have det som de elever, jeg mødte med Vejen til en erhvervsuddannelse: Jeg ville være bekymret for fremtiden som elev og faglært.

Derfor er vi nødt til at satse på kvalitetsuddannelser, hvor spørgsmålet om psykiske lidelser, dårlige maskiner eller privatøkonomi ikke får os elever til at falde fra.

Vil vi have flere faglærte, har vi ikke råd til at satse på andet.