Erhvervsskoleformand: Vi skal gentænke adgangsbegrænsninger

DEBAT: Den nuværende stop-and-go politik på uddannelsesområdet er ødelæggende. Adgangsbegrænsningen på erhvervsuddannelserne må gentænkes, mener formand for DEG-L Ole Heinager.

Af Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne 

Færre startede på en erhvervsuddannelse i august sammenlignet med sidste år, og faldet har især ramt de uddannelser, hvor der er indført kvoter og anden adgangsbegrænsning.

Det harmonerer umiddelbart med intentionerne om at færre skal vælge disse uddannelser, men tilbagegangen er større end ønsket, så nu er der flere steder tomme pladser og udsigt til senere mangel på den type faglærte. 

Det er ikke ligefrem den udvikling, vi har brug for efter i årevis at have oplevet tilbagegang på erhvervsuddannelserne kombineret med gennemførte besparelser.  

Stop-and-go politik
Erhvervsuddannelserne fik som bekendt en generel adgangsbegrænsning i 2015 på 02 i dansk og matematik.

Efterfølgende aftalte arbejdsmarkedets parter og regeringen i 2016 en trepartsaftale med såkaldt dimensionering, som betyder yderligere adgangsbegrænsning til en del af de 102 erhvervsuddannelser.

Hvert år beslutter man på baggrund af en række parametre, hvilke uddannelser der det kommende år skal være omfattet af dimensioneringen, og i 2019 gælder det 24 uddannelser.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne udtrykte fra starten bekymring over den praktiske håndtering af tiltaget, og denne stop-and-go politik har da også vist sig at skabe problemer.

En hurtig rundspørge blandt erhvervsskolerne viser, at både uddannelsesvejledere, forældre og ikke mindst de kommende elever bliver forvirrede, mister overblikket og vælger uddannelserne fra. 

Og skolerne har ingen mulighed for at vejlede elever over på uddannelser med gode praktikmuligheder, ligesom det er uhyre vanskeligt at håndtere, at der konstant er skift i omfattede uddannelser og størrelse på kvoterne og dermed nye krav til lærerressourcer og bygninger. 

På nogle skoler har usikkerheden ført til en halvering af antallet af ansøgere til de kvotebelagte uddannelser med tomme pladser til følge, og i andre tilfælde søger eleverne ikke, fordi de ikke ønsker at konkurrere om kvotepladserne.

Det gælder for eksempel uddannelser, der tiltrækker elever, der ikke er så teoretisk stærke - og derfor ikke kan overskue at blive valgt fra.  

I 2018 skal eleverne have en praktikplads for at få lov at starte på fire erhvervsuddannelser, og i 2019 gælder det tre af de samme fire uddannelser. 

Det er beklædningshåndværker, skiltetekniker og tandtekniker. På 21 andre erhvervsuddannelser er der indført kvoter, som fordeles mellem skolerne. Det er blandt andet frisør, ernæringsassistent, bygningsmaler, digital media og møbelsnedker.

Skolen må så kun optage det antal elever, og de har efterfølgende adgang til skolepraktik, hvis de ikke finder en ordinær praktikplads. Elever, der har en praktikplads på forhånd, kan optages ud over kvoten. 

Elever og skoler skal kende vilkår
Hensigten med dimensionering er at sikre den rigtige kvalificerede arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked, men her har man fået skabt en for kompliceret og uoverskuelig fremgangsmåde. 

Så der er brug for et system, hvor elever og skoler kender vilkårene flere år frem, og at skolerne tildeles kvoter af en fagligt og økonomisk bæredygtig størrelse. 

Her kan man for eksempel give mere ansvar til skolerne, som i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg kan definere kvoter, der passer til det regionale arbejdsmarked. 

Det skal naturligvis være koblet til økonomiske konsekvenser for dem, som ikke er deres ansvar bevidst. På erhvervsskolerne går vi meget gerne i dialog med arbejdsmarkedets parter om en løsning, som alle parter kan være tilfredse med. 

Lige nu er det langt fra optimalt.

Forrige artikel Privatskoler: Folkeskolen skal vristes fri af detailstyring og kontol Privatskoler: Folkeskolen skal vristes fri af detailstyring og kontol Næste artikel BUPL: Spareplaner sender børn for tidligt i skole BUPL: Spareplaner sender børn for tidligt i skole
KVUC vil fyre 27 medarbejdere

KVUC vil fyre 27 medarbejdere

NEDSKÆRING: Omprioriteringsbidraget og VUC-besparelser tvinger Københavns VUC (KVUC) til at afskedige 27 medarbejdere.