Debat

Erhvervsskoler og Lederne: Flere elever skal møde iværksætteri i skolen

DEBAT: Der er brug for, at flere unge, der tager en erhvervsuddannelse, møder iværksætteri i skolen. Iværksætteriet kan brande erhvervsskolerne, men det kræver ordentlige rammer og økonomi, skriver Lars Kunov og Thomas Christensen.

Erhvervsskoleeleverne skal i højere grad møde iværksætteri på skolerne, så de bliver bedre rustet til at starte egne virksomheder, skriver Lars Kunov og Thomas Christensen.
Erhvervsskoleeleverne skal i højere grad møde iværksætteri på skolerne, så de bliver bedre rustet til at starte egne virksomheder, skriver Lars Kunov og Thomas Christensen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Kunov og Thomas Christensen
Hhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, og uddannelseschef, Lederne

Alt for få unge bliver på deres uddannelser inspireret til at starte egen virksomhed. Kun 12 procent af eleverne på landets ungdomsuddannelser svarer, at de er stødt på iværksætteri på uddannelsen, og kun 5 procent svarer, at de er blevet motiveret til iværksætteri. Det viser en undersøgelse fra Center for Vækstanalyse.

Selv om landets erhvervsskoler har meget fokus på iværksætteri, er det langtfra nok.

Når man spørger medlemmerne af Virksom, som er organisationen for selvstændige under Ledernes Hovedorganisation, er det heller ikke mange, der har hentet inspiration til livet som selvstændig på deres uddannelsessted. Faktisk gælder det kun for en ud af 100 af Virksoms medlemmer. Det er synd og skam, for vi ved, at ledelse og iværksætteri er emner, der interesserer de unge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]
.

Iværksætteri kan brande erhvervsuddannelser
To ud af tre elever på erhvervsuddannelserne anser det for vigtigt, at deres uddannelse fører til, at de på sigt kan blive selvstændigt erhvervsdrivende. Det viser et studie fra Center for Ungdomsforskning.

Derfor er det også emner, erhvervsskolerne de senere år har fået mere fokus på. Vi tror på, at iværksætteri og ledelse kan bidrage til at brande erhvervsuddannelserne blandt de unge og få flere til at vælge en karriere som faglært og senere som leder eller selvstændig.

Vi tror, at de faglærte kan bidrage med endnu flere nye virksomheder, hvis de unge på erhvervsskolerne generelt bliver guidet bedre i retning af et arbejdsliv som selvstændig.  

Lars Kunov og Thomas Christensen
Direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og uddannelseschef, Lederne

Det har det danske samfund i den grad brug for. Faglærte bidrager væsentligt til den iværksætter-økonomi, der er så vigtig for Danmark. De nyeste tal viser, at hver tredje dansker, der etablerede egen virksomhed i 2017, har en erhvervsuddannelse

Vi tror, at de faglærte kan bidrage med endnu flere nye virksomheder, hvis de unge på erhvervsskolerne generelt bliver guidet bedre i retning af et arbejdsliv som selvstændig.

Skriv iværksætteri ind i formålsparagrafferne
Der er ingen tvivl om, at der er erhvervsskoler, der allerede i dag er rigtig gode til at inddrage iværksætteri i undervisningen. Men der er brug for, at alle kommer med.

Bolden er allerede lagt til rette af politikerne på Christiansborg, der tidligere i år opfordrede uddannelsernes faglige udvalg til at opprioritere iværksætteri og ledelse i undervisningen.

Den opfordring bør de faglige udvalg følge. Iværksætteri bør skrives ind i uddannelsernes formålsparagraf, og skolerne bør sørge for, at alle elever får adgang til iværksætterhubs. Og så skal underviserne klædes bedre på til at undervise i iværksætteri og innovation.

Hvis erhvervsuddannelserne skal have mere fokus på innovation og iværksætteri, er det dog en forudsætning, at politikerne sikrer, at skolerne har ordentlige rammer og den nødvendige økonomi.

Hvis samfundet også i fremtiden skal nyde godt af de selvstændige faglærtes kunnen, er det nødvendigt, at de unge, allerede mens de uddanner sig, kan se et arbejdsliv som selvstændig for sig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
major (1997), cand.jur. (Københavns Uni. 2003)

Thomas Christensen

Ledercoach og stresscoach
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 1987), master of education and learning (Roskilde Uni. 2011)

0:000:00