Erhvervsskolerne til rektorer: Drop jeres selvbestaltede sandheder

Af Lars Goldschmidt og Kasper Palm. Ole Heinager og Annette Vilhelmsen.
Henholdsvis formandskab i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formandskab i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

Som et lokalt dansk bidrag til at styrke en demokratisk samtale baseret på fakta mere end bekvemme synsninger, finder vi det på sin plads at kommentere på indlægget af rektor Christian Alnor fra Middelfart Gymnasium og HF bragt 21. januar og indlægget af Danske Gymnasiers formand, rektor Birgitte Vedersø, bragt 22. januar.

Begge indlæg har som omdrejningspunkt at miskreditere erhvervsskoler i forhold til samarbejde med almene gymnasier og fremlægger i den sammenhæng udokumenterede påstande om erhvervsskolerne.

Forvrænget virkelighedsbillede
Christian Alnor påstår bl.a. i sit indlæg, at det er de store erhvervsskoler, der trækker elevgrundlaget væk under de lokale erhvervsskoler ved ikke at indgå i en fordeling af ansøgere, som er normalt på det almene gymnasium, og at det ”sker jævnligt, at de (store erhvervsskoler) modsætter sig placering af et uddannelsestilbud i en mindre by, fordi de hellere vil have eleverne til at køre til den store by lidt længere væk”.

Vi vil derfor bede Danske Gymnasier om at fremlægge konkrete beviser på, hvor ønsker om partnerskabsaftaler fra et alment gymnasium er blevet afvist af en erhvervsskole.

Lars Goldschmidt, Kasper Palm, Ole Heinager og Annette Vilhelmsen.

Ifølge en rapport fra Implement til Børne- og Undervisningsministeriet fra marts 2020 om institutionsudviklingen er antallet af ungdomsuddannelsesinstitutioner faldet i perioden 2007 til 2018 på grund af fusioner, men ”det samlede antal uddannelsessteder er ikke faldet”.

Så fusionerne har været med til at holde hånden under lokale udbudssteder, så det fortsat er muligt at tage en ungdomsuddannelse mange steder i Danmark.

Dette understøtter ikke Alnors postulat om, at større institutioner modsætter sig et bredt udbud.

Alnor hævder også, at det almene gymnasium i Haderslev skulle have tilbudt at oprette et htx-spor, så de unge ikke skulle køre til Kolding eller Aabenraa, men det har de store erhvervsskoler modsat sig.

Faktum er, at htx allerede udbydes i Haderslev af Teknisk Gymnasium Sønderborg under EUC Syd.

Her kan man også tage tekniske erhvervsuddannelser. Samtidig ligger der en Handelsskole i Haderslev, hvor man kan tage både hhx og de merkantile erhvervsuddannelser.

Og så er htx altså ikke en erhvervsuddannelse, men en erhvervsgymnasial uddannelse, som Danske Gymnasier i deres 2025-strategi ønsker at få lagt sammen med hhx og stx ”under stærke almengymnasiale værdier”.

Så her kan man næppe tale om, at gymnasiet ønsker at understøtte udbredelsen af erhvervsuddannelserne.

Også en række forhold på Fyn får Alnors holdninger med på vejen. Blandt andet om samarbejdet mellem Tietgenskolen og Nyborg Gymnasium samt Tietgenskolens relation til Vestfyn Handelsgymnasium.

Adspurgt de reelle parter i sagen, genkender de ikke det billede Alnor tegner af dårlige relationer og at skolerne stjæler eleverne fra hinanden.

Beviser?
Formanden for den almene gymnasiale sektor i Danmark, Birgitte Vedersø, refererer i sit indlæg 22. januar til en forsøgsordning, hvor almene gymnasier i samarbejde med en erhvervsskole har fået mulighed for at udbyde et eud-grundforløb i områder af landet, hvor der ikke i forvejen findes et lignende udbud.

I forsøgsordningen står der også, at det kun kan ske, hvis det almene gymnasium kan dokumentere, at der er et elevgrundlag til det nye udbud, som ikke underminerer de eksisterende udbud.

Det er ret vigtigt – for et nyt udbud på et alment gymnasium skal ikke trække elever væk fra de erhvervsuddannelsestilbud, som allerede findes.

Vedersø påstår, at ”som forsøgsordningen er skruet sammen nu, skal et alment gymnasium indgå en partnerskabsaftale med en erhvervsskole for at kunne søge om lov til at udbyde en et eud-grundforløb, og det har desværre vist sig overordentligt svært at få”.

Den påstand er også gentaget i en direkte henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget, der drejer sig om én konkret sag på Fyn, hvor et alment gymnasium har ønsket et udbud på grundforløb 1 inden for Omsorg, sundhed og pædagogik, hvilket den lokale SOSU-skole har afvist, da elevgrundlaget ikke vurderes at være der, og et nyt udbud således vil trække elevgrundlaget væk fra det eksisterende udbud.

Hvor er Danske Gymnasiers dokumentation for, at andre erhvervsskoler har afvist ønsker om partnerskabsaftaler?

I mangel af konkrete eksempler eller dokumentation fra Danske Gymnasiers side, har vi i DEG lavet en hurtig rundspørge til direktørerne på landets erhvervsskoler. Af 56 medlemsskoler har 55 haft mulighed for at svare, og heraf har én skole modtaget en henvendelse om at udlægge et eud-udbud på et alment gymnasium.

Vi vil derfor bede Danske Gymnasier om at fremlægge konkrete beviser på, hvor ønsker om partnerskabsaftaler fra et alment gymnasium er blevet afvist af en erhvervsskole.

Med mindre Danske Gymnasier fremlægger konkrete beviser på manglende usaglig samarbejdsvilje fra erhvervsskolerne, opfordrer vi politikerne til at holde fast i den gode aftale, der er indgået om forsøgsordningen, som har til hensigt at sikre kvaliteten i de danske erhvervsuddannelsesudbud.

Og lad os så komme tilbage til et diskussionsniveau, der bygger på fakta fremfor selvbestaltede sandheder.