
BRUXELLES: Selv om den næste amerikanske præsident først tager plads i Det Hvide Hus i januar næste år, så vil udfaldet af USA’s valg få enorm indflydelse på europæisk politik straks efter valgdagen 5. november dette år. Især hvis resultatet bliver et comeback til Republikanernes Donald Trump.
Selv Demokraternes Kamala Harris vil være en ny oplevelse for de europæiske ledere, hvis hun bliver præsident, for hendes transatlantiske politik er aldrig blevet testet for alvor. Men langt, langt den største bekymring er Trump. Ingen er i tvivl om, at hvis han vender tilbage som den vestlige verdens uforudsigelige leder, så får Europa brug for seriøs krisestyring.
I Bruxelles har politikere, diplomater og eksperter i EU og Nato allerede længe arbejdet på fortrolige planer for, hvordan krisen kan inddæmmes, hvis en genvalgt Donald Trump undsiger forsvarsalliancen eller udløser en handelskrig med Europa.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer
- Rockwool Fonden: Hvis vi vil gøre noget ved karakterforskelle mellem kønnene, skal vi se på prøveformerne





















