Debat

EVA: Sæt mål for voksnes læse-, regne- og it-færdigheder

DEBAT: Tiden er moden til, at vi sætter ambitiøse, nationale mål for, hvor mange voksne, der skal lære at læse, regne og anvende it på et niveau, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked, skriver Mikkel Haarder, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut.

Foto: EVA
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Haarder
Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Alt for mange danskere har svært ved at begå sig på selv et helt grundlæggende niveau, når det handler om at kunne læse, regne og bruge it. Som man har kunnet læse i flere indlæg i denne debatrække, og som VEU-ekspertgruppen netop har fremhævet i deres dugfriske rapport, er der tale om et alarmerende stort antal voksne, som får svært ved at følge med på fremtidens arbejdsmarked, og som allerede nu har svært ved helt dagligdags gøremål som at læse lektier med ungerne, betjene bilens GPS eller klare dialogen med det offentlige via e-boks med videre. 

Der har da også over lang tid været skiftende grader af opmærksomhed på problemet, og man har med forskellige indsatser forsøgt at løfte danskernes grundlæggende færdigheder. Men vi må sande, at der aldrig er sat ind over en samlet front, der for alvor har kunnet gøre en forskel. Selvom målgruppen er stor, er antallet af danskere, der dygtiggør sig inden for grundlæggende dansk, matematik og it, forsvindende lille.

Nationale mål skal få de voksne med
På Undervisningsudvalgets høring om grundlæggende færdigheder 24. maj var fornemmelsen da også, at en tilhører talte på manges vegne, da han udbrød: ”Jeg har haft med denne gruppe borgere at gøre i 24 år, og jeg har hørt mange gange, at nu må vi gøre noget. Hvad skal få mig til at tro på, at det vil ske denne gang?”

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Og manden har jo ret! Der skal mere til end det, vi som samfund hidtil har været i stand til at sætte i værk, hvis vi vil sikre os, at alle er klædt på til at møde fremtidens krav om løbende at kunne dygtiggøre sig. Men hvad er svaret på hans spørgsmål så?

Svaret er mål! Lad os dog blive enige om et eller flere ambitiøse mål for, hvor mange voksne, der inden for en overskuelig årrække skal have lært at læse, regne og bruge basale it-værktøjer.

Selvom målgruppen er stor, er antallet af danskere, der dygtiggør sig inden for grundlæggende dansk, matematik og it forsvindende lille.

Mikkel Haarder
Direktør, EVA

Nationale mål kan skabe politisk fokus og sætte retning for mange aktørers indsats - noget der er brændende nødvendigt på netop dette område, som er præget af mange parter og et uigennemskueligt system for voksen- og efteruddannelse. Der skal sættes fokus på voksnes grundlæggende færdigheder på konferencer og kongresser, på regeringsseminarer, i grundlovstaler, på årsmøder, på VL-døgnet og så videre.

Der er brug for opbakning og handling
Mål gør det naturligvis ikke i sig selv. Hvis nationale mål skal føre til handling, kræver det både bred opbakning til målene og løbende opfølgning på, hvordan det går med at nå i mål.

Begge disse forudsætninger var opfyldt, da man for år tilbage satte mål for, hvor mange der skal gennemføre en videregående uddannelse. Målet om at mindst 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse (som siden blev hævet yderligere til 60 procent) har på mange måder været retningsgivende for såvel væsentlige tiltag i dansk uddannelsespolitik som for de videregående uddannelsers strategier.

Over tid har målet givet sig udslag i konkrete måltal og indsatser for øget optag, bekæmpelse af frafald og hurtigere studiegennemførelse. Fremskrivninger fra Styrelsen for It og Læring viser, at målet er nået: 61 procent af 2015-ungdomsårgangen forventes at gennemføre en videregående uddannelse.

Det skyldes selvfølgelig langt fra det politisk fastsatte mål alene, men der er ingen tvivl om, at målet har formet små og store beslutninger både på Christiansborg og på de enkelte uddannelsesinstitutioner og på den måde sat retning for indsatser på mange niveauer.

Her i forlængelse af VEU-ekspertgruppens anbefalinger er det mit håb, at der i de snarlige trepartsforhandlinger vil være fokus på spørgsmålet om grundlæggende færdigheder – og derefter, at regering og Folketing tager ansvaret på sig og følger op ved at sætte ambitiøse nationale mål på området.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00