Fem gode råd til at engagere unge fra udsatte boligområder

Fordi regeringen sætter en kurs, som civilsamfundet så følger, betyder det ikke, at det er det, der er vigtigt for de unge i deres hverdag.

Fatima Amchicho
Projektleder i Mellemfolkeligt Samvirke

Unge i udsatte boligområder skal have magten tilbage i de sociale projekter, de er en del af, ellers dør projekterne, når fundingen løber ud. Det mener Fatima Amchicho, der er projektkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun koordinerer organisationens sociale arbejde med minoritetsunge på blandt andet Nørrebro og i Tingbjerg.

Alt for mange projekter bliver designet og udviklet på et skrivebord langt væk fra de unges virkelighed. Og den mest klassiske fejl er ikke at lytte til de unge og møde dem dér, hvor de er, forklarer hun.

“De unge skal bestemme”
“Det lyder jo banalt, men det er ikke så let, som det lyder. Tro mig, det ved vi alt for godt. Det er de unges interesser og dagsorden, der i dag danner fundament for alle vores sociale projekter. Vi udtænker ikke færdige koncepter eller sætter os målsætninger, før vi har haft en tæt dialog med de unge om deres interesse og behov,” siger Fatima Amchicho.

Hun forklarer, at grunden til, at de hos Mellemfolkeligt Samvirke i dag høster frugten af deres indsats i udsatte boligområder, er, at de netop har lært at lytte og inddrage de unge helt fra starten af projekterne og aktiviteterne.

Fokusset på at inddrage unge fra udsatte boligområder, især unge med minoritetsbaggrund, i sociale projekter og foreningslivet har mange steder medført, at aktører nærmest falder over hinanden i forsøget på at fange de unges interesse. Alligevel kæmper mange projekter med at fastholde de unges engagement i længere tid. Her har Mellemfolkeligt Samvirke de seneste tre år haft fokus på unge fra udsatte boligområder i Danmark som en del af organisationens arbejde med lokaldemokrati.

I forsøget på at engagere og fastholde de unge har organisationen begået klassiske fejl, fortæller Fatima Amchicho, der har været meget overrasket over, hvor lidt videndeling og erfaringsudveksling der er mellem organisationer og sociale projekter på området. Det betyder, at aktører, der oprigtigt sigter efter at gøre en forskel for målgruppen, begår de samme fejl igen og igen, mener hun.

De unge er de skabende
Fatima Amchicho fremhæver samarbejdet med Det Gode Naboskab, som er boligselskabet FSB´s boligsociale indsats for indre Nørrebro, som særligt vellykket. Nøglen i det samarbejde er, at de unge er de skabende. Det er de unge selv, der driver aktiviteterne, mens Mellemfolkeligt Samvirkes rolle er som mentor og facilitator sammen med Det Gode Naboskab.

“De unge er selv med til at formulere og udtænke projekterne, og de får ansvar for at gennemføre aktiviteterne. På den måde sikrer vi os, at de unge føler ejerskab og ansvar for de projekter, vi sætter i værk,” siger Fatima Amchicho.

Den politiske dagsorden styrer for meget
I sit daglige arbejde møder Fatima Amchicho ofte unge, der er trætte af de mange projekter, de bliver tilbudt. Hun forklarer, at mange unge føler, at projekterne ikke tager udgangspunkt i deres hverdag, men er udviklet af voksne, der kommer udefra med masser af idéer om, hvad der vil være godt for de unge. Fatima Amchicho peger på, at den politiske dagsorden og debat bliver mere og mere styrende for, hvilke sociale projekter civilsamfundsorganisationer igangsætter til og for de unge fra udsatte boligområder.

“Alt for mange projekter rettet mod minoritetsunge bærer i dag præg af den politiske dagsorden. Lige nu er der for eksempel meget fokus på uddannelse, jobparathed og afradikalisering. Der er et væld af projekter, der fokuserer på netop det. Det er forståeligt, for det er også der, midlerne er, og det er samtidig vigtige fokusområder. Men fordi regeringen sætter en kurs, som civilsamfundet så følger, betyder det ikke, at det er det, der er vigtigt for de unge i deres hverdag,” siger projektkoordinatoren.

Derfor handler det ifølge Fatima Amchicho om at give de unge magten til selv at definere og skabe. Det giver ejerskab og motiverer de unge til selv at være aktive og videreføre projekterne og aktiviteterne efter, at projektperioden udløber, og midlerne forsvinder.

Her er Fatimas Amchichos fem bedste råd til at arbejde med minoritetsunge fra udsatte boligområder.

1. Undgå at blive “endnu et projekt”
Mange unge bliver bombarderet med projekttilbud. Problemet med projekt-tænkning er, at de unge for længst har lugtet lunten, og de udnytter projekterne. De udnytter de muligheder, det pågældende projekt tilbyder for derefter at rykke videre til næste projekt.

De har nemlig forstået, at langt de fleste projekter ikke er kommet for at blive i deres lokalområde. Projekterne er der i et par år, og lukkes ned, når der ikke er flere penge.

Vores erfaring og råd er, at man tænker langsigtet og bæredygtigt. Sociale projekter skal opstartes med henblik på, at de unge selv kan indgå i driften og udviklingen af projektet.

De unge skal ikke tænkes som en modtagergruppe for en given indsats, men oplæres og trænes i at opnå kompetencer, de med tiden selv kan give videre til andre unge. Bæredygtigheden i de sociale projekter er vigtig for projektets overlevelse og de unges ejerskab over projektet.

Lige så vigtigt, som det er at inkludere de unge fra begyndelsen og give dem stor medbestemmelse, er det at stille krav til de unge og give dem medansvar. Man skal gøre det klart for de unge, at deres aktive deltagelse er altafgørende for, at projektet og aktiviteterne bliver realiseret. Kravene skal selvfølgelig tilpasses de unges hverdag og muligheder, men det skal være klart for dem, at uden deres indsats er der intet projekt.

2. LYT! - Socialt arbejde med unge skal komme nedefra
Alt for mange projekter bliver designet og udviklet på et skrivebord langt væk fra de unges virkelighed. Man udvikler koncepter, formulerer målsætninger, søger midler, og derefter går man ud og møder de unge. Det er uden tvivl den letteste måde at søsætte projekter, men også en sikker vej til fiasko.

Socialt arbejde med unge skal komme nedefra. Ideerne skal komme fra de unge selv, så projekterne udformes på de unges præmisser. Når de unge høres og inddrages i projektets tidlige fase, så sikrer man ejerskab og bæredygtighed i projektet.

Det kræver en del benarbejde og opsøgende arbejde. Det handler om at afsætte tid til at mødes og snakke med de unge, individuelt eller i grupper af to, hvor de unge kan udtrykke deres meninger, holdninger og drømme. Man lærer utrolig meget om målgruppen, og man kan på den måde målrette indsatserne.

3. Arbejd med dem, der kender lokalområdet
Vi skal ikke tænke sociale projekter som “vores projekt”. Organisationer skal tænke sig selv som facilitator og rammeskabende, men ikke nødvendigvis som udførende aktører.

De stærkeste projekter er uden tvivl dem, der på et meget tidligt stadie inddrager lokale aktører som for eksempel ungdomsskoler og klubber, boligselskaber og lokalt forankrede foreninger.

Lokale aktører er en fast del af lokalmiljøet, og de er mindre afhængige af tidsbegrænset finansiering og langt mere uafhængige af politiske indsatsområder. De lokale aktører har fingeren på pulsen og kan skabe indsigt og adgang til de unge.

4. Høje ambitioner uden NGO-lingo
De unge, vi møder i vores projekter, kan rigtig meget og har høje ambitioner, men de stemmer ikke altid overens med de ambitioner og målsætninger, som vi havde forestillet os for projektet. Vi skal huske, at det er os, der skal tilpasse os, og ikke omvendt. Vi skal som aktører blive bedre til at parkere vores ambitioner, målsætninger og tidsplaner og give plads til de unge.

Det er samtidig vigtigt, at vi som organisationer smider vores NGO-lingo. Vores faglige sprog kan virke fremmed og intimiderende. Derfor skal vi bruge de begreber, de unge selv bruger. På den måde oplever de unge ikke at blive talt ned til, men bliver faktisk styrket, da de oplever, at de både med deres idéer og sprog er med til at udforme projekterne.

5. Vær konkret og tænk fremad
Det er vigtigt at give de unge værktøjer og kvalifikationer med på vejen, som de kan bruge, efter projekterne er udløbet. Det kan være alt fra viden om, hvordan lokaldemokrati i en boligforening fungerer til logistiske værktøjer om, hvad det kræver at organisere en fest for boligområdets andre beboere.

Et projekt, der er en kæmpe succes, og som er værd at lære af, er Mind Your Own Business, som hjælper unge iværksættere. I dag tilbydes de unge drenge i projektet at komme på et akademi, hvor de tilegner sig viden, og hvor de får værktøjer til at drive forretning.

Vi har samtidig stor succes med vores Frontløber-kursusforløb, hvor de unge lærer konkrete kommunikationsværktøjer til at argumentere for egne holdninger, at tale foran et større publikum og kommunikere konstruktivt. Det er færdigheder, de unge kan bruge i fremtiden, og de føler, at de får noget konkret ud af at engagere sig.