Debat

FGU-Aarhus: FGU-forening skal ikke ligne andre

DEBAT: FGU’s opgave og de unge, der skal gå her, er anderledes end mainstream. Derfor skal en ny FGU-forening ikke organisere sig ligesom de uddannelser, som de unge ikke kan se sig selv i, skriver Esben Kullberg, der er formand for FGU Aarhus.

Vi må indse, at vi skal udvikle en ny form for
professionelt samspil, fordi vores opgave og de unge er anderledes end
mainstream, mener Esben Kullberg, der er formand
for FGU Aarhus.
Vi må indse, at vi skal udvikle en ny form for professionelt samspil, fordi vores opgave og de unge er anderledes end mainstream, mener Esben Kullberg, der er formand for FGU Aarhus.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Esben Kullberg
Formand for FGU Aarhus

Når den nye forberedende grunduddannelse ser dagens lys 1. august 2019, er det ambitionen, at de 27 FGU-institutioner også har deres egen forening.

Bestyrelsesmedlemmer og ledere var samlet i Vingsted i februar for at sætte arbejdet med en FGU-forening i gang.

Som i næsten alle mulige andre sammenhænge er holdningerne delte. Sådan er det også i forbindelse med dannelsen af den nye FGU-forening.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Skal det være to foreninger for henholdsvis bestyrelse og ledere? Skal det være én forening med to ’kamre’ − et til lederne og et til bestyrelsesmedlemmer, eller skal det være en skoleforening, som både ledere, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere kan være en del af?

Jeg kommer tilbage til mit eget svar senere. Først vil jeg kigge lidt på uddannelsens og foreningens forudsætninger.

Hvis vi som institutioner og uddannelsestilbud ikke skal forfejle vores vigtige opgave og med tiden kun blive et lille afsnit i historien og en afdeling i de meget større uddannelsesinstitutioner, så tror jeg, at vi skal organisere os på en måde, som sikrer, at den omfattende viden om de uddannelsesfremmede unge og deres udviklingsmuligheder, vi har blandt vores medarbejdere, lever med i alt, hvad vi foretager os. 

Esben Kullberg
Formand for FGU Aarhus

FGU er noget nyt
Hele det forberedende arbejde med FGU har kredset om nytænkningen i forbindelse med det nye forberedende uddannelsesforløb.

Vi har talt om, at vi ikke blot skal opgradere det, vi gør i forvejen, hvad enten det er på produktionsskolerne eller på VUC. FGU skal være noget nyt. En ny hovedvej. Gode ambitioner om end lidt svævende.

I den praktiske verden tror jeg, at de fleste af os håber på, at en hel del af det, vi har gjort indtil nu på produktionsskoler og VUC’er, fortsætter ind i FGU’en. Ellers er vi ilde stedt, når eleverne vælter ind først i august.

Sagt på en anden måde: Jeg håber virkelig, at det, vi allerede gør med disse unge, fortsætter, så de oplever, at der stadig er nogen, der vil dem noget og ved, hvordan de vil det.

Når man laver nytænkning på uddannelsesområdet, så er det sjældent radikal innovation.

Det bedste er trinvis udvikling, der står på gode erfaringer og så at sige udvikler ’på kanten af boksen’. Springet ud af boksen har det med at sætte gode værdier og konstruktiv kultur over styr. Og når alt kastes op i luften, kan det være svært at bevare blikket på opgaven.

Det samme gælder for mig at se, når vi nu skal lave en ny forening. Lad os ikke sætte noget i søen, der sætter jordforbindelsen over styr.

Organisering skal adskille sig fra andre
Drøftelserne går, som jeg skrev tidligere, i flere retninger. Det er helt sikkert for tidligt at sige, hvordan det endelige resultat falder ud. Men jeg vil gerne tale for, at vi nøje overvejer den nye uddannelse og dens forenings kontekst.

Organiseringsopgaven handler om, at vi skal lave en forening for de institutioner, der skal arbejde med unge, der ikke er tilpas i de andre ordinære sammenhænge. Ud fra tanken om, at organisering også skaber indhold, taler det efter min mening for, at vi skal organisere os anderledes end de institutioner, de unge ikke kan se sig selv i.

Vi kender faktisk rigtig meget til de unge på forhånd. Fra VUC og fra produktionsskolerne. Vi ved, at rigtig mange af dem kommer med en bred vifte af udfordringer, som har det med at løbe sammen og folde sig ud i undervisningslokalerne.

På den måde er undervisningen til disse unge ikke så sjældent præget af forskellige former for ’brandslukning’ og hurtige meget konkrete, men situationsbestemte beslutninger. Den slags pædagogisk arbejde kræver en høj faglighed og et bredt og veldefineret metodisk udfaldsrum for at sikre god undervisning i det daglige arbejde.

To udfordringer, vi skal håndtere
FGU’en profiterer af, at disse pædagogiske fagligheder virksomhedsoverdrages med medarbejderne. Tankevækkende er det dog, at på institutionsleder- og bestyrelsesniveau overdrages der næsten intet.

I mine øjne stiller det os over for i hvert fald to udfordringer.

Har vi på topniveau tilstrækkeligt kendskab til den helt konkrete dagligdags opgave, eller risikerer vi at komme til at formulere os i abstrakter, om hvad det er, den forberedende grunduddannelse skal, uden at vi helt præcis kan beskrive, hvilken dagligdags adfærd på skolerne, der bringer de unge i mål?

Og den anden udfordring: Risikerer vi kun at have organisations-, uddannelses- og ungebilleder, der stammer fra uddannelsesverdener, der dybest set er fremmede for de unge og den opgave, vi har med dem?

Læs også

Hvis vi som institutioner og uddannelsestilbud ikke skal forfejle vores vigtige opgave og med tiden kun blive et lille afsnit i historien og en afdeling i de meget større uddannelsesinstitutioner, så tror jeg, at vi skal organisere os på en måde, som sikrer, at den omfattende viden om de uddannelsesfremmede unge og deres udviklingsmuligheder, vi har blandt vores medarbejdere, lever med i alt, hvad vi foretager os.

Det gælder også i den organisation, der skal repræsentere os og vores arbejde. Jeg kan være bange for, at vi sætter væsentlig viden over styr, hvis vi forhippet på nytænkning og professionalisering skiller medarbejdere, ledere og bestyrelser ad i en ny foreningsstruktur. 

Vi mangler ikke professionalisme på noget som helst niveau. Vi er allerede professionelle.

Men vi må også indse, at vi skal udvikle en ny form for professionelt samspil, fordi vores opgave og de unge er anderledes end mainstream. Lad os holde fokus på det og samle os i en ny forening.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Kullberg

Direktør, Foreningsfællesskabet Ligeværd, adm. direktør, Helvegs Fond, formand, FGU Aarhus, fhv. byrådsmedlem (S), Aarhus Kommune
MA i retorik og kommunikation (Aarhus Uni. 2003), cand.theol. (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00