Debat

Tidligere produktionsskoleelev: Giv de unge en stemme i debatten

DEBAT: I debatten om produktionsskolerne bør vi lytte til de unge, som det drejer sig om. Mille Husum er en af dem, og produktionsskolen fik hende væk fra kontanthjælpen og videre i livet, skriver Mille Husum og Lene Byriel.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mille Husum og Lene Byriel
Hhv. HF studerende, tidligere elev på Den Økologiske Produktionsskole, og lærer på Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro

Så er der endelig kommet et udspil om FGU’en, den forberedende grunduddannelse for de unge, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet. Udspillet, der er udtænkt af voksne eksperter og politikere, skal forhandles på plads i den nærmeste fremtid, så herfra skal lyde en opfordring til at lytte til nogle af de unge, det hele drejer sig om.

21-årige Mille Husum har været en af dem:

På trods af, at jeg havde haft nogle gode år på en efterskole, var jeg virkelig skoletræt som 17-18-årig. I stedet fik jeg et job, men det fungerede ikke rigtigt, jeg blev voldsomt stresset, og så blev jeg opsagt og kom på kontanthjælp.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg havde det meget svært: Jeg var usikker på, hvad jeg skulle, og jeg var simpelthen ikke mentalt klar til at skulle videre i uddannelsessystemet. Hverken i folkeskolen eller på efterskolen havde jeg fået ret meget at vide om de forskellige uddannelsesveje – det var enten gymnasium eller HF, men det vidste jeg godt, jeg ikke var i stand til på det tidspunkt.

Det frustrerede mig meget, at jeg ikke kunne vælge den vej, som alle andre gik - det var jo det, der var det ”normale”, men jeg var slet ikke klar til at blive presset så hurtigt gennem systemet, og jeg fik det virkelig psykisk dårligt. Jeg havde brug for mere tid.

Jeg blev mere voksen af at gå på produktionsskole, jeg lærte at tage ansvar, og det gjorde, at jeg blev klar til at komme videre med en uddannelse

Mille Husum
HF studerende, tidligere elev på Den Økologiske Produktionsskole

Jeg var blevet modnet af at gå på efterskole, men det var ikke nok – jeg havde stadig brug for at lære en masse mere om mig selv. Jeg syntes heller ikke, jeg havde fået ret meget vejledning i, hvad jeg kunne, og jeg kommer fra en familie, hvor der ikke er tradition for at gå på gymnasiet og læse videre.

Min far gik direkte fra 8. klasse i lære og ud på arbejdsmarkedet, indtil han gik på efterløn, og min mor har en massageuddannelse, fra da hun var ung, men er nu på førtidspension, fordi hun har haft det rigtig svært.

Plads til forskellighed
Heldigvis fik jeg en UU-vejleder, der lyttede til mig. Hun spurgte mig, hvad jeg kunne lide at lave, og jeg fortalte om min store passion for foto – og det ville jeg rigtig gerne lære mere om. Hun tog mig med rundt på nogle forskellige skoler, og da jeg kom ud på Den Økologiske Produktionsskoles fotoværksted, blev jeg fanget med det samme - af stemningen og alle de forskellige typer mennesker.

Det virkede som en rummelig atmosfære, hvor der var plads til alle. Jeg kunne starte et par uger senere, og det glædede jeg mig til.

Lige som så mange andre havde jeg hørt folk snakke dårligt om produktionsskoler: Det er der, hvor man ender, når man er nået bunden. Men sådan var det jo slet ikke, og det var en øjenåbner for mig at starte.

Der var så mange forskellige typer unge, for eksempel både folk med grønt hår og folk i ”pænt” tøj, og det fungerede bare. Alle kunne snakke med hinanden, for der var en tryg stemning og plads til alle. Det er sjældent, jeg har oplevet, at man bare kunne være sig selv. Andre steder skal man være lige som alle andre, og alle kommer til at ligne hinanden. Her var det lige meget, hvordan folk så ud - man var bare venlige mod hinanden. Der var ikke noget pres af at skulle passe ind i en bestemt kasse. 

Jeg havde mødt nogle gode lærere på min efterskole, men dem, jeg mødte nu, var på en måde endnu bedre – og helt specielle. De var i øjenhøjde med os, kunne snakke med os på lige fod og så ikke ned på os. Man fik et helt specielt bånd til dem. Og det var nok det, der gjorde, at selve undervisningen også fungerede så godt: Man kunne dele sin mening og skulle ikke tænke over, om man nu kunne tillade sig at sige noget. Alle var bare åbne.

Der var rigtig mange forskellige typer på holdet, og der var også nogle, der havde det rigtig svært for eksempel med angst eller forskellige diagnoser. Det var lærerne rigtig gode til at rumme, og på en eller anden måde fik de det alligevel til at spille med undervisningen også.

Der var nærvær og tid til at hjælpe og lytte til den enkelte elev – og måske derfor blev vi også gode til at lytte til hinanden. Der var ingen, der pegede fingre, når vi for eksempel skulle fremvise billeder, alle var aktivt med.

Jeg tror kun, det kunne lade sig høre, fordi holdene på en produktionsskole er så små. Lærerne havde tid til at forholde sig til alle og se hver enkelt elev. Det kan man jo typisk ikke på andre skoler, hvor man er over 25-30 på et hold. Her blev forholdet meget tæt, og det fungerede rigtig godt for mig, så jeg både kunne lære noget fagligt og udvikle mig personligt og socialt.

Da jeg startede, havde jeg selv rigtig svært ved at håndtere mange mennesker på én gang. Det var overskueligt for mig, at vi kun var 13-14 mennesker på et hold, for så kunne jeg være i det. Jeg har det stadig svært ved steder, hvor der er rigtig mange mennesker, men jeg har lært at rumme det.

Udvikling i små skridt
For mig var det lidt af en åbenbaring, at jeg kunne få lov til at lære alle de ting, jeg havde brug for, i små skridt. Jeg fik lov til at udfolde mig kreativt, men lærte samtidig at have med andre mennesker at gøre. Alle kom jo med deres ting, og nogle havde angst, andre havde ADHD, så det lærte jeg at håndtere - og det at skulle forholde mig til dem gjorde, at jeg udviklede mig som menneske.

Jeg har selvfølgelig også lært vildt meget fagligt om at tage billeder. Det var ikke længere bare en fritidsinteresse, men jeg lærte et håndværk og fik en masse viden om alt det tekniske, om redigering og så videre, men især også om, hvordan man via billeder kan få et budskab ud. Og det er ting, jeg virkelig har kunnet bruge senere.

Jeg ved godt, at man kan lære en masse ved at læse bøger, men man bliver også nødt til at komme ud og få tingene prøvet på egen hånd og få nogle erfaringer. Det fik jeg, både fagligt og personligt, for eksempel ved at skulle ud og tage billeder.

Det betød, at jeg skulle bryde nogle barrierer, og at jeg af og til måtte overskride nogle personlige grænser. Man lærer meget om at være menneske, når man udfolder sig kreativt. Og for mig betød det, at jeg blev modnet. Jeg blev mere voksen, jeg lærte at tage ansvar, og det gjorde, at jeg blev klar til at komme videre med en uddannelse.

Kulturchok i Ghana
På Den Økologiske Produktionsskole er der tradition for, at man laver nogle større ting sammen: festivaler, events og rejser. Det er også med til at modne og udvikle én.

Jeg var selv med på en af skolens projekter, en rejse til Ghana, og det var virkelig noget, der var med til at give mig en bedre forståelse af verden. I min familie har vi ikke haft særlig mange penge, så jeg har aldrig været ude at rejse. Og at komme ud og møde mennesker, som lever under helt andre vilkår, slog benene helt væk under mig.

Det var en kæmpe oplevelse at komme ud og arbejde med nogle helt andre mennesker - og se, hvordan samfundet fungerer dér. Det var bestemt ikke nogen luksus-tur, man kommer jo ned og mærker støvet og varmen, og man bor på et sted, som godt nok er luksus for dem, men for os var det et kulturchok at se, hvordan verden også er.

Ud over at den rejse gav mig en forståelse af en masse samfundsrelaterede ting, så lærte jeg også en masse om, hvordan andre mennesker reagerer i svære situationer, og hvordan jeg kan forholde mig til dem. Jeg var et helt andet menneske efter 14 dage dernede, og det har gjort, at jeg ser anderledes på verden. Jeg har virkelig lært at sætte pris på de ting, man måske ikke lige tænker over: At have tag over hovedet, et toilet, en telefon… bare det at kunne få mad hver dag.

Vejledning til livet
På en måde kan man sige, at på Den Økologiske Produktionsskole bliver taget hånd om en på alle mulige områder af ens liv. Alle har forskellige ting at slås med, så det kan være alt muligt – ikke bare ”skoleting” – man har brug for hjælp til. 

Jeg kunne for eksempel komme til min vejleder og både få hjælp til at finde frem til, hvad der vil være godt for mig at gå i gang med efter skolen, men også sige "hvordan kan jeg få styr på min økonomi?" og ”kan I ikke lige hjælpe med at bestille ungdomskort?”.

Rigtig mange unge har også brug for at få hjælp til nogle praktiske ting, fordi de har det rigtig svært. Det kan for eksempel være helt uoverskueligt at skulle ringe til lægen eller få kontaktet et praktiksted og aftale et møde.

I dag kan jeg godt tage min telefon og ringe til lægen eller et praktiksted. Det havde jeg bare for svært ved den gang, fordi jeg ikke kunne overskue at snakke med folk, jeg ikke kendte. Men det fik jeg lært ved, at der var nogen, der sagde ”nu sætter vi os ned og gør det sammen – og så bliver jeg her, til du er færdig med samtalen”.

Jo mere jeg prøvede det, jo mere begyndte jeg selv at kunne ringe, for eksempel når jeg skulle i praktik. Men nogle gange har man bare brug for, at der bliver taget hånd om en, så man kan lære de ting, man har brug for.

Når verden åbner sig
Da jeg havde gået på Den Økologiske Produktionsskole i halvandet år, fik jeg via min vejleder noget mere viden om for eksempel HF og forskellige erhvervsuddannelser, og jeg så, hvilke mange muligheder, der var for at komme videre. Nu åbnede verden sig pludselig. Og så besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville tage en fuld HF.

Jeg er i gang med den nu, og selv om det er virkelig hårdt rent bogligt, hænger jeg i, fordi jeg er blevet klar til det – nu ved jeg, at det er det, jeg vil. Samtidig er jeg klar over, at jeg skal gøre det i mit eget tempo, for jeg har lært mig selv så godt at kende, at jeg ved, jeg ikke skal presse mig selv over kanten.

Det havde jeg ikke kunnet gøre, hvis ikke jeg havde haft det år på Den Økologiske Produktionsskole, hvor jeg kunne lære noget om mig selv og andre mennesker ved at udfolde mig kreativt. Men nu er jeg klar til at give den en skalle.

Jeg kan stadig blive usikker på, hvad jeg vil, men nu er det fordi der er så mange ting, jeg gerne vil. Jeg vil starte med at kæmpe for at få et godt karaktergennemsnit, så jeg kan komme videre og senere måske læse noget psykologi eller historie.

Jeg tænker tit på, hvad der mon ville være sket med mig, hvis ikke jeg havde gået på Den Økologiske Produktionsskole. Den gang ville jeg ikke have forestillet mig, at jeg tog en HF. Hvis jeg var startet på uddannelsen dengang, var jeg 100 procent sikkert droppet ud ret hurtigt, og så var jeg nok havnet på kontanthjælp igen.

Så en ting er, at jeg selv er glad for, at folk tog hånd om mig den gang - både på det faglige plan og som menneske. Men man kan også se det som en god investering, at jeg fik halvandet år til at modnes. For det var, hvad der skulle til.

Derfor irriterer det mig også, at mange folk tror, at man ikke lærer noget ved at gå på produktionsskole – og ikke anerkender, at der altså er nogle af os, der har brug for at lære nogle andre ting end dem, man kan læse om i en masse bøger.

Og jeg håber, at der i udformningen af den nye FGU bliver taget hensyn til alle de mange unge, som har brug for tid og rum til at modnes, så de er klar til at komme videre. Måske kan mine erfaringer bruges til noget. Om ikke andet, så håber jeg, at jeg med disse ord kan give et lidt mere nuanceret billede af, hvad der foregår på landets produktionsskoler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00