FH og professionshøjskolerne: Giv os den uddannelsespolitiske gamechanger, vores velfærdssamfund har brug for

Uden prestige

Dette billede står i skærende kontrast til søgningen mod flere af de store professionsuddannelser på velfærdsområdet.

Professionsuddannelser opleves i dag at være forbundet med mindre prestige og færre muligheder.

Nanna Højlund og Camilla Wang
Hhv. næstformand, FH og forkvinde, Danske Professionshøjskoler

Søgningen mod pædagoguddannelsen og seks ud af otte professionsuddannelser på sundhedsområdet, herunder sygeplejerskeuddannelsen, er faldet med omkring 40 procent siden 2015.

Det betyder, at der i dag er tomme pladser på uddannelserne stort set over hele landet. Og de senere år er frafaldet på uddannelserne hertil også steget.

Den kommende reform skal altså løse det problem, at for mange unge i dag ikke finder det attraktivt nok at blive blandt andet sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver.

Fravalget af disse uddannelser skyldes, ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, blandt andet, at de unge hellere vil på universitetet.

Samtidig opleves valget af en professionsuddannelse i dag at være forbundet med mindre prestige og færre muligheder for at dygtiggøre sig og gøre karriere.

Ambitiøse reformtiltag

Opgaven for regeringen og de øvrige partier på Christiansborg er altså kolossal og kræver flere modige og ambitiøse reformtiltag, der kan vende udviklingen.

Det indebærer blandt andet tiltag, der får flere børn og unge til allerede i grundskolen og ungdomsuddannelserne, ikke mindst på landets største ungdomsuddannelse, stx, at se mulighederne i at vælge en uddannelse til for eksempel sygeplejerske, lærer eller pædagog.

Vi er klar til at yde vores, så fremtidens unge ser en professionsuddannelse som mere attraktivt, end det er tilfældet i dag.

Nanna Højlund og Camilla Wang
Hhv. næstformand, FH og forkvinde, Danske Professionshøjskoler

Dernæst kræver det investeringer, der styrker kvaliteten i selve professionsuddannelserne, gør dem mere intensive og engagerende samtidig med, at undervisningen skal rykkes tættere på den virkelighed, der uddannes til.

Sammen med bedre praktik skal det også være med til at forebygge, at for mange studerende falder fra uddannelserne.

Reformen skal også gøre det mere attraktivt at skifte spor, hvis man ønsker at uddanne sig til for eksempel pædagog senere i arbejdslivet – for eksempel via en merituddannelse.

Endelig skal der være flere videreuddannelses- og karrieremuligheder for fagprofessionelle.

Nødvendig gamechanger

Alt dette skal sikre, at unge studievælgere, der drømmer om at arbejde med toårige børns udvikling, socialt udsatte eller sikre ældre kronikere et effektivt og sammenhængende patientforløb, ser ind i lige så mange spændende karriereveje og muligheder for livslang læring, som hvis de havde valgt en universitetsuddannelse.

Vi er klar til at yde vores, så fremtidens unge ser en professionsuddannelse og dét at arbejde tæt på borgerne som mere attraktivt, end det er tilfældet i dag.

Professionshøjskolerne er for længst i fuld gang med at tænke nyt og udvikle mere attraktive uddannelser, men opgaven er så stor og kompleks, at professionshøjskolerne ikke kan vende udviklingen alene.

Derfor er det nu, politikerne på Christiansborg skal være modige og finde sammen om ambitiøse løsninger, så reformen bliver den uddannelsespolitiske gamechanger, vores velfærdssamfund har brug for.