FødevareDanmark: Karakterkrav til gymnasierne skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse

Alt for mange unge vælger en gymnasial uddannelse på autopilot. Karakterkrav til gymnasierne er et af de værktøjer, der skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, skriver Leif Wilson Lausten.

Vi er simpelthen nødt til at gøre noget for at skubbe lidt til den uddannelseskultur, vi har skabt, hvor gymnasierne bliver en naturlig forlængelse af folkeskolen, skriver Leif Wilson Laustsen.Foto: Arthur J . Cammelbeeck

Leif Wilson Laustsen

Formand, Danske Slagtermestre & Fødevaredanmark, formand, slagterfagets fælles udvalg,

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sidste år færdiggjorde godt 64.000 elever grundskolen. Heraf valgte hele syv ud af ti elever at læse videre på en gymnasial uddannelse. Samtidig var det kun omkring hver femte grundskoleelev, som valgte en erhvervsuddannelse.

Det betyder, at vi fortsat er meget, meget langt fra den politiske målsætning om, at 30 procent af landets unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen i 2025.

Det er en katastrofe for det erhvervsliv, som i 2030 står til at mangle op imod 100.000 faglærte medarbejdere, og dermed særdeles uhensigtsmæssigt for det samfund, der finansierer de unges uddannelse.

Der er behov for, at politikerne tager mere effektive værktøjer i brug for at sikre en bedre fordeling af eleverne på ungdomsuddannelserne.
Leif Wilson Laustsen
Direktør, FødevareDanmark

Som samfund har vi derfor brug for en mere hensigtsmæssig fordeling af eleverne på landets uddannelsesinstitutioner. Udfordringen løses ikke bare med oplysnings- og influencer-kampagner.

Der er behov for, at politikerne tager mere effektive værktøjer i brug for at sikre en bedre fordeling af eleverne på ungdomsuddannelserne.

Valget er på automatpilot

Derfor glæder det mig også, at regeringen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) netop nu undersøger muligheden for at sætte et karaktergennemsnit som adgangskrav til de gymnasiale uddannelser som led i en ny elevfordelingsmodel.

Modellen er velafprøvet på de videregående uddannelser og sikrer, at vi ikke alle sammen skal være læger og jordemødre – eller studere indianske sprog og kulturer for den sags skyld.

Karaktergennemsnit er samfundets måde at sikre, at vi fordeler eleverne på de skatteyderbetalte uddannelser i samfundets interesse.

Et øget adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil desuden gøre noget ved den uddannelsesmæssige automatpilot, som den danske ungdom – og deres forældre – har slået til, og som hvert år sender tusindvis af elever ud i et uddannelsesforløb, som de måske i virkeligheden ikke har gjort sig de store tanker om eller har interesse i.

Læs også

STEM-krise: Unge fravælger i stigende grad matematik, fysik, kemi og biologi

Hvis vi indførte et beskedent karakterkrav på 6 for at komme ind på en gymnasial uddannelse, ville det sidste år have betydet, at 6.320 elever skulle kigge i en anden uddannelsesmæssig retning end gymnasiet.

Det er naturligvis ikke sikkert, at de alle sammen ville vælge en erhvervsuddannelse, men kunne bare en del af dem kigge i retningen af et håndværk, så ville vi pludselig komme betydeligt tættere på de politiske målsætninger – og en hel del tættere på at besætte de mange ledige stillinger, som der allerede i dag er i blandt andet fødevareerhvervene.

Vi er simpelthen nødt til at gøre noget for at skubbe lidt til den uddannelseskultur, vi har skabt, hvor gymnasierne bliver en naturlig forlængelse af folkeskolen.

Tre konkrete forslag

Men karakterkrav til gymnasierne er selvsagt ikke ensbetydende med, at grundskoleeleverne pludselig vil få øjnene op for de karrieremuligheder, som et svendebrev fra en erhvervsskole åbner for.

Derfor foreslår FødevareDanmark også konkret, at vi styrker uddannelsesvejledningen i grundskolen, så eleverne får bedre indsigt i de muligheder, som ligger inden for erhvervsskolerne.

Hvis uddannelsesvejlederne eksempelvis ikke har føling med fødevarefagene og ved, hvilke døre, der åbner sig, når man kan sit håndværk og har indgående kendskab til råvarerne, hvordan kan de så vejlede eleverne til at tage et oplyst valg?

Der er ingen, der siger, at man skal arbejde som gourmetslagter til evig tid – erhvervsuddannelserne kan også være første skridt på vejen til et kontorjob i fødevareindustrien.

Erhvervsuddannelserne skal i langt højere grad skabe rammen om et godt ungeliv.
Leif Wilson Laustsen
Direktør, FødevareDanmark

Samtidig skal vi være bedre til at sætte entreprenørskab på skoleskemaet i grundskolen. Hver tredje iværksætter kommer fra erhvervsuddannelser, og seks ud af de ti uddannelser, hvor flest har startet egen virksomhed efter endt uddannelse, er erhvervsuddannelser.

Hvis vi kan få pirret elevernes nysgerrighed i forhold til at starte egen virksomhed tidligere i deres uddannelsesforløb, så vil flere elever sandsynligvis også se en erhvervsuddannelse som starten på en meningsfuld karriere.

Endeligt må erhvervsskolerne også gerne lære lidt af gymnasierne, når det kommer til at skabe en social ramme omkring de unges liv.

Erhvervsuddannelserne skal i langt højere grad skabe rammen om et godt ungeliv med fokus på sociale aktiviteter, kreative udfoldelsesmuligheder, kultur, sport, koncerter – alt det som unge også lægge vægt på, når de skal træffe et uddannelsesvalg.

Men vejen er lang. Og uden karakterkrav til de gymnasiale uddannelser får vi ikke skabt en bedre fordeling af eleverne på vores ungdomsuddannelser.

Læs også