
Efter at have siddet i Folketinget for Konservative i lidt over ni år har Brigitte Klintskov Jerkel besluttet, at hun ikke genopstiller til næste valg.
Det skriver Brigitte Klintskov Jerkel i et opslag på Facebook.
”Jeg har arbejdet benhårdt, kæmpet for mange sager og gjort mig umage hver eneste dag. Igennem hele min folketingskarriere har jeg forsøgt at leve op til den tillid og opbakning, som vælgerne har givet mig,” skriver Brigitte Klintskov Jerkel.
Hun beskriver, hvordan det var en drøm, der gik i opfyldelse, da hun i 2015 blev medlem af Folketinget, hvor hun overtog pladsen fra Brian Mikkelsen, der tog orlov for at koncentrere sig om arbejdet som erhvervsminister.
”Nu kan jeg mærke, at tiden er kommet til at søge nye udfordringer. Jeg har brug for en pause fra Christiansborg og vil gerne lave noget andet end mit arbejde som folketingsmedlem,” skriver Brigitte Klintskov Jerkel.
Brigitte Klintskov Jerkel er i dag formand for Folketingets Europaudvalg samt Konservatives EU-, Europa- og ældreordfører.
Hvad Brigitte Klintskov Jerkel skal på den anden side af valget, er hun ikke klar over endnu.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning



























