Debat

Forældre: Folkeskolen har brug for mere frihed og lokal forankring

Grænsen er nået for uhyre detaljerede regler for folkeskolen. Hvis vi skal give vores børn den bedst mulige skolegang, kræver det en selvstændig og lokalt forankret skole. Derfor må vi benytte erfaringerne fra forsøg i Esbjerg og Holbæk og give skolen mere frihed, skriver Rasmus Edelberg.

En lokalt forankret skole med med selvstændige ledere og skolebestyrelser er den bedste måde at give børn en god skolegang, skriver Rasmus Edelberg.
En lokalt forankret skole med med selvstændige ledere og skolebestyrelser er den bedste måde at give børn en god skolegang, skriver Rasmus Edelberg.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Edelberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som forældre er vores børn det vigtigste ansvar, vi har. Derfor er rammerne for deres liv derhjemme, i skole og fritid helt afgørende for, at vi lykkes sammen og hver for sig. Disse forhold findes i virkeligheden i det nære lokalsamfund, hvor børnene bor, går i skole og SFO samt dyrker deres fritidsinteresser.

Så det er her, vi skal finde løsninger i praksis, når det handler om skole og forældre. Men de kommunale og nationale regler skaber ofte begrænsninger for dette i form af krav og mangel på ressourcer. Lad mig uddybe dette perspektiv.

Vi har nået grænsen for uhyre detaljerede regler
I lovgivningen om friskoler og privatskoler står der, at de skal levere undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - med udgangspunkt i demokratiske værdier. Så må friskoler og privatskoler selv bestemme resten. De må tilmed også selv bestemme, hvilke elever de vil have på skolerne og undervise med udgangspunkt i skolernes egen overbevisning.

Når man ser på niveauet af detailregulering i folkeskoleloven, mener jeg, vi har krydset grænsen med de mange uhyre detaljerede regler for alt muligt mellem himmel og jord.

Rasmus Edelberg
Landsformand, Skole og Forældre

Jeg synes, det er helt logisk, at folkeskolens formålsparagraf skal forhandles og vedtages af Folketinget, så formålet med folkeskolen forankres i vores demokrati. Jeg synes også, folkeskolen fortsat skal sikre alle børn fri og lige adgang til undervisning.

Men når man ser på niveauet af detailregulering i folkeskoleloven, mener jeg, vi har krydset grænsen med de mange uhyre detaljerede regler for alt muligt mellem himmel og jord. Den store grad af frihed, som friskoler og privatskoler har, giver stof til eftertanke.

I folkeskolen vil vi i det lys også gerne have bedre muligheder for lokal forankring i styreformen og frihed til at sigte efter formål fremfor detailmål, så vi bedre kan støtte motivation, kvalitet og omsorg for de børn, vi møder i hverdagen.

Selvstændige og lokalt forankrede skoler giver den bedste skolegang
Folkeskolen lider samtidig under, ligesom landsholdet i fodbold, at næsten alle har en holdning til, hvem der skal på banen, og hvem der var offside – og om det i det hele taget er en god regel.

Utallige organisationer uden for folkeskolen, politikere og mange andre bruger folkeskolen og børn i det hele taget, som mål for deres projekter og holdninger, ligesom virksomheder står i kø for at profilere sig på, at de gør noget godt for børn.

Imens står vi andre inde i folkeskolen - kommuner, skoleledere, ansatte, elever og forældre med skrabede budgetter og store mængder detailregulering - og skal få folkeskolen til at fungere i virkeligheden.

Læs også

Jeg synes derfor, at der er mange gode takter i regeringens kommende forsøg i Esbjerg og Holbæk Kommune, hvor folkeskolen bliver sat fri af en lang række regler.

Jeg tror personligt på, at en lokalt forankret folkeskole med en selvstændig skoleleder og skolebestyrelse, motiverede og fagligt dygtige lærere og pædagoger, der handler i samarbejde med forældrene, er den bedste måde at give vores børn en god skolegang på.

Lad skolen få mere frihed
Men hvad med kommunen, vil nogen måske spørge. De kommunale søjler med sociale og sundhedsmæssige indsatser skal selvfølgelig være tæt på og bedre til at yde helhedsorienteret støtte til børn og familier. Men lad skolen få mere frihed til at opfylde sit formål.

Jeg synes, man skal benytte erfaringer med forsøgene i Holbæk og Esbjerg til også at give skolebestyrelsen mere indflydelse. Mere indflydelse til skolebestyrelsen er den bedste garanti for, at forældrene i skoledistriktet har den skole, som de gerne vil have. Derfor er mere inddragelse af skolebestyrelsen det bedste redskab til at sikre, at forældrene også i fremtiden vælger den lokale folkeskole til deres børn.

Kort sagt skal vi fokusere på, at fremtidens folkeskole bliver en mere fri, men også mere lokal folkeskole.

Med tæt kontakt mellem forældrene i skoledistriktet og den lokale folkeskole – og hvor folkeskolen har frihed til at tilrettelægge undervisningen og den pædagogiske indsats bedst muligt efter de lokale forhold på hver enkelt skole og i hver enkelt skolefritidsordning. Det er min vision.

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?

Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret? 

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Jesper Bergman, direktør, TeachFirst
  • Agi Csonka, formand, Børnerådet
  • Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre
  • Thomas Gyldal , formand, Børne- og undervisningsudvalget i KL
  • Caroline Holdflod, forperson, Lærerstuderendes Landskreds
  • Jens Joel (S), undervisningsordfører
  • Esben Kullberg, sekretariatschef, Foreningsfællesskabet Ligeværd
  • Gro Emmertsen Lund, ph.d. og konsulent, Taos Associate og en del af NO!SE
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne
  • Camilla Louise Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  • Jacob Mark (SF), undervisningsordfører
  • Mai Mercado (K), undervisningsordfører
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Nicklas Hakmann Petersen (ALT), uddannelsesordfører
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Lotte Rod (R), undervisningsordfører
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Charlotte Rønhof, formand, Rådet for Børns Læring
  • Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Mette Thiesen (NB), undervisningsordfører
  • Anders Thorsen, skolelærer
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024