Forældre: Folkeskolen har brug for mere frihed og lokal forankring

Som forældre er vores børn det vigtigste ansvar, vi har. Derfor er rammerne for deres liv derhjemme, i skole og fritid helt afgørende for, at vi lykkes sammen og hver for sig. Disse forhold findes i virkeligheden i det nære lokalsamfund, hvor børnene bor, går i skole og SFO samt dyrker deres fritidsinteresser.

Så det er her, vi skal finde løsninger i praksis, når det handler om skole og forældre. Men de kommunale og nationale regler skaber ofte begrænsninger for dette i form af krav og mangel på ressourcer. Lad mig uddybe dette perspektiv.

Vi har nået grænsen for uhyre detaljerede regler
I lovgivningen om friskoler og privatskoler står der, at de skal levere undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - med udgangspunkt i demokratiske værdier. Så må friskoler og privatskoler selv bestemme resten. De må tilmed også selv bestemme, hvilke elever de vil have på skolerne og undervise med udgangspunkt i skolernes egen overbevisning.

Når man ser på niveauet af detailregulering i folkeskoleloven, mener jeg, vi har krydset grænsen med de mange uhyre detaljerede regler for alt muligt mellem himmel og jord.

Rasmus Edelberg
Landsformand, Skole og Forældre

Jeg synes, det er helt logisk, at folkeskolens formålsparagraf skal forhandles og vedtages af Folketinget, så formålet med folkeskolen forankres i vores demokrati. Jeg synes også, folkeskolen fortsat skal sikre alle børn fri og lige adgang til undervisning.

Men når man ser på niveauet af detailregulering i folkeskoleloven, mener jeg, vi har krydset grænsen med de mange uhyre detaljerede regler for alt muligt mellem himmel og jord. Den store grad af frihed, som friskoler og privatskoler har, giver stof til eftertanke.

I folkeskolen vil vi i det lys også gerne have bedre muligheder for lokal forankring i styreformen og frihed til at sigte efter formål fremfor detailmål, så vi bedre kan støtte motivation, kvalitet og omsorg for de børn, vi møder i hverdagen.

Selvstændige og lokalt forankrede skoler giver den bedste skolegang
Folkeskolen lider samtidig under, ligesom landsholdet i fodbold, at næsten alle har en holdning til, hvem der skal på banen, og hvem der var offside – og om det i det hele taget er en god regel.

Utallige organisationer uden for folkeskolen, politikere og mange andre bruger folkeskolen og børn i det hele taget, som mål for deres projekter og holdninger, ligesom virksomheder står i kø for at profilere sig på, at de gør noget godt for børn.

Imens står vi andre inde i folkeskolen - kommuner, skoleledere, ansatte, elever og forældre med skrabede budgetter og store mængder detailregulering - og skal få folkeskolen til at fungere i virkeligheden.