Forening: Kommuner går på kompromis med unges faglighed for at spare penge

Af Esben L. Kullberg
Direktør, Foreningsfællesskabet Ligeværd

Der er tilsyneladende opstået en massiv kommunal trend, der handler om at finde på veje til at spare penge på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Hvis folketingets politikere ikke sikrer unge med særlige behov reel indflydelse på deres uddannelse, risikerer de, at deres uddannelsesmuligheder reduceres til ren opbevaring.

Radikale Venstre har i deres finanslovsudspil foreslået, at finansieringen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) skal flyttes fra kommunerne til staten. Det er vel blevet mødt med det, der bedst kan betegnes som larmende tavshed. Det skyldes nok, at alle, der ved noget om området, kan se, at den beslutning hurtig vil blive fulgt op af en lang række mere eller mindre overskuelige konsekvenser.

Men alle konsekvenser til trods må man anerkende, at forslaget forsøger at gøre noget gennemgribende ved de udfordringer, ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov står over for i disse år. Og de er hverken få elle små.

Kommuners sparekrav begrænser unge
Over hele landet oplever unge, at deres valgmuligheder begrænses. Og langt de fleste af de begrænsninger bunder, efter min bedste vurdering, i sidste ende i kommunernes ønske om at spare penge på deres uddannelse.

I Ligeværd får vi dagligt henvendelser fra unge og deres forældre om problemer med at kunne vælge det uddannelsestilbud, der passer den unge. De kommunale anstrengelser er mangfoldige.

Over hele landet oplever unge, at deres valgmuligheder begrænses. Og langt de fleste af de begrænsninger bunder, efter min bedste vurdering, i sidste ende i kommunernes ønske om at spare penge på deres uddannelse.  

Esben L. Kullberg
Direktør, Ligeværd

For nylig kunne Danmarks Radio berette om Maria i Silkeborg, som af kommunens visitationsudvalg blev tvangsflyttet fra det tilbud, hun og alle andre fagfolk mente, var det bedste for hende, til det billige kommunale tilbud, som hun og hendes forældre beskrev som ren opbevaring.

På Sjælland er der tydeligvis skabt en kædereaktion blandt en lang række kommuner, der sætter uddannelsen i udbud. På den måde indskrænkes de unge valgmuligheder ganske betydeligt, nogle steder fra at kunne vælge mellem over 30 uddannelsessteder til under 10.

I lyset af at denne uddannelse er særligt tilrettelagt og derfor ofte stærkt specialiseret og med underviserkompetencer, der retter sig mod at kunne udvikle unge med helt særlige læringsforudsætning, kan det være meget alvorligt, hvis man mister de mindre meget specialiserede uddannelsessteder og tror, at alle kan alt.

Fagligt uforsvarligt at levere discountløsninger
Senest har man i Aalborg Kommune besluttet, at der kun henvises til et tilbud, hvis uddannelsesudbyderen kan levere til en pris, der ligger 30 procent under landsgennemsnittet for de kommunale og dermed billigste tilbud.

Selvom kommunerne har fået mere frihed til at lade økonomi spille en rolle i valget at udbydere af velfærdsydelser, så er det efter vores opfattelse tvivlsomt, om denne beslutning ligger inden for lovgivningsskiven. Det er nemlig ikke tilladt at lade økonomien spille en overordnet og afgørende rolle i kommunens beslutning.

Derudover virker det fagligt uforsvarligt at tro, at man kan levere særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der skal medvirke til, at sårbare og udsatte unge får en livsduelighed, der giver dem kompetencer til at magte deres eget liv, blive aktive medborgere og få mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet – alt sammen til discountpris.