Foreninger og ekspert frygter ældreflugt fra lærerværelserne

Mange flere ældre lærere vælger at trække sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis KL får held til at få sit krav om at sløjfe lærernes favorable seniorordninger igennem.

Sådan er frygten hos arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen og hos lærernes egne foreninger Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening.

Arbejdsmarkedsforskeren peger på, at der sker så store omvæltninger på hele skoleområdet, at det for de ældre lærere vil være fristende at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

"Det er meget sandsynligt, at ældre lærere, der har råd, vælger at gå på efterløn og sige nej tak til ændrede arbejdstidsregler og en ny skolereform. Især de ældre lærere som nu i lang tid har været vant 60-årsreglen, som de er sikret i deres nuværende overenskomst," siger Henning Jørgensen.

Mange folkeskoler kan altså komme til at mangle arbejdskraft, hvis mange lærere vælger at gå tidligere på efterløn. Det er i dag mere end 10 procent af alle folkeskolelærere, der arbejder på aldersreduceret arbejdstid. Således får 7.235 ældre lærere over 60 år reduceret deres årlige arbejdstid med op mod 175 timer.* Det oplyser Danmarks Lærerforening.

Henning Jørgensen understreger desuden, at det vil være et enormt videnstab for hele det danske skolesystem, hvis de erfarne og rutinerede lærere i stor stil forsvinder fra lærerværelserne.

Der vil med garanti være en masse ældre lærere, der vil gå på efterløn, hvis KL får sine krav igennem. Jobbet som lærer er meget svært at holde til, når man kommer op i 60-årsalderen.

Uffe Rostrup
Formand, FSL

"Det er jo kun gisninger, men man kan frygte, at de ældre lærere, som der er hårdt brug for, ikke har lyst til at bruge deres sidste arbejdsår på at kæmpe med markant ændrede arbejdsregler og -strukturer," siger han.

DLF og FSL: Seniorordning er vital
Hos Danmarks Lærerforening er man helt enig med Henning Jørgensen i, at langt flere ældre end normalt vil gå på tidlig efterløn, hvis lærernes seniorordning skrottes efter ønske fra de kommunale arbejdsgivere.

"Regeringen siger konstant, at vi kommer til at mangle arbejdskraft og at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. Vores seniorordning sørger for, at langt flere ældre lærere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det har flere undersøgelser vist. Hvis den fjernes, og arbejdstidsaftalerne generelt laves om, vil mange ældre lærere sandsynligvis trække sig fra lærerjobbet meget hurtigt," siger Gordon Ørskov Madsen, der er medlem af DLF's hovedbestyrelse og formand for foreningens Overenskomstudvalg.

Tendensen vil desuden blive den samme på de frie skoler og på efterskolerne, bedyrer formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup.

"Der vil med garanti være en masse ældre lærere, der vil gå på efterløn, hvis KL får sine krav igennem. Jobbet som lærer er meget svært at holde til, når man kommer op i 60-årsalderen," siger han.

Både Gordon Ørskov Madsen og Uffe Rostrup finder det meningsløst, at KL vil veksle seniorordningen til øgede lønninger til lærerne, når ordningen beviseligt holder de ældre lærere længere tid på arbejdsmarkedet.

KL: Priviligerede lærere
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL's chefforhandler Michael Ziegler (K). Men han har tidligere kaldt de ældre læreres ekstra fritid for et utidssvarende privilegium, som KL vil have skrevet ud af overenskomsten med lærerne.

"Det er en unik ordning, som vi ikke kender på andre områder. Det er et godt eksempel på en af de særrettigheder, som Danmarks  Lærerforening forsøger at fastholde. Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at læreren skal have så meget mere seniorfrihed end social- og  sundhedshjælperen. Det giver for mig ikke nogen mening," sagde Michael Ziegler ved den lejlighed til politiken.dk.

Ziegler understregede desuden, at de erfarne læreres kompetencer i langt højere grad skal bruges på og tilgodese børnene i form af mere undervisningstid, især taget i betragtning hvor mange folkeskolelærere der får gavn af de favorable seniorordninger.

KL har også af flere omgange påpeget, at lærernes seniorordninger er meget mere favorable end dem man finder hos andre faggrupper. Således har social- og sundhedshjælperen mellem 60 og 62 år kun fire-seks ekstra betalte feriedage skrevet ind i sin overenskomst med den offentlige arbejdsgiver. Det samme gør sig gældende for ældre pædagoger med maksimum fem dages ekstra ferietid og ældre pædagogmedhjælpere, der er sikret op til ni betalte feriedage.

Mangel på unge kan blive endnu større problem
Det er problematisk, hvis landets folkeskoler drænes for ældre lærere. En regulær katastrofe bliver det dog først i det øjeblik, at flere unge fravælger læreruddannelserne, fordi der hele tiden er offentligt fokus på lærernes arbejdstider og skolernes arbejde, påpeger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Søgningen mod læreruddannelserne er ikke faldet de senere år, men det kan ske i fremtiden, advarer Bob Bohlbro, formand for de Lærerstuderendes Landskreds, som er de lærerstuderendes studieorganisation. Han forklarer, at mange unge, der er i gang med en læreruddannelse, i øjeblikket overvejer at droppe deres studieretning til fordel for en anden profession.

"De kritiserer alle sammen folkeskolen for ikke at være god nok, og det er selvfølgelig et kæmpe slag i hovedet på vores profession. Derfor er der rigtig mange studerende, som er bekymrede og overvejer at droppe ud," siger Bob Bohlbro til politiken.dk.

Han fortsætter: "Jeg tror, at rigtig mange studerende håber og tror på, at de kan komme ud og  arbejde i den danske folkeskole og lave god undervisning. Der opstår derfor en naturlig frygt, når der er så stor usikkerhed om lærernes overenskomst og skolereformen. Det er en frygt for, at der ikke er meget tilbage af det, som de oprindeligt meldte sig ind i," siger han.

*I en tidligere udgave fremgik det, at lærerne med 60-årsreglen er sikret ekstra feriedage. Det er ikke tilfældet. Seniorordningen sikrer de ældre lærere en reduceret arbejdstid på op mod 175 timer. Altinget beklager.