Forfatter: Bertel Haarder er på farlig kurs

REPLIK: Bertel Haarders syn på lærer-lockouten fra 2013 er mærkværdigt og bekymrende, eftersom han er med til at lave landets love, skriver filosof, forfatter og skoledebattør Brian Degn Mårtensson.

Af Brian Degn Mårtensson
Filosof og forfatter

Den 3. oktober skriver folketingsmedlem og forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder i et indlæg under overskriften ”Jeg følte med Antorini”, at han ikke kan se det store problem i den seneste tids afsløringer af det aftalte spil mellem KL og regeringen i forbindelse med den omdiskuterede lockout af lærerne i 2013.

Dette er mildest talt et mærkværdigt og bekymrende synspunkt, eftersom han er med til at lave landets love.

Først skriver Haarder følgende: ”Jeg ved ikke, hvad der er foregået op til lockouten i 2013, men det ville da være uprofessionelt af den daværende regering, hvis den ikke havde orienteret sig om mulighederne i tilfælde af, at der ikke kunne blive enighed.”

Første delsætning er her den vigtige, da ingen nogensinde har kritiseret, at en regering orienterer sig om muligheder i tilfælde af diverse scenarier.

Det, der derimod diskuteres i denne tid, er netop, at der kun var én mulighed – nemlig det, regeringen og KL allerede havde aftalt.

Flere centrale aktører har allerede indrømmet, at det var præcis sådan, det foregik, og ingen med bare den mindste indsigt i arbejdsmarkedsforhold og politik – ej heller Bertel Haarder – kan nogensinde have været i tvivl herom.

Lyssky manøvrer
Efterfølgende skriver Haarder så, at ”tingene kunne heller ikke sejle videre. Så enkelt er det”. Det er ifølge Haarder godt, at vi er endt, hvor vi er, med en lov, der ordner løn- og arbejdsvilkår efter regeringens og KL's ønsker.

Sluttelig synes Haarder, at vi skal rette fokus mod noget andet end påstande om konventionsstridige overgreb på de frie forhandlinger og andre lyssky manøvrer. Som det smukt bliver udtrykt: ”Og nu gælder det om at få brugt de nye muligheder i skolereformen til gavn for eleverne – og forhåbentlig også lærerne.”

Demokratiske processer
Nogle gange kan det være afklarende at se på argumenters opbygning. Haarder siger nemlig følgende:

A) Jeg kender ikke detaljerne i forløbet, der ledte frem til resultatet.

B) Resultatet var godt.

C) Ergo bør forløbet accepteres, og nu må vi se fremad.

Hvis man netop med succes har repareret sin græsslåmaskine eller fået genoplivet en dysfunktionel telefon, er ovenstående tankerække for så vidt udmærket. Men hvad med demokratiske eller retslige processer? Går den der? Døm selv:

A) Jeg ved ikke præcis, hvad der skete, men jeg kan konstatere, at al opposition nu er forbudt ved lov.

B) Oppositionspartierne var godt nok også irriterende – og dumme!

C) Ergo er alt godt, og nu må vi videre.

Eller:

A) Der findes mange forskellige påstande om det hændte, men nu er den anklagede altså blevet hængt uden dom.

B) Den anklagede var efter min mening en idiot.

C) Ergo er der ingen grund til at bore mere i det.

Hvis du ikke bryder dig om de to sidste eksempler, bør du overveje, om du som borger i en retsstat i grunden kan leve med det første?

Forrige artikel V: Stop de negative fortællinger om folkeskolen V: Stop de negative fortællinger om folkeskolen Næste artikel Dansk Byggeri: Bevillingsreformen mangler sund fornuft Dansk Byggeri: Bevillingsreformen mangler sund fornuft
  • Anmeld

    J B F · Musiklærer

    Sagens kerne

    "Noget andet er så den måde, hvorpå sagerne blev sammenkædet, håndteret og forhandlet."

    Det er netop det, sagen handler om.

    Mindre tid til forberedelse + inklusion + krav om bedre resultater

    Sikke en cocktail...

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    Vismanden i dansk politik


    I Information 14/1-2017 udtalte Bertel Haarder sig rosende om sin tid som undervisningsminister.
    Han mente sig respekteret.
    Kan det være for taxameter-systemet, der satte kvantitet over kvalitet i uddannelserne?
    Eller lægemanglen?
    I dag er det ikke særlig kendt, hvordan undervisningsminister Bertel Haarder fik lavet lægemangel i Danmark.
    Her kommer opskriften: Haarder delte i 1980’erne alle videregående uddannelser op i uddannelser med gode beskæftigelsesudsigter og uddannelser med dårlige beskæftigelsesudsigter. Pudsigt nok havde alle, der sigtede mod den private sektor, gode beskæftigelsesudsigter, mens alle andre havde dårlige.
    Efter dette enkle system blev uddannelserne dimensioneret. Denne politik blev underbygget med pessimistiske prognoser, baseret på urealistiske forudsætninger, der f.eks. skulle fremmane en truende overproduktion af f. eks, lærere.
    I 1990’erne fik vi så overskud af ingeniører og civiløkonomer og underskud af pædagoger, lærere og læger. Især det sidste viste sig fatalt. Fra nu af var det sælgers marked; Lægeforeningen gnider sig stadig i hænderne.

    Haarder var en stridsmand, der gerne førte revolverpolitik. Morsomst kom det til udtryk i et af hans felttog: Majonæsekrigen 1985. Den skyldtes sprognævnets ønske om at indføre dobbeltformer, hvor svære fremmedord, som det er kendt i norsk, kan skrives som de udtales. Mayonnaise skulle nu kunne skrives majonæse. Sprognævnet baserede sit forslag på noget så 1968-agtigt som bekendtgørelsen om retskrivningen fra 1892, hvori der stod:
    »Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs … “
    Men dette kulturtab mishagede ministeren. Og 30 år efter var han STOLT af sin indsats:
    “Jeg gjorde arbejdet. Det var mig som rettede i retskrivningsordbogen,” sagde han som nyligt tiltrådt kulturminister til dagbladet Politiken 4/10- 2015 .
    Men Haarder burde ikke have snydt læserne for sit absolut sjoveste bidrag til majonæsekrigen:
    “Ethvert barn i Danmark ved, at ressourcer staves som på engelsk,” udtalte han til Politikens forside, da majonæsekrigen var hedest. Derfor var det ikke nødvendigt at indføre stavemåden “resurser”.
    Hvad ministeren - til forskel fra de uskyldige små - ikke vidste var, at ordet på engelsk staves med ET s, men på dansk med to s’er som på fransk. Den dag idag kan man ifølge retskrivningsordbogen frit vælge mellem den franske stavemåde og “resurser”. Her opgav den kompetente minister åbenbart at rette.
    Denne korte gennemgang af Haarders alsidighed og store indsats bør ikke forbigå, at han i 2015 sprang ud som støtte til den radikale Martin Lidegaards fornægtelse af folkedrabet på armenierne i 1915.

  • Anmeld

    Peder Kruse

    Sagens reelle udspring

    Den bagved liggende årsag til miseren er det europæiske semester med de landespecifikke henstillinger fra kommissionen i ledtog med den skjulte aftale vedrørende overimplementering af EU forskrifter, alle ja_til_EU_partierne havde indgået i det skjulte.

    Citater fra kommissionens landespecifikke henstillinger til Danmark

    Kommissionen...
    "HENSTILLER, at Danmark i perioden 2012-2013 tager skridt til:

    ...at implementere de bebudede foranstaltninger uden forsinkelse, forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne i den erhvervsfaglige uddannelsessektor og forøge antallet af praktikpladser"

    "I Danmark er uddannelse med rette en klar prioritet. Det kræver dog en fortsat indsats at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af det almene uddannelsessystem og erhvervsuddannelsessystemet, herunder ved at gennemføre de reformer, der allerede er iværksat. Den fremlagte reform af folkeskolen peger i rette retning og kan forventes at have en positiv indvirkning på omkostningseffektiviteten af skolesystemet og kvaliteten af undervisningen, herunder elevernes uddannelsesniveau"

    Omkostningseffektiviteten er vist et nøgleord i den her sammenhæng.

    Citater sakset fra:

    https://ec.europa.eu/info/strategy/european-semester/european-semester-timeline/eu-country-specific-recommendations_da

  • Anmeld

    Jens Colding · pens. skoleinspektør

    Haarder

    Det var under Haarders vagt, at geografi og biologi forsvandt ud af grundskolens fagkreds og blev erstattet af Natur / Teknik. Det var under Haarders vagt man indførte engelsk fra 1. klasse. Det var under Haarders vagt, at man erstattede den vidensbaserede kronologiske historie med en sølle og usammenhængende nedslag i temaer, som kunne være hvad som helst. Det var under Haarders vagt, at al udenadslære blev nedkæmpet med det resultat, at ingen i dag kan tysk og fransk grammatik og dermed er udelukket fra at lære sproget. Det var under Haarders vagt, at adgangen til gymnasiet blev fri. Det var under Haarders vagt at Undervisningsministeriet blev fra taget magten og overgivet til kommunalbestyrelserne. Alt dette skete måske uden Haarders vilje; men han har tabt alle sine kampe til mondænpædagogikken, Danmarks Lærerforening og de halvstuderede røvere på Danmarks Lærerhøjskole. På den baggrund er det forståeligt, at han bakker op om Antorini, som udførte det beskidte arbejde, men han fornemt holdt sig i baggrunden.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Pensionist

    Mærkeligt

    At man prøver at vende og dreje udtalelser med det formål at forvanske meningen, når man selv bruger ethvert retorisk kneb for at opnå sit formål.

    "Flere centrale aktører har allerede indrømmet, at det var præcis sådan, det foregik, og ingen med bare den mindste indsigt i arbejdsmarkedsforhold og politik – ej heller Bertel Haarder – kan nogensinde have været i tvivl herom."

    Først henviser man til flere centrale aktører - uden at nævne en eneste - og erklærer at de allerede har "indrømmet" hvad det var man foretog. Derefter fratager man enhver der er uenig heri viden om blot den "mindste indsigt i arbejdsmarkedsforhold og politik".

    Det er det som man normalt vil omtale som retorik der bygger på røvrendingsprincipperne.

    Dermed bliver indlægget fuldstændig værdiløst som andet end et partsindlæg for Danmarks Lærerforening.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Centrale aktører

    Jamen jeg skal da gerne nævne et par centrale aktører,der har indrømmet, at det var sådan, det foregik, Peter Hansen. Annette Vilhelmsen og Christian Thulesens Dahl. To partiledere, den ene minister i den regering, der foretog indgrebet, den anden leder for et af de partier, der støttede det. Så hvad nu?

  • Anmeld

    ZNesredin · Pædagog

    Hvem varetager Danmarks interesser?

    Danmark splittes, hvis vi bliver ved med at tænke snæversynet og kun på baggrund af individuelle interesser. Udfordringer er store i Nutidens Danmark set i lyset af et mere globaliseret samfund. Det kræver folk med hjertet på det rette sted og der arbejder for retfærdighed generelt.
    Det bekymrende er jo, at der bliver "pillet" hist og her, hvad der bærer og udgør et velfærdssamfund og et retssamfund-og det af dem, der skulle passe på det og udvikle det.

    Så hører man sikkert i et dokumentar om nogle år, hvad der virkelig "foregik"
    :/ som sædvanlig.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Pensionist

    Indrømmet?

    Du må have læst nogen udtalelser fra Annette Vilhelmsen og Christian Thulesen Dahl som jeg ikke har set.
    Kunne du få dig selv til at skrive hvad det er de har "indrømmet"? Eller er det bare sådan, at enhver udtalelser der måtte komme er du parat til at læse som en indrømmelse af at man har aftalt hele forløbet på forhånd?

    Men når nu det er sådan at et af kravene ved overenskomstforhandlingerne var, at ledelsesretten skulle ligge hos lærernes chef - hvilket er en helt normal praksis alle steder - og lærernes organisation mente, at det var dem der skulle bestemme (hvilket jo blev udtalt af Bondo midt under konflikten) så var det jo nemt nok at forudse, at man ikke kan forhandle sig frem til et kompromis.

    Og det var åbenbart et så centralt krav fra Bondo, at det ikke var muligt at indgå en aftale hvor man frivilligt accepterede dette forhold.

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    @ Peder Kruse, Jens Colding og Peter Hansen


    Sagens reelle udspring er ikke
    de landespecifikke henstillinger fra kommissionen. De er kalkeret af efter og i fuld overensstemmelse med FM’s planlægning. Men npm-liberalisterne elsker at skyde EU foran sig.

    Det var også under Haarders vagt, at renationaliseringen af historiefaget blev iværksat under dække af “den vidensbaserede kronologiske historie”, der dog ikke har gjort det af med de “sølle og usammenhængende nedslag i temaer” som ikke er hvad som helst, men typisk danske mytologier om besættelsestiden betitlet 2. Verdenskrig.

    Annette Vilhelmsens og Christian Thulesen Dahls udtalelser er veldokumenterede på flere platforme. Følg Niels Chr. Sauers blog. Du kan også selv slå efter i Annette Vilhelmsens bog.
    Det er rigtigt, at al magt til lederen efterhånden er gennemført af npm’erne alle steder under dække af en effektivitet, som ikke følger automatisk. Ofte tværtimod. En organisation, hvor man løfter i flok, fungerer bedre.
    Overenskomstforhandlinger handler aldrig om ledelsesretten. Den har ligget fast siden 1899.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Pensionist

    Så taler vi udenom

    Søren Rønhede
    Det er jo typisk at når man har strammet argumentationen mere end det er holdbart, så bliver de forskellige svar at sammenligne med varm luft.

    Først konstaterer du at to politikere har erkendt/indrømmet at man har lavet en forhåndsaftale om hvordan man skulle snyde lærerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
    Og bagefter er det skam under din værdighed at henvise til indholdet af disse indrømmelser, men henviser til at man selv må finde dem.
    Men virkeligheden er jo at Annette Vilhelmsen jo blot har udtalt at der var tale om en regeringsbeslutning. Javel ja. Alle ved at det var regeringen der ville lave en reform af folkeskolen. Det kan ikke gennemføres af kommunerne.
    Og Thulesen Dahl har alene oplyst, at han er blevet spurgt til, hvordan han vil forholde sig i forbindelse med en lærerkonflikt.
    Ingen af de to udsagn understøtter påstanden om at der var tale om aftalt spil om hvad resultatet af en konflikt skulle være.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Peter Hansen

    Jeg kan henvise dig til de mange kommentarer, som Bertel Haarders indlæg "Jeg følte med Antorine" (her på Altinget) afstedkom. Der er mange faktiske oplysninger.... bla andet, at man fra politisk hold ikke overholdt spillereglerne i Den Danske Model, da
    ...man end ikke for et syns skyld, da loven om Skolereformen blev udformet, tog fagpersoner og lønmodtagere i høring
    og værst af alt:
    ...Der forelå INTET MÆGLINGSFORSLAG, før Regeringen simpelthen (som arbejdsgivere) ophøjede arbejdsgiverens krav til lov.
    ....
    DET er efter min mening stærkt foruroligende, når man pt står overfor lønforhandlinger med de offentligt ansatte. Forhåbentligt er det ikke sådan, man fremover vil behandle sine medarbejdere i den offentlige sektor....? Og forhåbentligt er det ikke den gammeldags ledelsesform, som ledende politikere vil forvalte Den Danske Model på.
    En sådan magtanvendelse og den gammeldags ledelsesform vil være stærkt bekymrende for os alle sammen.
    ....
    PS: I "Søren og Mette i benlås" , der udkommer i dag, kan du orientere dig om Anders Bondos redegørelse og vurderinger af forløbet.
    Go' læselyst.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Peter Hansen m.fl.

    Iøvrigt er der under fagområdet "Uddannelse" her på Altinget en absolut læseværdig gennemgang af forløbet: "Lærerforeningen fremlægger dokumenter: "Vi var chanceløse i 2013"".
    Vh. I.R.Bertelsen

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    Lad os tale indenom Peter Hansen


    Du spurgte til Annette Vilhelmsen og Thulesen Dahls udtalelser. Men du er jo godt inde i stoffet, så spørgsmålet må opfattes som værende retorisk, og der var således ikke behov for et gravearbejde fra min side. Desuden har I. R. Bertelsen givet en fin belysning af sagen.

    Det afgørende i denne sag er, at regeringens kobling af folkeskolereform og overenskomstforhandlinger lagde gift for begge dele. Koblingen skyldtes som bekendt, at man sigtede mod en nulsumsløsning, hvor overenskomstforhandlingerne skulle finansiere merudgifter ved folkeskolereformen. Men denne strategi - og her er “strategi” den rigtige betegnelse, for der var ikke kun tale om en dum, men også en ond plan - må være udformet af regnedrenge uden politisk og menneskelig indsigt, for koblingen umuliggjorde begge dele.

    Vestager-Corydong regeringen var den mest irrationelle regering set længe. Den fortsatte Foghs ødelæggelsesarbejde og beredte vejen for Løkke R.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Pensionist

    Dokumentation er jo ikke lig påstande

    @Søren Rønhede
    I forhold til at det blev påstået "at flere centrale aktører allerede har indrømmet" at der var tale om aftalt spil noterer jeg efterfølgende to udtalelser jeg har læst som IKKE afslører noget som helst omkring aftalt spil.

    Det får dig nu til at fortælle at jeg er så meget inde i sagen, at det går at mit spørgsmål om dokumentation kun var retorisk. Skal jeg forstå din påstand således, at der ikke findes anden "dokumentation" for aftalt spil end de to udsagn jeg omtalte? Og alligevel fastholder man påstanden om aftalt spil?

    Og du vil ikke forholde dig til, at det var et bredt politisk ønske, at man fik samme ledelsesforhold i folkeskolen som man har på alle andre offentlige og private arbejdspladser? Herunder at man ikke har en overenskomstmæssig aftale om hvorvidt alle lærer i alle fag på alle klassetrin skal have den samme forberedelsestid?

    @I.R.Bertelsen
    Vil du virkelig påstå, at det er mod den "danske model" at man i en overenskomstforhandling kan ende med et regeringsindgreb? Og at man ikke kan gribe ind hvis ikke man kan opløfte et mæglingsforslag?
    Helt ærligt - så kender du ikke meget til de fagretslige regler og traditioner.
    Der er aldrig - som aldrig nogen sinde - fremlagt et mæglingsforslag fra en forligsmand, hvis ikke begge parter har kunne sige ja til det. Derfor er der også andre eksempler på at man har grebet ind i en strejke, hvor man ikke har kunne ophæve et mæglingsforslag.

    Og i dette tilfælde var det jo ikke muligt at lave et kompromis om det helt centrale emne - ledelsesretten. Man kan jo ikke have en situation hvor det er skoleledelsen der bestemmer i lige uger og lærerne i de ulige.
    PS: Jeg har ikke behov for at læse om Bondos opfattelse af konflikten. Jeg husker stadig hvordan han midt under konflikten fortalte lærerne, at det ikke var skolelederne der skulle bestemme med Danmarks Lærerforening. Lige som jeg husker at han i starten af konflikten tiggede om at regeringen greb ind.
    Efter de to selvmål forstår jeg ikke, hvordan han stadig kan være formand for en forening der vil tages seriøs.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Ikke en påstand

    Annette Vilhelmsens udsagn om, at regeringen besluttede lockouten, er IKKE en påstand, men en TILSTÅELSE. Kan du se forskel, Peter Hansen?

    I øvrigt:

    Professor Jørgen Grønnegaard Christensen har en opsigtsvækkende kommentar i Weekendavisen d.d., hvor han mener, at den danske model hører hjemme på det private, ikke det offentlige arbejdsmarked, hvor den intet har at skaffe. Derfor mener han også, at det er helt ok, at regeringen og arbejdsgiverne aftale, hvad overenskomsforhandlingerne med lærerne skulle ende med. Det er enhver regerings ret, mener han.

    Dette er essensen i forsvaret for regerings nedtromling af lærerne i 2013. Så drop udenomssnakken: Gælder den danske model på det offentlige område? Eller er det offentlige underlagt et korporativt regime?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Peter Hansen

    Det meget komplekse er, at arbejdsgiver ikke ønskede at fremlægge noget skriftligt. Ejheller forslag til mægling.......samtidigt med, at arbejdsgiver havde den helt særlige magt, at man som arbejdsgiver OGSÅ var lovgivende og udøvende magt !!
    Mig bekendt har Danmarks Lærerforening åbnet sine arkiver så man kan få aktindsigt.
    Gad vide, om man på samme vis kan få aktinsigt hos KL, Folketing og Regering??

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    @Peter Hansen


    Jeg har ikke brugt udtrykket “aftalt spil”; men da hele forløbet var designet til at kortslutte, så de irriterende lærere kunne trynes, må du og andre gerne kalde det “aftalt spil”.
    Du gør Anders Bondo dummere end han er. Det er klart, at han ikke var vild med, at staten tømmer hans konfliktkasse, når den reelt har suspenderet hans forhandlingsret. Og hvad mener du med, at Bondo har udtalt “at det ikke var skolelederne der skulle bestemme med Danmarks Lærerforening”. Det virker fejlciteret.
    KL svarede aldrig på spørgsmål og nægtede at mødes igen ved forhandlingsbordet. KL meddelte i stedet, at forhandlingerne var brudt sammen. KL afviste at beskrive, hvor der var konstateret forhandlingssammenbrud.

    Jeg vil meget gerne forholde mig til, “at det var et bredt politisk ønske, at man fik samme ledelsesforhold i folkeskolen som man har på alle andre offentlige og private arbejdspladser”.
    At et ønske er bredt er ikke noget argument.
    Ledelsesforhold er ikke helt ens på alle andre offentlige og private arbejdspladser, selv om jeg godt ved, at npmerne vil ensrette alt.
    I øvrigt ønskede lærerne ikke deres eget helt specielle arrangement, men at blive omfattet af regler svarende til øvrige kommunalt ansatte.

    Du har ret i, at der er andre eksempler på at man har grebet ind i en konflikt, hvor man ikke har kunnet bruge et mæglingsforslag. Men hvis det skal fungere, skal man undlade at tryne parterne. Et skrækeksempel er 1985.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Søren Rønhede

    Der er ingen der bliver klogere af at du benægter fakta.
    men du kan læse nedennævnte:
    Af Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau
    SØNDAG D. 14. APRIL 2013 KL. 17:57
    En tale fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til 2000 lockoutede lærere, har fået Kommunernes Landsforening til at fare i flint.
    I talen, der kan ses på YouTube, siger lærerformanden til de fremmødte og feststemte lærere:
    »Det er os, som skal lave den nye skole. De siger, at nu skal lederen lede og fordele arbejdet. Gu’ skal de da ej. Det bestemmer vi da, siger Anders Bondo Christensen i klippet, der er optaget fredag under et arrangement i Korsgadehallen i København.

  • Anmeld

    Niels Chr. SAuer

    Lærere ER ledere

    Det citat er blevet misbrugt igen og igen, for det er det eneste, KL havde at klynge sig til.

    Det er helt ude af kontekst, men det er jo uomgængeligt, at det ER lærerne, der skal lave den nye skole, og at det ikke kan lade sig gøre, hvis lærerne ikke OGSÅ påtager sig et ledelsesansvar, dvs træffer ledelsesmæssige beslutninger i dagligdagen. En skoleleder kan aldrig nogensinde styre en skole ved hjælp af ledelsesinstrukser. Lærerne FORVENTES at påtage sig et ledelsesmæssigt ansvar i samarbejdet med hinanden, med eleverne og med forældrene.

    Men bortset fra det: Hvad der tæller, er hvad der er blevet sagt og ikke sagt i forhandlingerne. Og der gav Bondo efter på samtlige krav undtagen et loft over undervisningsmængden. KL derimod flyttede sig ikke en millimeter under 'forhandlingerne'.

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    @ J. Jensen

    Det er en interessant kilde, du bringer. Enhver kilde skal forstås ud fra kontekst.

    For det første taler formanden til sine egne. Der er tale om peptalk.

    For det andet trækker Bondo på en lang tradition.
    På et kursus o.1980 for tillidsrepræsentanter i læreruddannelsen om styrelsesstruktur, blev vi spurgt, om der var områder, hvor det var lærerne, der bestemte. Det var der ikke, var svaret fra forsamlingen. Rektor bestemte alt, men lærerne gav råd i lærerrådet, man tilstræbte konsensus. Dog på et område var læreren suveræn: i tilrettelæggelsen af og gennemførelsen af sin egen undervisning. Det er den tradition, Bondo trækker på.

    Hvad KL angår, opførte den sig så groft, som det nu er muligt (skinforhandlinger), at den ville fare i flint på hvadsomhelst for at legitimere sig selv.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Pensionist

    Underlig argumentation

    Det er underligt, at når man citerer Bondo, så er der ingen grænser for hvordan det skal bortforklares.
    Det må være fejlcitater, det er taget ud af en kontekst og så er det jo i øvrigt blot en pep-talk for lærer som er i en aktion.

    Nej problemet er at det dels findes ordret gengivet og stadig kan ses. Problemet er at det jo er i fuld overensstemmelse med den grundholdning som Bondo stod for i hele tiden op til konflikten.

    Og hvad er så problemet med at man ikke kan have betonfaste retningslinier for hvordan arbejdet på alle landets skole, på alle klassetrin, på alle fag og for alle typer af folkeskolelærer nedfældet i en samlet overenskomst - jo for det at være folkeskolelærer at så specielt, at almindelige ledelsesforhold er helt umulige for lige netop disse medarbejdere i det offentlige.

    PS: Og selv om A. Vilhelmsen - den forhenværende minister, den forhenværende formand for SF - nu har udtalt at hendes udtalelser om aftalt spil ikke bygger på noget hun kan dokumentere men blot er et indtryk som hun har, så er det alligevel ikke noget som rykker ved at hun er det sandhedsvidne som beviser at folkeskolelærerne er ofre for aftalt spil.

    Og er det ikke nok, så er det i hvert fald et angreb på den "danske model" selv om det heller ikke er muligt at påvise, at den ikke er anderledes end andre konflikter der har været. Nej det er ikke usædvanligt at en konflikt ender med at blive afsluttet med et indgreb fra folketinget. Nej det er ikke usædvanligt at der ikke er et mæglingsforslag der kan ophæves til lov.

    PPS: Når nu man godt kan forstå hvorfor Bondo opfordrede til at man greb ind i konflikten på et meget tidligt tidspunkt, hvorfor er det så at man alligevel er sur over at det sker? Havde man virkeligt ønsket at man fortsatte med konflikten sommeren over så de radikale kunne få deres ønske om at tømme strejkekassen opfyldt?

    PPS: I en sådan debat - hvor jeg godt kan forstå at når man personligt har været part i en konflikt stadig kan være berørt heraf - er det mig alligevel uforståeligt, at man er parat til at bruge et hvilket som helst argument uden at man nu så lang tid efter har brugt tiden på at sætte sig ind i arbejdsmarkedsforhold. Det tyder ikke godt for den del af undervisning af eleverne forud for at de skal vælge erhvervsretning.

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    Underlig argumentation Peter Hansen

    Der er ingen, der har påstået, at Bondo er fejlciteret.
    Der er intet, som søges bortforklaret.

    Nej problemet er ikke, at det findes ordret gengivet og stadig kan ses. Det er ganske udmærket. Og iøvrigt, som du skriver, en god kilde til Bondos grundholdning.

    Og det er lang tid siden, der har været betonfaste retningslinier for arbejdet på alle landets skole, på alle klassetrin, for alle fag og for alle typer af folkeskolelærere i en samlet overenskomst.

    Selvfølgelig var folkeskolelærerne ofre for aftalt spil; det viser jo hele forløbet.

    Uanset hvor mange gange du skriver det, har du stadig fuldstændig ret i, at det ikke er usædvanligt ,at en konflikt ender med at blive afsluttet med et indgreb fra folketinget, og at det ikke er usædvanligt, at der ikke er et mæglingsforslag der kan ophæves til lov.
    Det usædvanlige er, at arbejdsgiversiden umuliggør forligsmandens arbejde.

    Det glæder mig, du nu forstår, hvorfor Bondo opfordrede til, at man greb ind i konflikten på et meget tidligt tidspunkt. Det nødvendiggør da ikke, at man er tilfreds med statens diktat.

    Personligt er jeg ikke berørt heraf, og det er en løs og ubegrundet påstand, "at man er parat til at bruge et hvilket som helst argument uden at have sat sig ind i arbejdsmarkedsforhold”. Hvad er det for arbejdsmarkedsforhold, Niels Chr. Sauer eller jeg mangler kendskab til?

  • Anmeld

    Niels Chr. SAuer

    Bondo bøjede sig for 95 % af alle KL's krav.

    Peter Hansen. uanset hvad man mener om det, Bondo sagde, så endte forløbet med hans erklærede fulde accept af lederens fulde ledelsesret, så hvad i alverden er formålet med at trække det frem? Han fastholdt jo netop IKKE det synspunkt, som han her tillægges?

    Men det var altså ikke nok. KL ville have 100% ret, ikke 90 eller 95 men hundrede.

    Bondo fastholdt kun et eneste krav: Kravet om et loft over den enkelte lærers årlige undervisningsmængde. KL ville end ikke DRØFTE det.

    Overfor Bondos skæve bemærkning her en sen nattetime i en løftet forsamling står en række direkte løgne fra KL, trykt i helsidesannoncer på skatteydernes regning. Men det skal der ikke snakkes om, vel?

    "En lærer over 60 har fire måneders ferie om året" - lodret løgn.
    "DLF har ikke villet forhandle om aldersreduktionen siden 1922" - lodret løgn

    Hvortil kommer den dyne af løgn og hemmeligholdelse, som hele forløbet er blevet begravet under.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Peter Hansen

    Har virkeligt af et ærligt hjerte forsøgt at forstå din argumentation og din vrede overfor en bestemt offentlig medarbejdergruppe. I min optik virker det som en form for selvforsvar......??
    Du er selvfølgelig i din fulde ret til, ovenikøbet med navns nævnelse (?) at have dine standpunkter. Men jeg synes, at du mangler lysten til at lytte og til at sætte dig ind i sagens faktiske akter og forløb.
    ....
    Det er useriøst og meget bekymrende, hvis man i en forhandlingsproces misbruger sine muligheder og sin position som værende både ansættende myndighed og repræsentant for den lovgivende myndighed. Man kan IKKE som ansvarlige, politiske ledere være bekendt at bruge sin politiske magt, som det skete i 2013. Hvad bliver det næste?
    DET vil jeg i hvert fald holde meget øje med inden jeg går til valgurnen.