Uddannelsesforsker: Det nye karakterkrav risikerer at presse en allerede trykket ungdom

En af disse mekanismer er, at der med reformen af ungdomsuddannelserne følger, at optagelseskravet til hhx, (htx) og stx sættes op.

Som elev i 2030 skal du have et karaktergennemsnit på seks i stedet for fem. Det lyder ikke af meget, men både strukturelt og på individniveau kan det få konsekvenser, og muligheden for et øget karakterpres blandt elever i udskolingen på landets folkeskoler er til stede.

Karakterer præger skoleelever

I min forskning får jeg ofte mulighed for at interviewe elever i udskolingen. En af de ting, der er tydelig, er, at karaktererne spiller en rolle for eleverne. Ikke for alle, men for mange.

Med stigningen i karaktergennemsnittet for at komme ind på hhx, (htx) og stx, øges karakterpresset og -fokusset i udskolingsårene.

Lea Høxbroe Højbjerg
Uddannelsesforsker, Aalborg Universitet

Den er et sandhedseliksir, en målestok for, hvordan eleverne klarer sig fagligt her og nu, men også af betydning for deres muligheder videre i uddannelsessystemet og livet.

Tilmed er oplevelsen blandt eleverne, at lærere i udskolingen ofte lægger meget vægt på karakterer og særligt afgangsprøven.

Karaktererne fylder derfor meget og bidrager til en oplevelse af pres blandt nogle elever i udskolingsårene.

En bekymring er derfor selvsagt, at med stigningen i karaktergennemsnittet for at komme ind på hhx, (htx) og stx, øges karakterpresset og -fokusset i udskolingsårene.

En anden væsentlig betragtning og potentielt bekymrende konsekvens er, at stigningen i karaktergennemsnittet kan afstedkomme mere social ulighed og mindre social mobilitet i uddannelsessystemet og dermed i samfundet generelt.

En række faktorer peger i denne negative retning.

Vi ved blandt andet fra forskning, at der er sammenhæng mellem elevens prøveresultater og deres sociale baggrund, ligesom vi ved, at nogle grupper kan være mere udsatte, når karakterkravene stiger end andre. Eksempelvis får piger et højere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver end drenge.

Uddannelsesreformer rokker hele samfundet

Min opfordring med dette indlæg er derfor, at vi i disse reformtider husker at stoppe op og være stærkt opmærksomme på, hvilke mekanismer der igangsættes, når storstilede reformer gennemføres.

I forbindelse med denne reform af ungdomsuddannelserne bør vi eksempelvis rette opmærksomheden mod, hvad et øget karaktergennemsnit i en del af ungdomsuddannelsesniveauet faktisk betyder for resten af uddannelsessystemet og det samfund, der uddannes til.

Det gælder både strukturelt og i forhold til, hvem der har adgang til hvilken ungdomsuddannelse, og hvilke konsekvenser det får, men også i forhold til den enkelte elev.

Stigningen i karaktergennemsnittet kan afstedkomme mere social ulighed og mindre social mobilitet i uddannelsessystemet.

Lea Høxbroe Højbjerg
Uddannelsesforsker, Aalborg Universitet

For hvad betyder det eksempelvis i 8. og 9. klasse for Alma, Christoffer og Abdul på de over 1.000 folkeskoler, privatskoler og friskoler, at der endnu engang er et skærpet fokus på karakterer?

Bliver karakterpresset forstærket og en negativ faktor i udskolingsårene? Hvad betyder det for eleverne, at nogle af deres klassekammerater kan vælge hvad de vil, mens andre ikke kan? Og hvor skal ansvaret for at tage vare på disse potentielle mekanismer i udskolingsårene ligges – hos folkeskolerne?

Lige nu er der altså flere spørgsmål end svar.

Håbet er, at der både i Uddannelsesdanmark samt blandt lokale og nationale beslutningstagere vil være en skærpet opmærksomhed mod netop disse spørgsmål. Det fortjener eleverne. Det fortjener skolerne. Det fortjener uddannelsessystemet, og det fortjener samfundet generelt.