Forskere: Gode læringsmiljøer for børn er ikke raketvidenskab

DEBAT: Hvis lærere og pædagoger ikke får bedre mulighed for at etablere et samarbejde om børnene i folkeskolen, har de en meget lille chance for at lykkes med at skabe bedre læringsmiljøer, skriver forskere fra AU og UCC.

Af Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse
Forfattere til bogen "Lærerfaglighed, inklusion og differentiering - pædagogiske lektionsstudier i praksis" og henholdsvis lektor ved Aarhus Universitet og adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Vi vil gerne tage tråden op fra BUPL’s formand Elisa Bergmann, der i et debatindlæg 7. november 2017 peger på et vigtigt forhold: pædagogernes rolle i skolen skal styrkes. Et håndgribeligt sted at starte er at give lærere og pædagoger bedre mulighed for at samarbejde om børnene. Herunder bør de have fælles tid til forberedelse.

Putter man æg, mel og mælk ned i en skål, er man ret tæt på at kunne røre sig en pandekagedej. Nuvel, der kan tilsættes sukker, salt og måske smeltet smør, men rører man ingredienserne sammen, får man et acceptabelt resultat.

Tilstedeværelse er ikke nok
Samme simple logik synes at præge de politiske bestræbelser på at lave en acceptabel folkeskole. Men putter man en pædagog, en lærer og nogle børn ind i et klasseværelse, får man ikke automatisk et godt læringsmiljø. Man kan forsøge at tilsætte en AKT-vejleder og en ekstra lærer, og man kommer måske nærmere målet, men ikke nødvendigvis i mål.

Hvis målet med folkeskolens undervisning er at etablere læringsmiljøer, hvor forskellige børn kan fungere som elever i undervisningen, skal der noget andet til. Bliver vi i pandekage-fortællingen, skal der større fokus på, hvordan dejen røres.

Sagt med andre ord skal vi have fokus på, hvordan gode læringsmiljøer ikke etableres af tilstedeværelse alene, men fordrer en høj grad af samarbejde.

Det nødvendige samarbejde mellem lærere og pædagoger
I skolen møder vi flere dagsordener: Alle børn skal blive dygtige, og flere skal være med. I vores forskning ser vi, at lærerne er påvirkede af aktuelle krav om test og mål og i arbejdet med disse fagfaglige krav træder opmærksomheden på inklusion, trivsel og social herkomst i baggrunden.

Det skyldes, at mange lærere oplever, at det er vanskeligt at nå rundt om alle mål på én gang. Selv dygtige lærere oplever, at nogle børn sjældent tager del i undervisningen.

Her kan den pædagogiske faglighed noget væsentligt: Den kan understøtte det enkelte barns betingelser for deltagelse, og den kan styrke klassens børnefællesskaber således, at ”det”, børnene har sammen, understøtter børnenes læring.

Det er ikke raketvidenskab: Har man det godt sammen i klassen, er der større sandsynlighed for, at man kan deltage som aktiv og lærende elev. Børn, der ikke trives, ekskluderes ofte fra elevrollen, fordi der ikke arbejdes med barnets betingelser for at være med.

I en klasse med mange og forskellige børn skal der altså være nok – og de rigtige – voksne til, at der kan være fokus BÅDE på fagets indhold og barnets betingelser for deltagelse. Pædagogers tilstedeværelse i klasseværelserne kan bidrage positivt i arbejdet med at etablere gode læringsmiljøer. Men det er ikke godt nok, at de blot er tilstede i undervisningen.

Tid til forberedelse og mulighed for samarbejde
Folkeskolens måske største problem i disse år er, at læreres og pædagogers samarbejde om børnene ikke har gode betingelser. Der er få timer til fælles forberedelse, og det får betydning for undervisningen.

En oplagt vej at gå for at etablere bedre læringsmiljøer i skolerne er at sætte fokus på, hvordan andre faggrupper sammen med lærerne kan få tid til fælles forberedelse, undervisningsafvikling og evaluering. Det er sådan, man etablerer læringsmiljøer, der støtter op om alle børns udvikling og læring. En undervisning, der tilgodeser alle børn, er tilrettelagt fagligt - den er for eksempel del af et fagligt forløb og er samtidig tilrettelagt på en sådan måde, at forskellige børn kan tage del i undervisningen.

Vi foreslår, at fremtidige reguleringer af skolen anerkender vigtigheden af forberedelse og samarbejde om børnene, og i øvrigt ser de to som forbundne størrelser. Forberedelse anno 2017 er noget, man gør sammen, og noget, alle behøver.

Hvis vi vil sikre, at børnene bliver dygtige og vil reducere betydningen af social baggrund, er det nødvendigt, at man får øjnene op for organisatoriske vilkår og betingelser i forhold til samarbejde og forberedelse.

Landets lærere og pædagoger ved godt, hvordan de kan etablere gode læringsmiljøer for flere børn, men så længe man ikke giver dem bedre muligheder for at etablere et samarbejde om børnene, så har de en meget lille chance for at løfte opgaven.

Forrige artikel Skoleelever og TDC: Tilpas skoleskemaet til en digital fremtid Skoleelever og TDC: Tilpas skoleskemaet til en digital fremtid Næste artikel FTF: Sådan skal lederne i den offentlige sektor sikre fornyelse FTF: Sådan skal lederne i den offentlige sektor sikre fornyelse
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Håbet er lysegrønt

    Ja, og desværre er der tilsyneladende lang vej endnu.
    I "Debatten" på DR2 d. 16.nov.2017 fremgik det tydeligt, at der foreligger en sprogforbistring, der vil noget.
    Der blev spurgt i øst og svaret i vest.
    Politikerne...bl.a. undervisningsminister Merete Riisager.... forstår simpelthen grundlæggende ikke bestydningen af de faglige termer, man som fagpersoner anvender,....ligesom forudsætningerne for god læring slet ikke var forstået og indarbejdet i de politiske holdninger.
    Merete Riisager understregede med fast stemme, at trivsel i folkeskolen ingen betydning havde. Folkeskolen handlede om undervisning. Punktum. Forståelse af eksempelvis begreber som trivsel, relationer, læring og læringsmiljø er tilsyneladende ikke nået til de ansvarlige politikere på Christiansborg.
    Se DET er et helt grundlæggende problem.
    Samtidigt blev det fra undervisningsministerens side blev slået fast, at Folkeskolen alene var kommunernes ansvar, og at der fra Christiansborg ikke ville blive tilført ressourcer til kommunerne for at få rettet op på tingene...Tja. Man vil altså ikke tage ansvar for og deltage i det, man selv har lovgivet om og har sat i gang. Man fralægger sig det overordnede ansvar: Man vil ikke !!
    ....
    Som tidligere leder af et støttecenter, må jeg erkende, at de elever, der var vanskeligst at nå ind til, var dem, hvis faglige færdigheder var sparsommme, som nægtede at deltage, som ikke forstod det sprog, man talte og som nægtede at lytte og at gøre et forsøg på at forstå, hvad der skulle ske. Umiddelbart var de udenfor pædagogisk rækkevidde, .... men som oftest lykkedes det, hvis der blev lagt en læringsplan...en strategi for, hvordan man fik skabt den gode trivsel, de gode relationer og fik strikket det rigtige læringsmiljø sammen, så læringen kunne ske fyldest.
    ....
    Med den store faglige vidensbank, der findes hos fagpersoner, elever og forældre i folkeskolen, så må det da kunne lykkes at få fjernet sprogforbistringen og blokeringerne, så læringen og forståelsen for, hvad der skal til, for at eleverne hver især kan få det fulde udbytte af skolegangen.
    Håbet er lysegrønt....

Alternativets tidligere gruppeformand forlader partiet

Alternativets tidligere gruppeformand forlader partiet

Midt i et radioprogram fortalte Alternativets tidligere gruppeformand Carolina Magdalene Maier, at hun har meldt sig ud af partiet. Hun mener, at det er på tide, at Alternativet får en ny politisk leder.