Debat

Forskere: Gode læringsmiljøer for børn er ikke raketvidenskab

DEBAT: Hvis lærere og pædagoger ikke får bedre mulighed for at etablere et samarbejde om børnene i folkeskolen, har de en meget lille chance for at lykkes med at skabe bedre læringsmiljøer, skriver forskere fra AU og UCC.

"Putter man en pædagog, en lærer og nogle børn ind i et klasseværelse, får man ikke automatisk et godt læringsmiljø," skriver Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse.
"Putter man en pædagog, en lærer og nogle børn ind i et klasseværelse, får man ikke automatisk et godt læringsmiljø," skriver Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse.Foto: Colourbox.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse
Forfattere til bogen "Lærerfaglighed, inklusion og differentiering - pædagogiske lektionsstudier i praksis" og henholdsvis lektor ved Aarhus Universitet og adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Vi vil gerne tage tråden op fra BUPL’s formand Elisa Bergmann, der i et debatindlæg 7. november 2017 peger på et vigtigt forhold: pædagogernes rolle i skolen skal styrkes. Et håndgribeligt sted at starte er at give lærere og pædagoger bedre mulighed for at samarbejde om børnene. Herunder bør de have fælles tid til forberedelse.

Putter man æg, mel og mælk ned i en skål, er man ret tæt på at kunne røre sig en pandekagedej. Nuvel, der kan tilsættes sukker, salt og måske smeltet smør, men rører man ingredienserne sammen, får man et acceptabelt resultat.

Tilstedeværelse er ikke nok
Samme simple logik synes at præge de politiske bestræbelser på at lave en acceptabel folkeskole. Men putter man en pædagog, en lærer og nogle børn ind i et klasseværelse, får man ikke automatisk et godt læringsmiljø. Man kan forsøge at tilsætte en AKT-vejleder og en ekstra lærer, og man kommer måske nærmere målet, men ikke nødvendigvis i mål.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Hvis målet med folkeskolens undervisning er at etablere læringsmiljøer, hvor forskellige børn kan fungere som elever i undervisningen, skal der noget andet til. Bliver vi i pandekage-fortællingen, skal der større fokus på, hvordan dejen røres.

Sagt med andre ord skal vi have fokus på, hvordan gode læringsmiljøer ikke etableres af tilstedeværelse alene, men fordrer en høj grad af samarbejde.

Landets lærere og pædagoger ved godt, hvordan de kan etablere gode læringsmiljøer for flere børn, men så længe man ikke giver dem bedre muligheder for at etablere et samarbejde om børnene, så har de en meget lille chance for at løfte opgaven.

Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse
Henholdsvis lektor ved Aarhus Universitet og adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Det nødvendige samarbejde mellem lærere og pædagoger
I skolen møder vi flere dagsordener: Alle børn skal blive dygtige, og flere skal være med. I vores forskning ser vi, at lærerne er påvirkede af aktuelle krav om test og mål og i arbejdet med disse fagfaglige krav træder opmærksomheden på inklusion, trivsel og social herkomst i baggrunden.

Det skyldes, at mange lærere oplever, at det er vanskeligt at nå rundt om alle mål på én gang. Selv dygtige lærere oplever, at nogle børn sjældent tager del i undervisningen.

Her kan den pædagogiske faglighed noget væsentligt: Den kan understøtte det enkelte barns betingelser for deltagelse, og den kan styrke klassens børnefællesskaber således, at ”det”, børnene har sammen, understøtter børnenes læring.

Det er ikke raketvidenskab: Har man det godt sammen i klassen, er der større sandsynlighed for, at man kan deltage som aktiv og lærende elev. Børn, der ikke trives, ekskluderes ofte fra elevrollen, fordi der ikke arbejdes med barnets betingelser for at være med.

I en klasse med mange og forskellige børn skal der altså være nok – og de rigtige – voksne til, at der kan være fokus BÅDE på fagets indhold og barnets betingelser for deltagelse. Pædagogers tilstedeværelse i klasseværelserne kan bidrage positivt i arbejdet med at etablere gode læringsmiljøer. Men det er ikke godt nok, at de blot er tilstede i undervisningen.

Tid til forberedelse og mulighed for samarbejde
Folkeskolens måske største problem i disse år er, at læreres og pædagogers samarbejde om børnene ikke har gode betingelser. Der er få timer til fælles forberedelse, og det får betydning for undervisningen.

En oplagt vej at gå for at etablere bedre læringsmiljøer i skolerne er at sætte fokus på, hvordan andre faggrupper sammen med lærerne kan få tid til fælles forberedelse, undervisningsafvikling og evaluering. Det er sådan, man etablerer læringsmiljøer, der støtter op om alle børns udvikling og læring. En undervisning, der tilgodeser alle børn, er tilrettelagt fagligt - den er for eksempel del af et fagligt forløb og er samtidig tilrettelagt på en sådan måde, at forskellige børn kan tage del i undervisningen.

Vi foreslår, at fremtidige reguleringer af skolen anerkender vigtigheden af forberedelse og samarbejde om børnene, og i øvrigt ser de to som forbundne størrelser. Forberedelse anno 2017 er noget, man gør sammen, og noget, alle behøver.

Hvis vi vil sikre, at børnene bliver dygtige og vil reducere betydningen af social baggrund, er det nødvendigt, at man får øjnene op for organisatoriske vilkår og betingelser i forhold til samarbejde og forberedelse.

Landets lærere og pædagoger ved godt, hvordan de kan etablere gode læringsmiljøer for flere børn, men så længe man ikke giver dem bedre muligheder for at etablere et samarbejde om børnene, så har de en meget lille chance for at løfte opgaven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Hedegaard-Sørensen

Lektor, specialpædagogik, Aarhus Universitet
cand.mag., pædagogik og kønsforskning (Københavns Uni. 1996), phD, pædagogik og uddannelse (Aarhus Uni 2010)

0:000:00