Forskere: Helhedsindsatser kan hjælpe fastlåste unge i gang med job eller uddannelse

VIVE peger i januar 2022 på, at der på landsplan 2017 var ca. 2,7 procent af unge mellem 14 og 24 år som kan betegnes som fastlåste uden for uddannelse og arbejdsmarked (Altinget, 2022). Det er cirka 14.000 unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse i mere end et år ad gangen.

De 14.000 unges trivsel og muligheder for at bevæge sig ud af denne fastlåsthed optager mange, heriblandt statsminister Mette Frederiksen, der i Folketingets afslutningsdebat i sommeren 2023 lovede de unge, at regeringen vil gøre alt, hvad den kan for, at de får hjælp til at komme videre.

Summen af de mange små kiks kan også lede til, at de unge samlet set ikke oplever hjælpen som hjælpsom. 

Lotte Junker Harbo
Ph.d. og faglig leder i NUBU – Nationalt center for forskning i Udsathed blandt Børn og Unge

På Kofoeds Skole i Aarhus, et aktiveringstilbud for mennesker i udsathed uden for arbejdsmarked og uddannelse, oplever man en stigning på 100 procent fra 2021 til 2023 i antal elever i aldersgruppen 18 og 29 år på uddannelseshjælp.

De unge er atypiske elever for Kofoeds Skole, fordi de har ungdomsuddannelser og potentielt har været i gang med videregående uddannelser, men er stoppet på grund af, hvad der bredt set kan betegnes som livskriser.

Det kan være tidligere anbragte, der nu står uden netværk, eller det kan være unge, som oplever angst, depression eller anden alvorlig mistrivsel. Fælles for dem alle er, at de har yderligere sociale udfordringer end ledighed.

Små kiks kan stå i vejen

Som henholdsvis forstander på Kofoeds Skole Aarhus og som professionshøjskoleforskere, der forsker med unge, som står uden for arbejdsmarked og uddannelse, ved vi, at den enkelte unges liv ikke altid kan ses som fastlåst.

I stedet er det præget af mange bevægelser og en høj grad af kompleksitet, netop fordi disse unge indgår i et væld af hjælpetiltag, så de kan være i kontakt med psykiatri, mestringsvejleder, virksomhedskonsulent, sagsbehandler og andre.

De unge, som står uden for uddannelse og arbejdsmarked, vil gerne tilbage - men når livet byder på kriser og hjælpetiltagene øges i omfang, så stiger kompleksiteten.

Lotte Junker Harbo
Ph.d. og faglig leder i NUBU – Nationalt center for forskning i Udsathed blandt Børn og Unge

I vores forskning og i praksis ser vi, at de unge i langt de fleste tilfælde indgår i de forskellige tiltag med håb og tillid til, at tiltagene kan hjælpe dem til at bevæge sig videre.

Men fordi kompleksiteten i den samlede situation er så høj, sker der desværre ofte, hvad én ung i et interview betegner som ’små kiks’: én fagperson glemmer et møde, en anden må aflyse en samtale eller har ikke fået forberedt materialet til konsultation i psykiatrien og en tredje fik ikke ringet til varmemesteren.

Vores forskning peger på, at de unge langt hen ad vejen ser disse små kiks i et tilgivende lys: fejl sker, og det er ok.

Men summen af de mange små kiks kan også lede til, at de unge samlet set ikke oplever hjælpen som hjælpsom. Så trækker de sig og bevæger sig endnu længere ud i fastlåsthed, væk fra uddannelse og arbejdsmarked.