Forskere: Vi er bekymrede for, om der er plads til de faglige rollemodeller på den nye epx

Der er gode forklaringer på dette. Et generelt stigende uddannelsesniveau i befolkningen, og især i de store byer, gør, at pres fra forældrene til at deres børn skal i gymnasiet er vokset.

Vælger man som ung erhvervsuddannelserne, er der nu tale om et atypisk valg, som den unge skal argumentere for overfor familie, venner og skole.

Det betyder dog samtidig, at en del af de unge, der rent faktisk vælger erhvervsuddannelserne, har taget et meget reflekteret valg.

Drivkræfterne mod stx vil fortsat være stærke

Der er nu vedtaget en grundlæggende reform af ungdomsuddannelserne, så langt de fleste unge skal påbegynde en gymnasial uddannelse i stx, hhx eller i den nye konstruktion, epx.

Bliver der stadig plads til den faglærte mekaniker eller landmanden på lærerværelset? Eller forsvinder de faglige rollemodeller fra uddannelserne?

Henrik Hersom og Jeppe Egendal
Lektorer på hhv. Københavns Professionshøjskole og VIA University College

Højere karakterkrav til stx, mens den toårige erhvervsrettede epx får et markant lavere karakterkrav.

Det bliver spændende at følge søgningen til epx. Kommer det til at virke? Måske, men drivkræfterne mod stx vil formentlig forsat være stærke, og presset på eleverne for at få adgang til stx med højere karakterkrav vil stige.

Den merkantile del af erhvervsuddannelserne har førhen haft en toårig indgang med begrænset succes – i hvert fald hvis man målte på, hvor mange af de unge hg'er, der kom i lære.

Bevares, de fik huen på og kunne feste, men uddannelsen var ikke kompetencegivende.

Den nye epx skal forbindes med faglig stolthed, og dette kommer ikke af sig selv. Der skal fokuseres endnu mere på indholdet i uddannelserne.

Den faglige stolthed er afgørende

Som forskere i erhvervsuddannelser ved vi, at man kan flytte fortællingen om uddannelserne hos de unge og deres forældre, og her er arbejdet med at fremme faglig stolthed helt centralt.

Grundlæggende vil unge (og voksne) gerne være stolte af det, de arbejder med – fordi arbejdet for manges vedkommende er en vigtig del af deres identitet.

Stoltheden kan de unge møde på mange måder, både på erhvervsskolerne men også i virksomhederne.

På skolerne kan de møde det hos faglæreren, der kan være en rollemodel for dem ind i faget. De kan møde det i undervisningen, når de skaber og producerer noget, der giver værdi for andre.

Hvis de oplever, at de kan komme til deres læreplads med viden om grøn omstilling, teknologi, kunstig intelligens, markedsanalyser, viden om demens og ældrepleje, der kan berige lærepladsen.

Hvis de oplever et frugtbart samarbejde mellem skole og oplæring, hvor de kan få lov til at arbejde med autentiske problemstillinger i virksomhederne.

Er der plads til de faglige rollemodeller på lærerværelserne?

Her kan vi blive lidt bekymrede for indholdet i epx. Hvad sker der med de eksisterende erhvervsfaglige miljøer?

Hvem skal undervise eleverne, og hvilke rammer får miljøerne i en gymnasial struktur? Bliver der stadig plads til den faglærte mekaniker eller landmanden på lærerværelset? Eller forsvinder de faglige rollemodeller fra uddannelserne?

Skolerne vil mange gange hellere ansætte universitetsuddannede, der også kan undervise på handelsgymnasiet.  

Henrik Hersom og Jeppe Egendal
Lektorer på hhv. Københavns Professionshøjskole og VIA University College

På handelsskolerne er der ikke mange lærere tilbage med faglært baggrund, efter at kravene til flere af de merkantile uddannelser steg til gymnasialt eux-niveau med reformen i 2014.

Skolerne vil mange gange hellere ansætte universitetsuddannede, der også kan undervise på handelsgymnasiet.

Så hvad skal der til, for at faglig stolthed bliver en forankret del af undervisningen på epx?

Vores forskning viser, at det er muligt at fremme den faglige stolthed hos eleverne, i skolen og i samfundet. Der er udviklet nye modeller for, hvordan man som direktion og ledelse kan implementere faglig stolthed som en bærende søjle i uddannelserne og for hvordan lærerne kan tænke det ind i undervisningen.

Der er spændende perspektiver i intentionerne om, at undervisningen på epx skal være mere erhvervs- og professionsrettet, så den rækker ud til det omgivende samfund og erhvervslivet.

Vi ved fra forskningen, at en af nøglerne til at fremme stoltheden hos eleverne er, at de får skabt stærke sammenhænge mellem skoleundervisningen og deres fremtidige valg af uddannelse og erhverv.  

Når røgen har lagt sig efter de politiske, strukturelle og organisatoriske debatter, venter der et stort arbejde med at få en ny uddannelse med en heterogen elevgruppe og et mere spraglet lærerværelse til at fungere i en ny epx, der skal føre til faglig stolthed. Det bliver interessant at følge.