Forskere: Ny gymnasiereform risikerer at gøre os til en kulturelt fattigere nation

Men på den eksisterende stx udbydes billedkunst, design og arkitektur. Billedkunst tilbydes som selvstændigt fag på C-, B- og A-niveau, mens design og arkitektur udgør et samlet fag, der ligeledes udbydes på alle tre niveauer.

Alle stx-elever skal vælge mindst ét kunstnerisk fag på C-niveau, hvilket sikrer en grundlæggende introduktion til æstetiske discipliner.

Kreative fag driver udvikling

Kreativitet er ikke kun for kunstnere. Kreative og æstetiske fag som billedkunst, design og arkitektur udvikler problemløsningsevner, innovationskraft, kritisk tænkning og evnen til at se verden fra nye perspektiver. De giver en æstetisk forståelse og identitet, og de forbereder til en bred vifte af karriereveje – ikke alene de traditionelt kunstneriske.

Vi risikerer, at en overfladisk behandling af kulturelle og kreative fag kan føre til manglende talentudvikling, svagere forberedelse til videregående uddannelser og i sidste ende et tab af konkurrenceevne som kreativ og kulturel nation.

Det er nu, der skal arbejdes for, at de gymnasiale uddannelser får en langt stærkere kunstnerisk og kreativ profil.

Mette Volf, Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen
Hhv. koordinator, Arkitektskolen Aarhus, ekstern lektor og professor, Aarhus Universitet

Og vi risikerer, at de, der søger de videregående uddannelser, kommer fra samme sociale lag, hvilket modarbejder vores ønske om diversitet bredt i vores samfund.

Kulturministeriet udgav allerede i 2000 redegørelsen 'Danmarks kreative potentiale,' som for første gang tegnede konturerne af en fælles dagsorden for kultur- og erhvervspolitikken.

Heri påpegedes, at et tættere samspil mellem kulturlivet og erhvervslivet kunne udløse en ny samfundsmæssig dynamik og styrke både kulturproduktion og erhvervsudvikling.

Erhvervsministeriet fremhævede i en rapport fra 2018, at de kreative erhverv i 2015 udgjorde 5,8 procent af fuldtidsbeskæftigelsen og 5,2 procent af værdiskabelsen i Danmark, hvilket overgår flere af vores nabolande.

Eksporten fra de kreative erhverv steg fra 48 milliarder kroner i 2009 til 92 milliarder kroner i 2016 – næsten dobbelt så høj vækst som den samlede danske eksport.

Selvom der har været en positiv udvikling siden da, er der dog en bemærkelsesværdig mangel på politisk interesse for at tænke de kreative og æstetiske fag ind i et erhvervsperspektiv og nu også uddannelsesperspektiv.

De kreative og kulturbærende fag har ellers historisk set givet Danmark førerpositioner i verden. Tænk eksempelvis på danske møbeldesignklassikere som Børge Mogensen og Grete Jalk, arkitekter som Jørn Utzon og Arne Jacobsen og billedkunstnere som Olafur Eliasson og Kathrine Ærtebjerg.

Kunst, arkitektur og design har fra 1800-tallet og fremefter i det hele taget spillet en stor rolle for Vestens selvforståelse og identitet.

Epx'en skal også tilbyde billedkunst

Vi mener, at det er nu, der skal arbejdes for, at de gymnasiale uddannelser får en langt stærkere kunstnerisk og kreativ profil.

Der er brug for, at alle unge, der starter i gymnasiet i 2030, uanset om det er epx, stx eller hhx, møder og lærer at arbejde med de kunstneriske og kreative fag som billedkunst, design og arkitektur. Og at alle har lige muligheder for at søge ind på videregående æstetiske og kreative uddannelser.

Politikere, uddannelseseksperter og erhvervslivet må tage ansvar og sikre, at Danmark fortsat er et førende kreativt og kulturelt stærkt samfund.

Vi har ikke råd til at gamble med fremtidens kulturelle og kunstneriske fag.

Derfor foreslår vi følgende:

• Sørg for, at de kreative fag ikke blot er "elementer", men har en reel og obligatorisk plads i uddannelserne.
• Indfør en studieretning, eksempelvis 'visuel kultur, design og arkitektur', der kan tilbydes på alle tre gymnasiale uddannelser.
• Udnyt den stærke tradition i de kreative fag for at kombinere praksis og teori i undervisningen.
• Skab tydelige fødekæder og lige adgang til kunstneriske og akademiske uddannelser inden for design, arkitektur, visuel kultur og kunst.