Forskere: Hvis skolemad skal blive en succes, skal det være mere end blot et måltid

Snart er der grundlag for nye svar

For lidt over ti år siden viste danske undersøgelser af skolemad for eksempel for første gang overbevisende resultater af skolemadens ernæringsmæssige fordele: Når sund skolemad gøres tilgængeligt, spiser børn også sundere.

Selvom det er vigtigt at bekræfte denne konklusion, er der stadig meget, vi ikke ved. Hvordan påvirker skolemad eksempelvis børns deltagelsesmuligheder og deres glæde ved at gå i skole, og påvirker det deres faglige udvikling?

Hovedparten af de midler, der er bevilliget til forsøgsordningen, skal naturligvis gå til mad på bordet, ikke til evaluering i ord.

Bent Egberg Mikkelsen, Christina Bjørk Petersen, Mads Bølling og Andreas Rasch-Christensen
Hhv. professor, KU og LU, lektor, SDU, forsker, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og forskningschef, VIA

Skolens formålsparagraf indeholder ligeledes et fokus på dannelse, hvor elever skal forberedes på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Kan en skolemadsordning få betydning for elevers dannelse, når vi ved, at eksempeævis vores madvaner kan have en betydning for klimaet?

Eller kan skolemadsordningen skabe et særligt fællesskab med gode samtaler, der påvirker både elevers dannelse og trivsel?

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan skolemad kan integreres i skolernes hverdag – både praktisk og pædagogisk – og hvilken betydning ordningen har for læreres og pædagogers arbejde?

Snart er der grundlag for at få nye svar, når forsøgsordningen bliver annonceret og igangsat i løbet af foråret 2025. Men allerede nu kan vi gøre os tanker om, hvordan ordningen, og ikke mindst evalueringen, vil kunne komme til at se ud.

Evaluering skal give værdi for pengene

Hovedparten af de midler, der er bevilliget til forsøgsordningen, skal naturligvis gå til mad på bordet, ikke til evaluering i ord.

Derfor er det helt afgørende, at de penge, der skal afsættes til evaluering, primært bruges på det, som vi endnu ikke ved. Nemlig hvordan skolemad påvirker elevernes trivsel, læring, dannelse og skolens hverdag samt hvordan ordningen kan fungere i praksis for både elever og personale.

Denne viden er vigtig, fordi den ikke bare viser, om skolemad virker i snæver henseende, men også hvordan og hvorfor den kan få en betydning og gøre en forskel.

Det handler ikke kun om effekter, men også om at forstå, hvad der skal til, for at skolemad bliver en velfungerende og holdbar pædagogisk løsning. 

Mere end hundrede udenlandske undersøgelser og interventionsstudier i lande med mere udviklede skolemadstraditioner har allerede vist, at det virker rent ernæringsmæssigt, men faktisk er der også set nærmere på sagen i en dansk sammenhæng.

For eksempel konkluderede den sammenfattende evalueringsrapport fra den første forsøgsordning i 2010, at den ernæringsmæssige kvalitet af elevernes frokost steg ved indføring af skolemad for såvel elever fra indskolingen som elever fra mellemtrinnet.

Og i undersøgelser fra DTU’s Fødevareinstitut i 2013 og fra KU i 2014 konkluderede man efterfølgende, at der var tydelige ernæringsmæssige fordele forbundet med at udskifte madpakken med gratis skolemad, der opfyldte de gældende næringsmæssige retningslinjer.

De to studier blev gennemført som henholdsvis pre- og post-test og randomiserede interventionsstudier. Ser man på den samlede internationale evidens, så konkluderer Verdensbanken, at der er overbevisende evidens for, at skolemad virker ernæringsmæssigt.

Det vi endnu ikke ved

Selvom forskningen har dokumenteret ernæringsmæssige fordele ved skolemad, er det stadig uklart, hvilken effekt den har på elevers skolemæssige trivsel, dannelse og faglige præstation.

Det er også uklart, hvordan vi i Danmark gør skolemad til en integreret del af skolens hverdag. Hvis skolemad skal blive en naturlig del af skoledagen, må vi sikre, at lærere og skolepædagoger inddrages i forståelsen af, hvordan en sådan ordning kan understøtte skolens kerneopgaver – ikke blot som et måltid, men som en del af skolens samlede pædagogiske og didaktiske arbejde.

Derfor skal vi ikke bruge tid og penge på at bekræfte det, vi allerede ved, men i stedet fokusere på at undersøge de bredere effekter af skolemad.

Bent Egberg Mikkelsen, Christina Bjørk Petersen, Mads Bølling og Andreas Rasch-Christensen
Hhv. professor, KU og LU, lektor, SDU, forsker, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og forskningschef, VIA

For at gøre skolemad til en succes er det afgørende at undersøge, hvilke faktorer og rammer, der gør en forskel i en skolesammenhæng.

Her kan vi lade os inspirere af den internationalt anerkendte tilgang Whole School Food Approach, hvor skolemad er mere end blot et måltid, der giver den rette ernæring, men bliver en integreret del af skolens kultur, hverdag og læringsmiljø.

Når mad og maddannelse indgår i elevernes daglige erfaringer – både i praksis og i undervisningen, for eksempel i madkundskab – styrkes deres viden, holdninger og handlinger i forhold til mad, hvilket kan præge deres madvalg langt ud over skoletiden.

De bredere effekter af skolemad

Det vigtigste lige nu er at sikre en klog og målrettet evaluering, hvor ressourcerne bruges dér, hvor de giver mest værdi – nemlig på det, vi endnu ikke ved.

Vi ved, at skolemad forbedrer børns kostvaner, men vi mangler stadig svar på, hvordan den påvirker trivsel, læring, dannelse og skolens dagligdag, og ikke mindst hvordan vi måler udbyttet.

Derfor skal vi ikke bruge tid og penge på at bekræfte det, vi allerede ved, men i stedet fokusere på at undersøge de bredere effekter af skolemad.