Debat

Forstander revser retorikken om FGU

DEBAT: Det er en katastrofe, når FGU omtales som målrettet svage unge, skriver produktionsskole-forstander Karsten H. Jensen. Han leverer samtidig en stikpille til universiteternes ”hitten på og klappe kage studier”.

De unge på FGU er som gruppe hverken mere eller mindre svage eller problemfyldte end andre unge, skriver forstander på Østfyns Produktionsskole Karsten Holm Jensen.
De unge på FGU er som gruppe hverken mere eller mindre svage eller problemfyldte end andre unge, skriver forstander på Østfyns Produktionsskole Karsten Holm Jensen.Foto: Østfyns Produktionsskole
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Holm Jensen
Forstander på Østfyns Produktionsskole

Forhandlingerne om den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er nu gået ind i en afgørende fase.

Det sker samtidig med, at vi over sommeren har været vidne til den årlige lemmingevandring af søgende, uafklarede, boglige unge mod gymnasierne. En vandring, hvis væsentligste årsag er fester, et attraktivt ungdomsmiljø og høj anerkendelse. Det sidste er sindssygt vigtigt for et søgende, ungt menneske.   

Den vanvittige overproduktion af studenter genererer igen en massiv vandring mod ”hitten på og klappe kage studier”, hvor man som for eksempel på Aalborg Universitet kan få en kandidatgrad med et forskningsprojekt, som viser:

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

”At unge, raske mennesker, der går med næsen i mobiltelefonen, går så ustabilt, at de risikerer at falde.”

I Guder! 

Den forberedende grunduddannelse er altså tænkt målrettet de svage og problemfyldte unge. Det er en rendyrket katastrofekurs. Drop omgående den retorik - det kan ikke gjaldes højt nok.

Karsten Holm Jensen
Forstander på Østfyns Produktionsskole

Drop omgående retorikken om de unge
I denne grænseløse meningsløshed skal så landes en politisk aftale om en forberedende grunduddannelse for, som det er gentaget til kvalmeniveau, svage og udfordrede unge.

Nu behøver man ikke være sprogforsker for at have fattet, at i dagens Danmark er udfordring det samme som problem. Den forberedende grunduddannelse er altså tænkt målrettet de svage og problemfyldte unge.

Det er en rendyrket katastrofekurs. Drop omgående den retorik - det kan ikke gjaldes højt nok.

Hverken mere eller mindre svage
De unge i den forberedende grunduddannelse har jeg kendt i rigtig mange år. De er som gruppe betragtet hverken mere eller mindre svage eller problemfyldte end andre unge, og hvad unge til alle tider har været.

De er søgende og uafklarede, ja – og de er besværlige, ja – og de eksperimenterer, ja – og de udfordrer grænser, ja – og ja, ja..

Den væsentligste forskel er, at de pt. i deres liv ikke lige har et venskabeligt forhold til teori, og det er der mange grunde til. Men de har bestemt også behov for fester, et attraktivt ungdomsmiljø og høj anerkendelse.

Det skaber man altså ikke i en FGU med de prædikater og prioriteringer, som har præget debatten.

Ligeværdig forberedelsesvej
Lykkeligvis tyder det på, at oppositionen med besindige ordførere i spidsen nu har taget imod den håndværkerhånd, som Lars Hansen formand for Syddansk Erhvervsskole og Dansk Metal, Odense rakte ud på Altinget 22. maj 2017 og gentog i foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg ugen efter.

FGU skal være en ligeværdig forberedelses- og afklaringsvej, som kan og skal guide mange flere unge over i gode solide faglige uddannelser og fremtidssikret beskæftigelse i industri og håndværk.

Det har Danmark brug for, og det har de unge brug for.

Et godt håndværk holder. Det gælder også det gode politiske håndværk.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Holm Jensen

Forstander, Østfyns Produktionsskole
læreruddannet, master i offentlig ledelse

0:000:00