Friskolelærere: Elendig AE-analyse rammer slet ikke skiven

DEBAT: AE forsøger i en ny undersøgelse bevidst og med ringe empiri at skabe mistillid til de frie skoler. Men det er grundlæggende forkert at udlægge forældrenes frie skolevalg som et problem, skriver friskolelærernes formand.

Alle forældre vil have en skole, hvor de har indflydelse, og den oplevelse leverer de frie skoler, mens det kniber med friheden og inddragelsen af forældrene i folkeskolen, skriver Uffe Rostrup.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Uffe Rostrup
Formand for Frie Skolers Lærerforening

Undersøgelsen tjener selvfølgelig det formål, at der igen skal sås mistillid til de frie skoler i stedet for at rette kritikken derhen, hvor den rettelig burde rettes – nemlig mod politikerne.
Uffe Rostrup
Formand, Frie Skolers Lærerforening

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er kommet med en ny analyse, der tilsyneladende viser, at flere socialt stærke vælger de private skoler.

Man kunne vælge at angribe undersøgelsen for dens ringe empiri, hvor man for eksempel slet ikke sammenligner med udviklingen i folkeskolen.

Man kunne vælge at angribe undersøgelsen for ikke at beskrive det befolkningsgrundlag, der er i kommunerne, hvorfor det er yderst vanskeligt at sammenligne tallene i undersøgelsen med det befolkningsgrundlag, der er lokalt.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Man kunne såmænd også angribe undersøgelsen for dens tendentiøse sprogbrug, hvor ordet privatskoler konsekvent anvendes som samlebetegnelse for de frie grundskoler, som de rettelig hedder.

Og bare lige som en læsevejledning: Det ved AE godt – i håbet om, at associere de frie skoler med alt det værste, der er galt med det danske samfund.

Udviklingen skyldes udsultet folkeskole
Det er ikke nogen særlig god og dybdegående undersøgelse, som AE har lavet.

Men lad nu alt det ligge.

For undersøgelsen tjener selvfølgelig det formål, at der igen skal sås mistillid til de frie skoler i stedet for at rette kritikken derhen, hvor den rettelig burde rettes – nemlig mod politikerne, som i årevis økonomisk har udsultet og topstyret folkeskolen.

Mennesker lader sig heldigvis ikke styre af, hvad andre synes, at det er rigtigt at gøre. Mennesker gør det, der er muligt og bedst for dem i den situation, som de er i.

Så når flere vælger de frie skoler, skyldes det i vidt omfang, at politikerne har underfinansieret folkeskolen i årevis og udsat den for et hav af reformer.

Ingen overraskelse at ressourcestærke tager initiativet
Kommunalpolitikerne har i årevis nedlagt små urentable folkeskoler – sikkert fordi det af økonomiske grunde har været nødvendigt.

Men hver gang man lukker en skole, så står der familier med håret i postkassen, og de stærkeste af dem finder sig ikke i, at den kommunale skole lukker, og derfor opretter de nogle gange en ny fri skole.

Lad os være ærlige: Det er jo langt fra hver gang, at det sker. Faktisk går der seks lukkede folkeskoler på en ny fri skole.

Men det kræver mange kræfter at starte en fri skole, og oprettelsesproceduren er hverken enkel eller hurtig.

Politikerne på Christiansborg har således gjort, hvad de kunne for at lægge hindringer i vejen for oprettelsen af nye frie skoler, men for nogle forældre er det simpelthen så magtpåliggende, at de alligevel lykkes med opgaven.

Og det kan ikke overraske, at det ofte vil være ressourcestærke familier, som tager initiativet og lykkes med projektet.

Læs også

Ny analyse fra AE: Flere fra eliten fravælger folkeskolen

Danmark skal være stolt af det frie skolevalg
Når politikerne i såvel kommune som på Christiansborg herudover ikke er i stand til at give folkeskolen reel frihed til at lave den skole, som de lokalt vil være bedst til, ja, så er der faktisk mennesker i dette land, der bliver trætte af systemet.

De vil hellere have en skole, hvor der er kort til indflydelse på, hvad det er for en skole, som de ønsker at have til deres børn. Det er ret sundt og et helt unikt system, som vi Danmark skal være stolte af.

Men når forældrenes frie skolevalg udlægges som et stort problem, så er det fordi, at de ikke vælger sådan som nogle politikere synes, at de skal vælge.

Er det et problem? Nej. Det er kun et problem, hvis politikerne er ude af stand til at lave attraktive folkeskoler.

Sæt folkeskolen fri
Måske ordet nudging skulle vinde indpas i politikernes tilgang til skolen. For jeg tror helt basalt ikke, at alle forældre ønsker at betale for en skole, hvis de kan få den gratis.

Men alle forældre vil have en skole, hvor de har indflydelse.

De vil have en skole, hvor lærerne er glade og sprudler af lyst til at gøre en forskel for deres barn.

De vil have en skole, som ikke hele tiden omtales for den umådelige lange liste af reformer, som skiftende regeringer mener er nødvendige for at optimere folkeskolen.

De vil have skoler, som over år fungerer og kan give deres barn en god start på en lang uddannelsesrejse. Den oplevelse kan man få på de frie skoler, men det kniber i den grad med friheden og inddragelsen af forældrene i folkeskolen.

Jacob Mark fra SF har i løbet af sommeren været fremme med ideer om, at folkeskolen skal sættes mere fri. Jeg kunne ikke være mere enig – det er det, vi har behov for.

Men en frisættelse af folkeskolen betyder ikke, at man behøver at dæmonisere de forældre, der vælger frie skoler endsige forringe disses muligheder for at lave frie skoler.

S lader eliten gemme sig
I Socialdemokratiet ønsker man flere blandede skoler, hvor rige og fattige, brune og hvide, høj og lav mødes. Og partiets undervisningsordfører, Jens Joel, udtaler i den forbindelse, at det ikke kun er skolepolitikken, der her er problemet.

Således spiller boligpolitik og andre områder også en rolle. Men hvad er det så, man gør?

Man begrænser antallet af boliger i ghettoområder for at sprede disse ud, men man skaber ikke billige boliger i Hellerup, Risskov eller andre rigmandskvarterer. Faktisk gør man det bare vanskeligt for helt almindelige mennesker at finde et sted at bo.

Det er de mest udsatte, de fattigste og de sociale klienter, der opfattes som problemet, mens eliten kan gemme sig i deres ghettoer.

Problemet ligger ikke hos de frie skoler
Mennesker går i skole, der hvor de bor. Det gælder for elever i folkeskolen, ligesom det gør for elever på frie skoler.

Indrømmet, spredningen er større på frie skoler, men generelt holder det meget godt. Derfor er bolig- og socialpolitik to væsentlige områder at adressere, hvis man skal have mere blandede skoler.

Således lavede AE selv for et års tid siden en opgørelse af, at antallet af blandede skoler falder både i folkeskolen og på de frie skoler.

Det er et samfundsproblem – ikke et problem på de frie skoler. Skulle vi ikke tage den debat i stedet?

Politik har aldrig været vigtigere