Friskolerne: Ny minister må stoppe indignationen over friskolerne

DEBAT: Der er brug for at gøre op med den kunstige modsætning mellem friskoler og folkeskoler. Derfor må Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stoppe indignationen over friskolerne og sikre en langsigtet finansieringsmodel, skriver Peter Bendix Pedersen.

Af Peter Bendix Pedersen
Formand for Friskolerne

I alt for mange år er der blevet tegnet en kunstig front mellem folkeskoler over for friskoler og private grundskoler. Men fronten giver ikke mening. Folkeskoler, friskoler og private grundskoler er hinandens forudsætninger, og vi er optaget af det samme: at hvert enkelt barn mødes med høje forventninger, udfordres og får de bedste muligheder for udvikling gennem undervisning og dannelse – uanset baggrund.

Fronten er blevet flittigt italesat af både medier, politikere og skolefolk. Ofte med den vinkel, at friskolernes frihed sker på bekostning af folkeskolerne. Den fortælling er desværre stærk, men den går ud over respekten for en mangfoldig grundskole og det frihedssyn, den er udtryk for.

Med Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for bordenden i Undervisningsministeriet har vi fået en kvinde med et stærkt værdisæt og et varmt hjerte for grundskolen og de voksne, børn og unge, den består af.

Vi har også fået en socialdemokratisk undervisningsminister, for hvem værdierne bag de frie og private skoler ikke nødvendigvis er hjerteblod. Og derfor må de første 100 dage også meget gerne byde på en besøgsrunde på en stribe friskoler karakteriseret ved stor mangfoldighed.

Langtidsholdbar finansieringsmodel
Under valgkampen kom statstilskuddet til friskoler og private grundskoler til at fylde en del, selvom den samlede grundskole, herunder folkeskolen og lærernes forhold, mærkværdigvis ikke var et tydeligt tema i valgkampen.

Efter forskellige bud på, hvordan man kan ramme friskoler og privatskolers økonomi, gik det op for de fleste, at friskolernes økonomi – ligesom folkeskolernes – er koblet til en række faktorer såsom social ansvarlighed, undervisningskvalitet, muligheden for at bo på landet og så videre. Til sidst markerede Socialdemokratiet, at et reduceret statstilskud alligevel ikke skal gælde alle friskoler, men derimod kun friskoler og privatskoler i byerne.

På ministerens bord må der derfor ligge en væsentlig opgave i at få skabt en langtidsholdbar model for statstilskuddet til friskoler og private grundskoler. Vi bakker helt op om, at tilskuddet, der gives friskolerne og privatskolerne, kan omfordeles endnu mere solidarisk internt. Men det dur ikke at sætte den samlede pulje penge ned.

Friskoler og private grundskoler modtager stadigt kun 76 procent af udgifterne til folkeskolerne, og derfor må den nye minister også meget gerne bidrage til, at den indignation, som nu i årevis har været båret frem af ikke mindst socialdemokratiske politikere, slutter.

Samarbejde på tværs af skoleformer
På ministerens bord ligger også et stykke gedigent oprydningsarbejde efter den folkeskolereform, som Christine Antorini (S) eksekverede i 2013. Hvor ville det være sundt for hele grundskolen, hvis man fra politisk hold turde vise mere frihed og tillid til lokal styring af skolen og samtidigt sætte alt ind på at skabe respekt om lærergerningen.

Vi håber, ministeren vil give folkeskolen mere frihed. På friskolerne ved vi, at frihed avler engagement og medleven, der understøtter fællesskab og ejerskab til den lokale skole hos forældre, ledere, lærere og det omgivende samfund.

I Friskolerne er vi også stærkt optagede af, hvordan vi – på tværs af hele grundskolesektoren – kan blive bedre til at undgå, at unge bliver præstationsramte og stressede. Folkeskolerne og friskolerne spiller på den samme bane, og ministeren må meget gerne invitere til mere samarbejde på tværs.

Vi står op for det samme hver eneste dag. Friskolerne er en del af løsningen – ikke det modsatte.

Forrige artikel Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet Næste artikel DF-ordfører: Skoleelever skal være it-skabende DF-ordfører: Skoleelever skal være it-skabende
De almene gymnasier vil udbyde hhx og htx

De almene gymnasier vil udbyde hhx og htx

GYM: Danske Gymnasier vil have lov til at lave én gymnasieskole, der samler alle de gymnasiale uddannelser. "Institutionspolitik" og "overlevelsesstrategi", lyder kritikken fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.