Forældre til ny minister: Invester i folkeskolen, så forældre vælger den til

Af Rasmus Edelberg
Formand for Skole og Forældre

Skole og Forældre håber, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som det første ringer til finansminister Nicolai Wammen (S) og aftaler, at der skal afsættes penge til folkeskolen i den kommende aftale om kommunernes økonomi og i dette års finanslovsforhandlinger.

Adskillige kommuner, eksempelvis Herning og Roskilde, er ved at forberede store millionbesparelser på folkeskolen og på specialundervisning. Mange andre afventer udmelding fra Kommunernes Landsforening om økonomiaftalen, før de slår til. Kommunerne er presset af akut stigende behov i voksenpsykiatrien, hvilket især børnenes institutioner får lov at betale for.

Besparelser giver megaklasser og skolelukninger
Besparelsesmodellen, som vi kender, medfører større klasser og dårligere vilkår for børn med særlige behov og dermed alle børn. Men store klasser og dårlig inklusion er nogle af forældrenes hyppige kritikpunkter mod folkeskolen i dag, så besparelser af den karakter går stik imod forældrenes ønsker.

Det vil derudover forstærke problemet, når disse børn og unge med mistrivsel i skolen bliver voksne. Skole og Forældre støtter i stedet langtidsholdbare løsninger:

En af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils vigtigste opgaver er at styrke folkeskolen i forældrenes øjne, så flere forældre vælger folkeskolen til deres børn fremover. Mange års svind af elever i folkeskolen over til de frie grundskoler er en alvorlig udfordring. Her skal der genskabes rammer for bedre faglighed og trivsel, så folkeskolerne kan aflyse de mange sparerunder, der er på vej til næste år.

En af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils vigtigste opgaver er at styrke folkeskolen i forældrenes øjne, så flere forældre vælger folkeskolen til deres børn fremover.

Rasmus Edelberg
Formand, Skole og Forældre

Pernille Rosenkrantz-Theil skal i løbet af de første 100 dage overveje, om megaklasser, skolelukninger og trenden med at løse vores fælles folkeskoles problemer med nationale indgreb mod enkeltelever og enkeltforældre virkelig er det, der kan få forældre til at vælge folkeskolen til – eller om det netop er det, der får forældrene til at vælge folkeskolen fra.

Hvordan styrker vi fællesskabet om folkeskolen? Hvordan bidrager øget trivsel og stærkere fællesskaber blandt børnene til værdien af at gå i skole samt den langsigtede psykiske sundhedstilstand i befolkningen? Resultatet af de overvejelser bør forpligte regeringens handlinger de kommende år.

Ministeren må forstå skolens forældre
På baggrund af velkomstbrevet til ”skolefolket” fra Pernille Rosenkrantz-Theil ser det ud, som om ministeren har meget fokus på de ansattes overenskomstforhold – og i Skole og Forældre støtter vi selvfølgelig parternes dialog, den såkaldte nye start. Det er dog også en god ide, at ministeren lærer folkeskolens forældre bedre at kende.

Det gælder både de almindelige forældre til børn i folkeskolen og de 7.000 særligt engagerede ambassadører for folkeskolerne, som består af de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne.

Det er forældrene, der beslutter, hvor mange børn der kommer i folkeskolen. Det er forældrene, der kan styrke det arbejde, som de ansatte, skolelederne og forvaltningen laver, hvis de inkluderes i løsningerne. Forældrene har nøglen til, om folkeskolen bliver stærk i fremtiden. Og om samfundets værdier og sundhed styrkes. Hvis ministeren ikke forstår skolens forældre, forstår hun ikke folkeskolens fremtid.

Lav en folkeskole, som forældrene i højere grad har lyst til at vælge for deres børns fremtid. Det er opgaven for den nye undervisningsminister, ikke bare de første 100 dage, men hver dag.