Debat

Cepos: Politisk plaget grundskole har brug for decentral ansvarliggørelse

DEBAT: Politikerne må gøre op med egne fejltagelser og tage et egentligt opgør med folkeskoleformen. Der skal satses på en ny skolepolitisk tænkning med fokus på decentralt ansvar. Ellers vil folkeskolens elevflugt fortsætte, skriver Henrik Christoffersen.

Der er brug for en ny skolepolitisk tænkning med fokus på decentral ansvarliggørelse, men områdets aktører er ikke klar, skriver Henrik Christoffersen.
Der er brug for en ny skolepolitisk tænkning med fokus på decentral ansvarliggørelse, men områdets aktører er ikke klar, skriver Henrik Christoffersen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Det politiske fundament under folkeskolen består af den brede folkeskoleaftale fra 2013 samt af mindre betydende, men kontroversielle senere justeringer. Dette fundament er ringe, og der foregår da også løbende en flugt fra folkeskolen. Fra skolens folk høres evindelig jamren.

Folkeskolereformen var markant centralistisk og tillige stærkt orienteret imod en social ingeniørkunst til skabelse af lighed. Disse grundprincipper er nu blevet kompromitteret af mødet med virkeligheden. På den anden side blev reformen båret igennem af politikere fra et betydeligt flertal i Folketinget, som altså påtog sig i detaljer at vide, hvordan folkeskolen skal drives.

Når det så går galt, ligger det ikke lige for hos aftalepartierne at gøre op med egne fejltagelser. Vi må se i øjnene, at elevflugt fortsat vil præge folkeskolen, og at et egentligt opgør med folkeskolereformens fejltagelser ikke er umiddelbart realistisk. Der vil i stedet foregå en langsom opløsning, som jo for længst er i gang.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Et væld af politiske fejlslag 
Heldagsskolen skulle gøre godt for de svage elever, men den viste sig at være uudholdelig, og den er da også allerede reelt opgivet.

Inklusionen skulle gøre godt for de svage elever, men den er faktisk stærkt problematisk for målgruppen, og den jager stærke elever ud af folkeskolen.

Jeg tror, at den eneste vej til opretning af folkeskolen er, at der i Folketinget ligeså stille bliver udviklet en ny skolepolitisk tænkning med vægt på decentral ansvarliggørelse. 

Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Kravet om linjefagskompetence har vist sig aldeles urealistisk. Derimod holder uuddannede lærervikarer deres indtog som aldrig før set.

Læreruddannelsen skulle gøres mere attraktiv, men den bliver fortsat valgt fra af de uddannelsessøgende.

Folkeskolen skulle sluse stadig flere unge over i erhvervsuddannelser, men denne målsætning sprængte Socialdemokratiet selv i luften ved at melde ud, at mennesker med erhvervsuddannelser såsom murere bliver nedslidt så hurtigt, at de må særlig tidligt på pension. Kraftigere advarsel kan næppe tænkes.

Og sådan kunne jeg blive ved.

Skolepolitiske aktører ikke klar til ny tænkning
I denne situation er det vanskeligt at give råd om handling til en ny centrum-venstre regering. Sandsynligheden for, at nye indgreb vil gøre folkeskolen yderligere fortræd, er stor.

Jeg tror, at den eneste vej til opretning af folkeskolen er, at der i Folketinget ligeså stille bliver udviklet en ny skolepolitisk tænkning med vægt på decentral ansvarliggørelse. En tænkning, som tager fat nede hos den enkelte elev (som det hele jo drejer sig om), hos den enkelte lærer, hos de enkelte forældre, hos de enkelte skoleledere, hos de enkelte skolebestyrelser.

Sådan en nytænkning er de skolepolitiske aktører bare ikke klar til. Så mine forhåbninger her og nu er, at folkeskolen får lidt fred. Ministeren og Folketinget bør finde mere tid til at lytte end til at justere detailregler. 

Kamp om elever bliver det vigtigste skolepolitiske slag
Det store flertal af forældre har imidlertid såre enkle ønsker til folkeskolen:

  • Dårligt fungerende skoler skal rettes op.
  • Skolelukninger skal høre fortiden til. De udgør en af de største trusler mod udkantsområderne.
  • Skoler med stort islæt af etniske mindretalsgrupper er uacceptable for hovedparten af etnisk danske hjem.
  • Etniske skoler må accepteres under et fungerende tilsyn.
  • Faste normer for inklusionsomfang skal opgives til fordel for en reel behovsvurdering uafhængigt fra hjemkommunen.
  • Heldagsskolen skal afskaffes.
  • Mobning af lærere skal stoppes og erstattes af krav om ordentlig opførsel.
  • Forældre skal have reel indflydelse på deres børns skole.

Dette er meget simple ønsker, men ikke desto mindre aldeles uopfyldelige for den nye regering og den nye undervisningsminister.

Derfor ser jeg for mig, at det bliver den fortsatte elevflugt fra folkeskolen, som bliver den stærkeste forandrende kraft i den kommende tid. De frie grundskoler har nu fået en udbredelse, så det må være ved at tvinge forandringer igennem.

Desværre kan det nærliggende gøre det til det vigtigste forestående skolepolitiske slag, hvordan det politiske flertal i Folketinget kan komme igennem med at kvæste de frie grundskoler.

Grundskolen er virkelig plaget af politik.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Christoffersen

Fhv. forskningschef, Cepos
cand.polit.

0:000:00