Uddannelsesforbundet: Styrk voksen- og efteruddannelsen, og mindsk uligheden

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Jeg er ualmindeligt glad for, at regeringen i sit forståelsespapir klart markerer, at vi skal en anden, mere ambitiøs uddannelsesvej, og her i forbundet glæder vi os til at samarbejde om at gøre ambitionerne til virkelighed.

Efter mange år med hårde besparelser på uddannelsesområdet er det også en tvingende nødvendighed! Men hvor starter man, når den tidligere regering har efterladt en dynge brændende platforme til Pernille Rosenkrantz-Theil?

Massiv satsning på kortuddannede
Et af de allerførste skridt, ministeren bør tage, er at komme tilbage til igen at gøre uddannelse til et middel til at fjerne eller mindske samfundsmæssige uligheder.

Det betyder helt konkret, at der skal satses massivt på voksen- og efteruddannelsesindsatsen til de kortuddannede. De er blevet overset i årevis, og en række tilbud er udhulede eller er i gang med at blive det. 

I 2009 var der over en million kursister på AMU-kurserne. Sidste år var tallet mere end halveret. Derfor er der behov for at få sat turbo på for at få vendt den udvikling.

Pernille Rosenkrantz-Theil må sørge for, at skolerne faktisk har råd til at leve op til de politiske ønsker – og justere økonomien, hvis den viser sig at være underfrankeret.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

På ordblindeområdet er der også i dén grad brug for en akut indsats. Området er barberet ned til sokkeholderne, og færre og færre voksne modtager undervisning. Det er en kæmpe fejl, for de er en enorm ressource, hvis de får den kompenserende undervisning, der skal til, for at de trods deres handicap kan fungere godt i vores samfund og på arbejdsmarkedet.

Det skal der simpelthen være råd til i et velfærdssamfund som vores, som i øvrigt er totalt afhængigt af, at vi får løftet flere fra ufaglært til faglært, så de kan være med til at sikre velfærden.

FVU-tilbuddet skal udbredes yderligere
Oprustningen på voksen- og efteruddannelsesområdet skal også gælde den forberedende voksenundervisning (FVU), så alle, der har behov for at blive bedre til at læse, skrive og regne, reelt har mulighed for det. Derfor skal FVU udbredes, ligesom der skal spyttes nok i kassen til, at VUC’s almene tilbud er tilgængeligt i alle dele af landet.

Og så er der de voksne på erhvervsskolerne ... eller manglen på dem. De forsvandt som ved et trylleslag, da erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft i 2014, og ikke fordi uddannelsesbehovet pludselig fordampede. Vil Danmark have flere faglærte, skal der sættes ind nu.

I det hele taget skal ministeren være med til at sikre, at erhvervsuddannelserne trods nuværende lavt optag har økonomi til både at kunne levere kvalitetsundervisning nu, og når udviklingen – forhåbentlig – vender.

FGU skal sikres en god start
Skal den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) få en god start, er den også et must på to-do-listen. Ministeren skal sammen med ordførerne fra de andre partier holde nøje øje med udviklingen. Kommer FGU i gang, som det var tænkt?

Pernille Rosenkrantz-Theil må sørge for, at skolerne faktisk har råd til at leve op til de politiske ønsker – og justere økonomien, hvis den viser sig at være underfrankeret. Hvis der for eksempel ikke er råd til at levere ordblindeundervisning til alle, der har behovet, og ikke er råd til at levere velforberedt undervisning eller sørge for sund mad på alle adresserne, så må Pernille Rosenkrantz-Theil spotte det og handle på det.

Endelig anbefaler vi også, at hun taler med sin kollega i Beskæftigelsesministeriet om, hvordan de får sat en stopper for, at nogle kommuner bruger en bunke konkurrerende beskæftigelsesprojekter, som udhuler eksistensgrundlaget for de lokale FGU-tilbud.

Intet af dette er gratis. Men vil regeringen en anden vej, hvor der satses på at få alle med, så koster det. Og det er ikke nok ”kun” at afskaffe omprioriteringsbidraget! Vi glæder os til samarbejdet og til at se, hvordan de uddannelsespolitiske områder bliver prioriteret i regeringens forslag til finansloven for 2020.