Ngo-leder op til Sorø-mødet: Unge frivillige er en overset nøgle i trivselskrisen

Unge i Danmark står midt i alvorlige trivselsudfordringer.
Vi hører næsten dagligt om mistrivsel, ensomhed og stress blandt børn og unge. I debatten efterlyses løsninger – fra flere psykologer, til reformer af skolen – men én oplagt del af løsningen får ikke nok opmærksomhed: de unge selv.
Som jeg ser det, udgør unge frivillige et overset potentiale. Derfor er det positivt, at Børne- og Undervisningsministeren inviterer til debat om 'Mindre skærm - bedre fritidsliv' på dette års Sorø-møde, der samler relevante interessenter for at diskutere og udvikle uddannelsesområdet.
De unge frivillige kan gøre en afgørende forskel for andre, men kun hvis vi sikrer deres egen trivsel og klæder dem på til at håndtere de potentielle svære situationer i interaktionen med andre unge.
Ingen unge frivillige skal stå alene
Vi kan ikke forvente, at 18-20-årige løfter alvorlige sociale udfordringer uden støtte. Hvis vi for alvor vil mobilisere flere unge som en del af løsningen, kræver det, at vi ruster og passer bedre på de unge frivillige.
I GirlTalk ved vi, at frivillige skal klædes rigtig godt på til at håndtere vanskelige samtaler med sårbare unge og samtidig have værktøjer til at passe på sig selv. Derfor prioriterer vi grundig uddannelse, supervision og støtte.
Frivillighed skal være meningsfuldt – ikke overvældende.
Direktør, GirlTalk.dk, formand, Frivilligrådet
Det brede foreningsliv bør ligeledes tænke sådan: Ingen unge bør stå alene med komplekse situationer – hverken som spejderleder eller hjælpetræner på fodboldholdet.
Der skal være voksne mentorer, tydelige retningslinjer og mulighed for hjælp, når noget bliver svært. Det er i overensstemmelse med Trivselskommissionen anbefalinger om, at civilsamfundets aktører sikrer trygge miljøer med kompetente voksne omkring de unge frivillige.
Frivillighed skal være meningsfuldt – ikke overvældende.
Unge-frivillighed har en helt en særlig gevinst: båndet mellem jævnaldrende. I GirlTalk bruger vi unge kvinder som rådgivere for piger – netop fordi mange føler sig mere forstået og mindre alene, når hjælpen kommer fra én, der selv navigerer i det moderne ungdomsliv.
Ung-til-ung-formater nedbryder tabu og skaber tillid, som professionelle tilbud ofte kæmper med – eksempelvis når en 17-årig træner tager imod en usikker 12-årig på fodboldholdet. Unge rollemodeller viser, at 'jeg har været der selv – og det bliver bedre'.
Den form for håb og livsmod kan være afgørende for en ung i mistrivsel.
Selvtillid, ansvarsfølelse og tro på egne evner
Samtidig ser vi det tydeligt, og Trivselskommissionen bekræfter det: Frivillighed former karakter hos dem, der hjælper.
Mange af GirlTalks 400 frivillige oplever øget selvtillid, ansvarsfølelse og tro på egne evner, netop fordi de gør en forskel. Det samme gælder i andre initiativer, vi i Frivilligrådet har fået kendskab til.
I Trænerakademiet i Tønder får elever frivillighed på skoleskemaet og vokser gennem praktisk erfaring. Og i Projekt Frivillig fik tusindvis af unge et bevis for 20 timers frivilligt arbejde – en indsats, der både motiverede og anerkendte dem.
Det er paradoksalt, at mange unge oplever, at de må droppe frivilligt arbejde, når de begynder på en ungdomsuddannelse eller flytter for at studere.
Direktør, GirlTalk.dk, formand, Frivilligrådet
Unge frivillige gør ikke kun en forskel for andre – de bliver også selv styrket af at tage ansvar og være noget for nogen.
Vi har brug for flere frivillige. Derfor er det paradoksalt, at mange unge oplever, at de må droppe frivilligt arbejde, når de begynder på en ungdomsuddannelse eller flytter for at studere.
Det er et tab for både dem selv og samfundet. Vi bør gøre det lettere at forblive frivillig som studerende – for eksempel ved at uddannelsessteder anerkender frivilligt arbejde som en meritgivende kompetence eller i det mindste tager hensyn, så et par timers frivilligt arbejde om ugen ikke straffes af fraværsregler.
Mange unge motiveres netop af, at frivillighed styrker deres læring og giver konkrete erfaringer, de kan bruge senere i livet. Og vi skal investere i de strukturer, der muliggør frivillighed: mentorordninger, uddannelse og støtte
At engagere unge frivillige kræver ressourcer, men det er en investering i fremtiden. Kommuner og staten bør afsætte midler til uddannelse, mentorordninger og supervision af unge frivillige i foreninger. Frivillige organisationer skal have kapacitet til at “klæde de unge på” til opgaven.
Trivselskommissionen har allerede peget på det: Frivillighed styrker karakterdannelse og trivsel. Når unge føler sig kompetente og støttede, gør de en større forskel – og bliver længere. Det betaler sig.
Unges frivillighed er ikke kun gratis arbejdskraft; det er et meningsfuldt ungdomsfællesskab, en træningsplads for empati og ansvar og en katalysator for bedre trivsel.
Unge frivillige kan og vil være en del af løsningen på trivselskrisen. Vi skylder dem bedre rammer og tydelig anerkendelse.
Når unge hjælper unge, står ingen alene.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr

























