FTF og regionerne før trepart: Finanslov spænder ben for opkvalificering

ANDEN ETAPE: Danske Regioner og FTF smider krav om styrket efter- og videreuddannelse på trepartsbordet. Dansk Erhverv understøtter kritik om, at afskaffet voksenuddannelsesstøtte trækker i den forkerte retning.

Her er det lærere på efteruddannelse i sommerferien. Fremover er der lukket for voksenuddannelsesstøtte, hvis man med en videregående uddannelse ønsker orlov for at videreuddanne sig.
Her er det lærere på efteruddannelse i sommerferien. Fremover er der lukket for voksenuddannelsesstøtte, hvis man med en videregående uddannelse ønsker orlov for at videreuddanne sig.Foto: Malte Kristiansen/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Der stilles konstant større krav til kompetencer og kvalifikationer i både den offentlige og den private sektor. Derfor er det afgørende, at mulighederne for efter- og videreuddannelse af medarbejderne styrkes, når trepartsforhandlingerne om kvalificeret arbejdskraft indledes i slutningen af næste uge.

Sådan lyder de enslydende udmeldninger fra Danske Regioner og FTF.

"At få det ud af skattekronerne, vi skal, kræver, at medarbejderne bliver dygtigere og dygtigere. Digitalisering, nye arbejdsgange og kravet om effektivitet for skattekronerne betyder, at kravene til medarbejderne hele tiden bliver skubbet opad. Det stiller igen krav til kvalitet i både grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelse af vores medarbejdere," siger Bent Hansen (S), formand for regionerne.

Brat fald i efteruddannelse
Omdrejningspunktet i trepartsforhandlingerne bliver at flytte ufaglærte til faglært niveau - samt flere praktikpladser, hvilket også bliver de centrale temaer for LO og Dansk Arbejdsgiverforening.

Vi kan jo lige så godt være ærlige og sige, at det er finansieringen, der styrer, hvor mange medarbejdere der får efter- og videreuddannelse.

Bent Hansen
Formand, Danske Regioner

FTF mener, at der også skal være plads til lønmodtagere med lidt længere uddannelser på forhandlingsbordet.

Den næststørste hovedorganisation går derfor til forhandlingerne med en ambition om, at også flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse skal efter- og videreuddannes. Antallet af ansatte, der får en diplom- eller akademiuddannelse, er nemlig faldet støt gennem de senere år, viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det var en katastrofe, at man fjernede SVU'en.

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

På de sundhedsfaglige diplomuddannelser, som er særligt relevante for regionerne, er aktiviteten faldet med 29 procent mellem 2013 og 2015. 

Nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter tendensen. Fra skoleåret 2013/14 til 2014/15 er det samlede antal kursister faldet faldet med 8.900, hvilket svarer til et fald på 13 procent.

"Der kommer til at være flaskehalse, hvis ikke vi har fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked i regionerne. Derfor er det bekymrende, at vi nu kan se, at efteruddannelsesaktiviteterne er faldet voldsomt," siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Støttemulighed sparet væk
Forklaringen på det bratte fald skal ifølge regionerne og FTF findes i, at en stadig større del af lønmodtagerne er blevet afskåret fra at benytte statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), som giver mulighed for økonomisk kompensation til enten ansatte eller arbejdsgivere, hvis man efter- eller videreuddanner sig i arbejdstiden.

Ydelsen blev første gang indskrænket i forbindelse med finansloven for 2014, hvor personer med mellemlange videregående uddannelser - for eksempel lærere og sygeplejesker - blev afskåret fra støtte. I forbindelse med finanslovsaftalen for i år blev regeringen og forligspartierne enige om også at sænke bommen for korte videregående uddannelser - som for eksempel tandplejere eller laboranter.

"Det var en katastrofe, at man fjernede SVU'en. Der er ingen tvivl om, at at det har haft en negativ effekt på mulighederne for at få den nødvendige opkvalificering," siger Bente Sorgenfrey.

Bent Hansen er enig.

"Vi kan jo lige så godt være ærlige og sige, at det er finansieringen, der styrer, hvor mange medarbejdere der får efter- og videreuddannelse. Når nogle statslige finansieringer falder væk, så kan vi ikke bare gå ind og finde lokale og regionale finansieringskilder, der erstatter dem en til en," siger han.

Dansk Erhverv: Skader konkurrenceevnen
På arbejdsgiversiden er det ikke kun Danske Regioner, som betragter afskaffelsen af SVU som et problem.

Ifølge Dansk Erhverv kan de manglende støttemuligheder skade konkurrenceevnen.

"Virksomhedernes konkurrenceevne er konstant udsat i et meget større marked, end det har været før, så det er afgørende, at man har mulighed for at tilpasse medarbejdernes kompetencer hele tiden. Derfor er det vores holdning er, at der skal være lige adgang til voksen- og efteruddannelse uanset uddannelsesbaggrund," siger chefkonsulent Louise Holm Sommer.

FTF anerkender, at trepartsbordet ikke flyder med penge, og at der næppe kan blive tale om en decideret tilbagerulning af SVU-besparelserne.

"Jeg ville da sige ja tak, hvis nogen kom og spurgte mig, om vi ville have SVU'en genindført. Det kommer nok ikke til at ske. Men vi vil meget gerne have en drøftelse af, hvordan vi igen får skabt nogle gode rammebetingelser for efter- og videreuddannelse, som også kommer ansatte med videregående uddannelser til gavn," siger Bente Sorgenfrey.

Trepartsforhandlingerne om kvalificeret arbejdskraft og flere praktikpladser indledes efter planen med et møde fredag 15. april. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

0:000:00