Gentofte hyrer forening til at hjælpe kommunens anbragte unge

EFTERVÆRN: Børn og Unges Trivsel skal stå for Gentofte Kommunes nye tilbud til tidligere anbragte unge. Foreningen har udviklet et koncept, der ifølge en analyse skaber markant udvikling hos de sårbare unge og giver overskud i samfundets pengekasse. 

Kopier. Flyt. Sæt ind!

Med et koncept, der er udviklet i civilsamfundet, vil Gentofte Kommune hjælpe anbragte børn og unge med at blive styrmænd i deres eget liv.

Kommunen har modtaget lidt over 13 millioner kroner fra satspuljen til at omlægge sit såkaldte efterværn – altså den understøttende indsats over for børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet – så de kommer bedre i gang med uddannelse, arbejde og de andre ting, der hører voksenlivet til.

Det skal ske ved at etablere et værested med navnet Unik, hvor anbragte og tidligere anbragte unge i alderen 15 til 22 år kan få støtte af både fagprofessionelle og frivillige. Og til det formål har kommunen indgået et partnerskab med foreningen Børn og Unges Trivsel, som har arbejdet på udsatteområdet siden 2012.

”Vi har ønsket at forbedre den måde, vi arbejder med unge, som har fået en skidt start på livet. Og hos Børn og Unges Trivsel har vi fundet en model, der er afprøvet, og som ser ud til at virke supergodt,” siger formand for Børneudvalget i Gentofte Kommune Michael Fenger (K) og tilføjer:

”Vores fokus er ikke, at det er os selv, der skal løse opgaven, men at opgaven bliver løst bedst muligt.”

Modellen, Børn og Unges Trivsel har udviklet, styrker ifølge en analyse de unge så meget, at hver en krone investeret i indsatsen kommer 9,3 gange igen. Det har været med til at overbevise kommunen om at gå i kompagniskab med foreningen.

Samtidig med udrulningen af den usædvanlige konstruktion foregår der netop nu forhandlinger på Christiansborg, som har afgørende betydning for foreningen bag fremtidens efterværn i Gentofte.

Det vender vi tilbage til. Inden da skal I møde en ung tømrerlærling. 

En barndom med alkohol og psykisk sygdom
Daniel Jensen var kun et barn, da han lærte, hvad svigt er.

”Min mor var alkoholiker, og min far var halvalkoholiker og arbejdsnarkoman,” fortæller Daniel.

Da Daniel var seks år gammel, blev han skilt fra sin mor og flyttede ind hos sin far og faderens nye kæreste. Moderen var på det tidspunkt så alkoholiseret, at han fik forbud mod at se hende.

”Det var jo supersvært at forstå,” fortæller Daniel i denne video.

Daniels far havde på det tidspunkt sat proppen i flasken. Til gengæld var han konstant fraværende. 

Og mens Daniels far arbejdede, kæmpede stedmoderen med svær depression. Det efterlod Daniel i et tomrum, hvor det var mest op til ham selv at finde vej rundt i de skiftende stemninger.

Det ændrede sig, da Daniel var 12 år gammel. Hans far fik konstateret kræft. To dage efter Daniels 13-års fødselsdag døde faderen.

Nu gik stedmoderen helt ned med flaget, og mens hun røg ind og ud af den lukkede afdeling, måtte Daniel på skift bo hos hende, sin aflastningsfamilie og hos sine bedsteforældre. Indtil kommunen til sidst besluttede, at han skulle anbringes på en ungdomspension.

På dette tidspunkt af sit liv havde Daniel aldrig oplevet stabilitet og trygge relationer. Til gengæld kendte han nærmest alle afskygninger af begrebet svigt.

”Nu syntes min stedmoder pludselig, at jeg var fjenden. Jeg var en løgner og giftig, og hun sagde, at hun ikke ville se mig mere,” fortæller Daniel og gør en pause:

”Eller jeg ville ønske, at hun havde sagt det til mig, som hun sagde det til mine søskende. Jeg fik det at vide af min sagsbehandler.”

Anbragte unge har en særlig sårbarhed
I tredje kvartal af 2016 var 11.000 børn under 17 år anbragt uden for hjemmet, viser tal fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Fælles for dem er, at de, ligesom Daniel, har levet fortumlede liv med meget få faste holdepunkter. Det sætter dybe spor i voksenlivet, fortæller Heidie Graversen, stifter af Børn og Unges Trivsel.

”De har ikke den samme robusthed som andre jævnaldrende unge. Det er svært at forstå som barn, at man hele tiden bliver anbragt forskellige steder,” siger Heidie Graversen. Hun forklarer, at den modgang, alle møder i livet, slår dobbelt så hårdt, når man er særligt sårbar. Og det er man, påpeger hun, når man ikke har en familie, man kan vende hverdagens knubs og skærmydsler med.

”Når en lærer har været lidt for hård, eller en kæreste slår op, så bliver andre unge slået et trin eller to ned af trappen. Vores unge ryger helt ned til bunden,” siger Heidie Graversen.  

Og det er her, Projekt Unik kommer ind i billedet, forklarer hun. 

”Vi bygger dem op, så de ikke ramler hele vejen ned, isolerer sig, tager stoffer, ryger sig halvt fordærvede eller tager nogle ordentlige drukture.”

Vi snakker med dem, fordi vi har lyst
Med en kombination af fagprofessionel hjælp fra psykologer og terapeuter og omsorg fra særligt dedikerede frivillige – såkaldt kernefrivillige – styrker Projekt Unik de unges personlige, sociale og faglige kompetencer. De unge kommer i individuelt tilpassede forløb, samtidig med at de får adgang til et stabilt netværk alle ugens syv dage.

På den måde bliver Projekt Unik det, Heidie Graversen med et udtryk fra de unge selv kalder, en vikarierende familie. For det er ikke meningen at erstatte de unges familie, forklarer hun. Pointen er at understøtte dem i de svære overgange, hvor de ofte står alene.

Allerede inden de unge fylder 18 og bliver sluset ud i egen bolig, opsøger Projekt Unik dem på institutionerne og fortæller om foreningens tilbud som for eksempel individuelle psykologforløb, akuthjælp, netværksgrupper med professionelle facilitatorer, mindfulness og en ugentlig cafe med madlavning og fællesspisning.

”Vi er psykologisk forankret og har en stab, som tager sig af unge med komplekse diagnoser,” siger Heidie Graversen. De ansatte har et vist antal frivillige timer bygget ind i deres kontrakter.

”Det er, fordi der sker meget i det rum, hvor vi vælger dem til uden at få løn for det,” siger Heidie Graversen.

De timer bliver lagt i Café Unik, hvor de unge kan få en snak med foreningens frivillige.

”Vi snakker med dem, spiser med dem, spiller bingo eller ser en film sammen med dem. Det gør vi på frivillig basis, fordi vi har lyst til at være sammen med dem. Og det er vigtigt, for det får dem til at føle sig værdifulde.”

Alle talte hviskende og pædagogisk
Daniel Jensen var 17 år gammel, da en pædagog på ungdomspensionen fortalte ham om Projekt Unik. Og det var helt sikkert ikke noget for ham.

”Det var ikke lige mig at sidde i grupper og snakke om følelser. Så kunne man sidde der og være ked af det, og så kunne man gå igen,” siger Daniel.

"Jeg ville gerne vende noget af det svære, jeg har oplevet, til noget positivt og få noget nyttigt ud af det,” siger Daniel. 

 

I sit unge liv havde han siddet i timevis af samtaler med pædagoger og psykologer, som alle var forstående og medfølende, men samtidig, syntes han, nedladende og patroniserende. Ikke mindst i tiden lige efter hans fars død, husker han.

”Man var meget forsigtig, hviskede og talte overdrevent tydeligt og pædagogisk i stedet for at behandle mig som et almindeligt menneske,” siger Daniel.

Men hos Projekt Unik var det anderledes.

”De var meget nede på jorden og snakkede stille og roligt med en eller anden form for omsorg. Som om de var familiemedlemmer, der ønskede en det godt,” siger Daniel.

Det var ikke mindst muligheden for at tage en mentor-uddannelse, der overbeviste ham om at give projektet en chance.

”De ville give en mentor-uddannelse til nogle, der havde brug for det. Det tænkte jeg, jeg kunne bruge til at få bedre indsigt i mig selv – og til at hjælpe andre. Jeg ville gerne vende noget af det svære, jeg har oplevet, til noget positivt og få noget nyttigt ud af det,” siger Daniel.

Jeg har fundet ind til den rigtige mig
For Daniel blev Projekt Unik starten på en ny tilværelse.

Han stod på daværende tidspunkt foran to af de helt store omstillinger i livet: Han skulle flytte ud fra ungdomspensionen og ind i sin egen lejlighed, og han skulle starte på en uddannelse.

Det følte han sig dårligt rustet til.

”Jeg tror ikke, jeg anså mig selv som normal. Jeg så mig selv som et sygt menneske, der havde brug for hjælp og ikke havde meget at byde på. Jeg var ikke så meget værd som andre,” siger Daniel.

Men i mødet med de andre i caféen oplevede han en for ham ukendt følelse af ligeværd. Og gradvist begyndte han at føle sig mere normal.

Samtidig fik hans uddannelsesdrømme en retning, og han begyndte på en uddannelse som tømrer.

”Jeg var ikke sikker på, om jeg kunne holde til det. Om jeg var stærk nok til at være i de omgivelser med en mere rå omgangstone og en helt anden type mennesker, end jeg havde været vant til,” siger han.

Her hjalp de trygge rammer hos Projekt Unik ham til at tage de nye indtryk ind.

”Det var skræmmende og fantastisk – og det kan stadig være lidt skræmmende. Uden Unik var jeg måske aldrig startet,” siger Daniel:

”Men jeg sætter virkelig pris på at være kommet i gang med min uddannelse. Det har hjulpet mig til at finde mig selv på en måde, jeg aldrig har kunnet før. Finde ind til den virkelige mig.”

Analyse: En krone kommer ni gange tilbage
49 unge startede i slutningen af 2015 i et forløb hos Projekt Unik, finansieret af 5,1 millioner kroner fra satspuljen.

Effekten er blevet målt og værdisat af Økonomer Uden Grænser, som blandt andet konstaterer, at 58 procent oplever markant forbedret trivsel og øget selvværd, mens 66 procent føler sig mindre ensomme og isolerede.

59 procent færre var på overførselsindkomst efter forløbet, og 65 procent flere var i beskæftigelse.

Økonomer Uden Grænser har regnet på samfundsværdien af indsatsen og kommer frem til, at de oprindelige godt fem millioner kroner over en periode på fem år bliver over ni gange mere værd. Det giver en samlet samfundsmæssig gevinst på næsten 43 millioner kroner.

En tredjedel af det beløb er den hardcore økonomiske værdi af blandt andet at flytte de unge fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, mens resten er den sociale værdi af for eksempel reduceret misbrug og ensomhed, projektet skaber.

Leder af Økonomer Uden Grænser Rasmus Rifsdal forklarer, at der er tale om en kvalificeret prognose, hvor faktisk konstateret udvikling for de unge i projektets første to år er fremskrevet. Herefter er resultaterne testet op mod Socialministeriets SØM-model og Rockwool Fondens beregningsmodeller.

Herudover har Økonomer Uden Grænser trukket en tredjedel af den beregnede beskæftigelseseffekt fra, så besparelsen er konservativt sat, pointerer Rasmus Rifsdal.

”Det er jo en fremskrivning, og vi kan ikke garantere, at vi har ramt den præcise besparelse, men det er et kvalificeret estimat,” siger han.

[Artiklen fortsætter efter grafikken.]

Klik her for at se hele analysen af Projekt Unik.

Vi tror på samfundsgevinsten
Den økonomiske værdi har spillet ind i Gentofte Kommunes beslutning om at basere sit efterværn på konceptet fra Børn og Unges Trivsel. Men det har ikke været udslagsgivende, fortæller børneudvalgsformand Michael Fenger.

”Det vigtigste har været at gøre det så godt, vi overhovedet kan, for de unge med udgangspunkt i deres egne behov. Og så kan man da håbe, det også bliver til gavn for samfundskassen,” siger han og tilføjer:

”Der er normalt en pæn sammenhæng mellem at hjælpe folk videre og gevinsten for samfundet. Og det tror vi da også på.”

Nervepirrende satspuljeforhandlinger
Mens der støbes sociale fundamenter i Gentofte, er der rystelser i soklen under Projekt Unik i Herlev, Gladsaxe, Ballerup og København.

For uden midler fra den satspulje, der forhandles om på Christiansborg i disse dage, vil det være svært at videreføre aktiviteterne. Og det på trods af at Børn og Unges Trivsel har fået bevilget en million kroner fra Østifterne. Den bevilling er betinget af, at der kommer støtte fra satspuljen.

”Jeg har svært ved at forstå, hvis der ikke kommer midler til at fortsætte vores arbejde med de unge,” siger Heidie Graversen og fortsætter:

”Det er svært for de unge, som kommer hos os, hvis vi ikke kan fortsætte. Det vil være et nyt svigt. Og de har i forvejen oplevet alt for mange svigt i deres liv.”

Foreningen har præsenteret sit arbejde og sine resultater for social- og beskæftigelsesordførerne i Folketinget. Og Heidie Graversen er optimistisk:

”Jeg er sikker på, at der kommer en god løsning. Alt andet vil være et massivt svigt,” siger hun.

Forrige artikel Rektor på 'kulørt' gymnasium kalder på politisk handlekraft Rektor på 'kulørt' gymnasium kalder på politisk handlekraft Næste artikel Ugen der kommer: Tre gange samråd og en enkelt eud-forhandling Ugen der kommer: Tre gange samråd og en enkelt eud-forhandling