GSK-karakterer skal ikke tælle med i karaktergennemsnittet

De mange kursister på de gymnasiale suppleringskurser er et symptom på de problemer, der er med fagligheden i gymnasiet. Der er alt for mange studieretninger, og det er samtidig nemt at drible sig uden om de svære fag.
Lene Espersen (K)
Uddannelsesordfører
Hvad er GSK?
De gymnasiale suppleringskurser (GSK) er for de elever, der mangler et eller flere fag for opfylde specifikke adgangskrav til en given uddannelse.
Suppleringskurserne er rettet mod alle med en gymnasial eksamen, en eux eller en erhvervsuddannelse med mindst et studierettet enkeltfag på minimum C-niveau.
Det kan godt være, at der er alt for mange studenter, som i dag må tage ekstrafag på de gymnasiale suppleringskurser (GSK) for at kunne komme ind på deres videregående drømmeuddannelse.
Men løsningen er ikke, at GSK-karaktererne fremover skal tælle med i studenternes samlede karaktergennemsnit. Man skal derimod sikre, at de unge får de adgangsgivende fag, de har brug for, mens de går i gymnasiet.
Det er meldingen fra både den røde og den blå del af gymnasieforligskredsen, efter Danske Erhvervsskoler i sidste uge foreslog, at karaktererne fra GSK-kurserne i fremtiden bør tælle med i studenternes adgangsgivende karaktergennemsnit.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer
- Rockwool Fonden: Hvis vi vil gøre noget ved karakterforskelle mellem kønnene, skal vi se på prøveformerne




















