Gyldendals undervisningsforlag får ny direktør

Efter 40 år som direktør for forlaget Systime går Poul Henrik Mikkelsen på pension. Det skriver Mediawatch. Hanne Salomonsen fortsætter som direktør for Gyldendal Uddannelse. Samtidig introducerer Gyldendal en ny ledelsesstruktur, der samler overblikket over uddannelsesområdet ét sted.
"Vi er meget stolte af denne mulighed for at føre Poul Henrik Mikkelsens livsværk videre i en fælles konstruktion med Systime og Gyldendal Uddannelse," siger administrerende direktør Morten Hesseldahl og fortsætter:
"Han har i snart fire årtier været en markant og energisk forlægger og entreprenør, og vi er særdeles fornøjede ved udsigten til, at vi også fremover kommer til at have et tæt samarbejde med ham."
Dermed henviser den administrerende direktør til, at Poul Henrik Mikkelsen fortsætter som ekstern rådgiver for Gyldendal og især skal lægge kræfter i en salgsindsats for den digitale platform Systimes iBog internationalt.
Dette er blot ét af flere direktørskift, der vil komme til at ændre Gyldendals struktur. For nylig trak forlægger og litterær direktør Johannes Riis sig fra sin stilling, hvilket kom samtidig med annonceringen af Gyldendals nye ledelsesstruktur.
Systime havde i 2017 53 ansatte og et overskud på 6,4 millioner kroner af en omsætning på 64,5 millioner kroner.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















