Gymnasieelever: Coronakrisen viser behovet for højere uddannelseskvalitet

DEBAT: Det faglige efterslæb og de udfordringer med trivslen, coronakrisen har skabt, viser at uddannelseskvaliteten skal hæves. Der er brug for mere lærer-elev-tid, færre elever i klasserne og mere forberedelsestid, skriver Martin Mejlgaard og Ingrid Kjærgaard.

Af Martin Mejlgaard og Ingrid Kjærgaard
Hhv. afgående og tiltrædende formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Coronakrisen vendte på et enkelt døgn op og ned på hele vores uddannelsessystem.

Tavleundervisningen og gruppearbejdet blev erstattet af zoom-møder, og samtidig har eleverne skulle sidde helt alene foran skærmen i frokostpausen i stedet for at snakke med deres klassekammerater.

På landets gymnasier har ledere og lærere knoklet benhårdt for at få det bedste ud af en umulig situation. Men alligevel har konsekvenserne været, at undervisningskvaliteten ikke har kunnet følge med, og der har særligt været en udfordring med at sikre trivslen.

Det giver anledning til at reflektere over, hvordan vi sikrer det største udbytte af timerne, og hvad undervisningskvalitet i virkeligheden er. 

Vi skal have et løft af kvaliteten
Vi frygter, at der efter den lange hjemsendelsesperiode under corona er et stort fagligt og socialt efterslæb, som vi endnu ikke kender omfanget af. Vi ved dog allerede, at det har haft enorme negative konsekvenser for unges ensomhed og relationer til deres klassekammerater.

Trivslen er vigtig i sig selv, men den er også afgørende for læringen og det faglige udbytte af undervisningen. Derfor er vi nødt til at starte skoleåret med igen at ryste klasserne sammen ved at afholde sociale arrangementer, hytteture eller lignende.

Når det kommer til det faglige efterslæb, skal vi først og fremmest afdække dets omfang, så vi i det næste skoleår kan komme det til livs. Det bliver dog afgørende, hvordan vi griber udfordringen an.

Løsningen må ikke være at bebyrde eleverne med endnu flere timer på skemaet. Der skal i stedet skrues op for kvaliteten med mere lærer-elevtid. Der er behov for mere tid til den enkelte elev, mindre hold, flere lærere, ekstra lektiecafeer og mere tid til at forberede undervisningen og rette opgaver. 

Drop den virtuelle undervisning
I det hele taget blev det tydeligt, hvor vigtig relationen mellem lærer og elever er, da al undervisning flyttede fra klasseværelset ind i stuerne eller på værelset.

Udbyttet af undervisningen har været mindre, når undervisningen er blevet leveret gennem en skærm, fordi der ikke er de samme muligheder for at understøtte den enkelte og tilpasse undervisningen. 

Corona-krisen betyder, at vi skal kaste et kritisk blik på den øgede digitalisering i uddannelsessektoren. Det er helt absurd, at undervisere kan levere op mod 20 procent af deres undervisning virtuelt. God undervisning kræver, at vi kan se hinanden i øjnene.

Ligesom med den sociale trivsel, betyder det fysiske møde rigtig meget. Vi er igen blevet bevidste om, at det fysiske møde er afgørende for undervisningskvaliteten, og det er afgørende, at den virtuelle undervisning fjernes fra skolernes værktøjskasse.

Coronakrisen har vist os alle, at kvaliteten af vores undervisning gør en forskel. Det er ikke ligegyldigt, hvor mange elever der sidder i klasserne, eller hvor meget forberedelsestid lærerne har. Der er behov for investeringer i mere kvalitet og et farvel til virtuel undervisning. 

Forrige artikel Centerchef: Krisens digitale erfaringer kan hjælpe Centerchef: Krisens digitale erfaringer kan hjælpe "stille" og udfordrede elever Næste artikel Lektorer: Styrk pædagoguddannelsen gennem formål, fag og frihed Lektorer: Styrk pædagoguddannelsen gennem formål, fag og frihed