Gymnasielærere: Arbejdspres på gymnasielærere forringer kvaliteten af studentereksamen

Hver tiende eksamen lever ikke op til standarden

Da gymnasielærere er pligtopfyldende væsener, der vil eleverne det godt, arbejder knap halvdelen simpelthen ekstra timer for at sikre eleverne den fornødne kvalitet.

Således fortæller 46 procent af lærerne, at de bruger "væsentligt mere tid" på eksaminer, end deres skole har afsat. Dertil finder 12 procent af lærerne, at de ikke har kunnet udføre deres arbejde i eksamensperioden i en ordentlig kvalitet.

Det lyder måske ikke af meget, men det er altså – lidt forenklet – mere end hver tiende eksamen, der ifølge lærerne selv ikke lever op til standarden.

Samtidig presses mange elever ind på samme eksamensdag, og cirka hver fjerde lærer, der eksaminerer i de store projektopgaver (for eksempel studieretningsprojekterne), vurderer, at de tætpakkede dage går ud over kvaliteten.

Det er delvist lodtrækning, der afgør, hvilke eksaminer eleverne skal op i. Det samme gælder for lærerne, der kan trække enten en nitte – ingen eksaminer overhovedet – eller den helt store gevinst, som nærmest kræver alle ens vågne timer i seks uger.

I fodbold giver arbejdspresset flere og flere muskelskader - i gymnasiet giver det både stressede lærere og urimelige vilkår for eleverne.

Helene Caprani, Kåre Blinkenberg og Morten Søding Sørensen

Nogle skal gennemføre mundtlige eksaminer i mere end hver anden dag i hele eksamensperioden. Det er svært at forestille sig, hvordan man skal kunne holde det høje faglige niveau, som eleverne har krav på, i så heftig en spidsbelastning. 

Svarer til Champions League-finale hveranden dag 

At gennemføre en mundtlig studentereksamen er en kompliceret disciplin, der kræver ekstrem koncentration fra lærerne.

Man skal have styr på flere forskellige bekendtgørelser og det faglige stof, der er gennemgået med eleverne i op til tre år, og man skal stille spørgsmål, notere og vurdere elevens præstation sammen med en lærer fra et andet gymnasium.

På en typisk dag eksaminerer man i tre-fire timer uden pause, spiser frokost - hvis man ikke er kommet bagud med tidsplanen, fordi man eksempelvis skulle på toilettet - og fortsætter så tre-fire timer derefter. Det er aldeles udmattende, ikke mindst hvis man har eksaminer flere dage i træk og mange eksamensdage.

Hvis man ikke kan forestille sig, at en presset eksamensplan er udfordrende, så kan man forestille sig en professionel fodboldspiller, der skal spille Champions League-finale hveranden dag i halvanden måned.

Eksamen er også højintenst arbejde, og det bidrager i øvrigt til intensiteten, at mange elever virker mindst lige så nervøse og pressede som professionelle fodboldspillere. I fodbold giver arbejdspresset flere og flere muskelskader – i gymnasiet giver det både stressede lærere og urimelige vilkår for eleverne.

Censuropgaverne hober sig op, men lærerne siger fra

På grund af det stigende pres er der færre og færre lærere, der melder sig som censor til de skriftlige eksaminer.

Skriftlig censur er arbejde, der påtages ud over det almindelige 37 timers arbejde, og det kræver is i maven at sige ja til at rette den typiske "pakke" på 100-200 censuropgaver, hvis man risikerer at skulle gennemføre en stor mængde mundtlige eksaminer i samme periode.

Konsekvensen af, at færre lærere melder sig, er at nogle må rette endnu flere opgaver, eller at man giver opgaverne til folk uden de fornødne kompetencer.

Begge dele rammer kvaliteten.

Nogle vil måske mene, at vi kan leve med, at undervisningen fra tid til anden er dårligt forberedt - men kan vi leve med, at kvaliteten til eksamen ikke er i orden?

Hvis vi skal bevare den høje kvalitet i studentereksamen, kræver det ordentlige arbejdsvilkår for lærerne – læs: Vi har brug for flere hænder og en mere jævn fordeling af arbejdsbelastningen.

Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt, hverken overfor eleverne eller overfor lærerne. Og mens vi venter på bedre vilkår for lærerne, så vink endelig til de glade unge på studentervognen. Men send samtidig en kærlig tanke til de lærere, der også har knoklet for at få dem derop.

Resultatet er nemlig fremkommet i et tæt samarbejde.