Gymnasielektor til politikere: Tænk jer om, før I river grundforløbet op med rode

Det er ingen hemmelighed, at det forkortede grundforløb, som blev indført med gymnasiereformen i 2017, har været temmelig udskældt. Mange gymnasielærere ønsker det slet og ret afskaffet, fordi det "har store sociale og faglige omkostninger" – sådan lyder det i den seneste evalueringsrapport om gymnasiereformen.

På baggrund af rapporten vil børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indkalde til drøftelser i forligskredsen om en justering af reformen, herunder grundforløbet.

Der er dårlige ting at sige om grundforløbet. Det giver en skæv arbejdsbelastning for en i forvejen presset lærerstab, og det giver en urolig start på gymnasiet for eleverne, der lige når at komme på plads på et grundforløbshold, inden de skifter til de nye stamklasser.

Derudover kan mange fag opleve, at de spilder tiden med undervisningen på hold, der alligevel bryder op inden for kort tid. Jeg ved det, for jeg er selv gymnasielærer igennem mange år. Men inden vi smider grundforløbet ud med badevandet, er det vigtigt at nuancere billedet.

Førnævnte evalueringsrapport viser, at eleverne selv faktisk ikke er så utilfredse igen. De oplever i stigende grad, at grundforløbet hjælper dem til en afklaring om studieretning. Dette års surveydata viser endda, at hele 38 procent skiftede mening i løbet af grundforløbet.

Over en tredjedel af hver 1.g-klasse endte med en anden studieretning, end de forestillede sig på første skoledag. Det er mere end en fordobling siden 2016/17. Og det må mane til eftertanke.

Tilslutningen vil falde markant

Hvis grundforløbet uden videre afskaffes, bliver den naturlige konsekvens, at eleverne må træffe deres studieretningsvalg allerede i grundskolen. Det er en problematisk løsning – og ikke blot fordi rigtig mange elever beviseligt vælger om efter de tre måneder.

Jeg vil opfordre forligskredsen til at tænke sig godt om, inden man over hals og hoved reagerer på den udbredte lærermodstand og river grundforløbet op med rode.

Anders Klarskov Jensen
Lektor, Gefion Gymnasium

Grundforløbet introducerer nemlig også eleverne for gymnasiets fagrække. En del fag, som indgår i studieretninger, er faktisk afhængige af at blive introduceret for eleverne, hvis de pågældende studieretninger skal vælges og oprettes. Det sker i løbet af grundforløbet.

Som eksempel kan jeg bruge to af mine egne fag, latin og græsk. Det er relativt små fag i gymnasiet, og kun de færreste elever kender dem fra grundskolen. For at få oprettet den klassisksproglige studieretning er skolerne afhængige af 1) studieretningspræsentationsdagene, som finder sted halvvejs inde i grundforløbet, og 2) latinundervisningen, som er indeholdt i Almen Sprogforståelse i grundforløbet.

Hvis eleverne ikke får disse forudsætninger for at tage stilling til den klassisksproglige studieretning, men skal vælge allerede i grundskolen, tør jeg godt spå, at tilslutningen vil falde markant. Og at noget tilsvarende vil gælde for andre snævre studieretninger. (Og i øvrigt for latin som valgfag, som ellers har haft en stor opblomstring på mange skoler og med tilslutning fra elever fra mange forskellige studieretninger).

Træd varsomt

Og hvad så? Er jeg ikke blot bekymret på mine egne fags vegne? Selvfølgelig er jeg det. Min skole bryster sig af en bred profil med smalle studieretninger som latin-græsk og geovidenskab A. Ingen af dem vil have gavn af, at grundforløbet forsvinder. "Flere mennesker, flere muligheder", lyder vores motto.

Men der er mere på spil end blot faglige interesser. Hvis de smalle studieretninger og gymnasiets særlige fagprofil svækkes, kan jeg ikke se andet for mig, end at mangfoldigheden i gymnasiet lider skade og ensretningen øges.

Hvis eleverne vælger de fagkombinationer, de kender fra grundskolen, fordi de ikke bliver udfordrede på deres umiddelbare præferencer, og fordi vi lærere ikke får tid til at pirre deres nysgerrighed, bliver gymnasiet en fattigere oplevelse, mindre inspirerende end det er i dag.

En mere ensrettet korridor med færre nicher. De 38 ud af 100 elever, der i dag inspireres til en anden vej efter opstarten, får slet ikke chancen. Hvem er interesseret i det?

Derfor en opfordring til forligskredsen, inden man over hals og hoved reagerer på den udbredte lærermodstand og river grundforløbet op med rode: Tænk jer godt om. Og kom Christen Kolds ord i hu: "Træd varsomt, thi her bliver mennesker til."