Debat

Gymnasieskolernes Lærerforening: Afskaf gymnasiets grundforløb

Grundforløbet har øget mistrivslen hos mange elever. Forligskredsen må sætte sig sammen nu og afskaffe det samt andre ufrugtbare nyskabelser fra 2017. Det haster, skriver Tomas Kepler.

Politikerne bør&nbsp;ændre reglerne, så eleverne bliver placeret på deres ønskede fagpakkehold med det samme, skriver Tomas Kepler.<br>
Politikerne bør ændre reglerne, så eleverne bliver placeret på deres ønskede fagpakkehold med det samme, skriver Tomas Kepler.
Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Tomas Kepler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er indstillet på at afskaffe grundforløbet i gymnasiet. Det er glædeligt og i fuld overensstemmelse med de hidtidige erfaringer med det forkortede grundforløb, der blev indført i 2017.

Grundforløbet har ikke stået mål med politikernes ambitioner om at give eleverne et bedre grundlag at træffe deres valg af studieretning på.

Tværtimod har det øget mistrivslen hos mange elever, som først bliver placeret i en grundforløbsklasse, hvor de bruger megen energi på at bygge gode relationer til klassekammerater og lærere, for kort efter at skulle starte forfra igen og forholde sig til nye lærere og klassekammerater, når alt brydes op, og studieretningsklasserne etableres.

Politikerne bør ændre reglerne

Samme mønster gør sig gældende på hf, hvor eleverne skal skifte klasse efter et år, når de vælger deres fagpakke. Klasseskiftet skaber også her usikkerhed og mangel på stabilitet.

Nyskabelserne fra 2017 er svære at inddrage autentisk i fagene, selvom lærerne bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på det.

Tomas Kepler, Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Derfor bør politikerne ændre reglerne, så eleverne bliver placeret på deres ønskede fagpakkehold med det samme, eller i det mindste bliver placeret på fagpakkehold i andet semester, mens de følger de øvrige fag med deres stamklasse fra første semester.

For de øvrige gymnasieuddannelser skal vi hurtigst muligt have genindført ordningen med, at eleverne på forhånd tilkendegiver, hvilken studieretning de planlægger at følge, når de søger om optagelse til gymnasieuddannelserne.

Dermed kan klasserne med det samme dannes ud fra elevernes studieretningsønsker, og de kan således også komme i gang med et højt fagligt niveau og den faglige fordybelse.       

Ny evaluering

Kritikken af grundforløbet går igen i en ny og repræsentativ evaluering af en seneste gymnasiereform fra 2017, som GL har lavet blandt medlemmerne på alle gymnasieuddannelser, geografisk fordelt over hele landet på store, mellemstore og mindre skoler.

Flere lærere peger på, at elever reagerer ved at forsøge at skifte tilbage til studieretninger, hvor de kan få bedre forbindelse til miljøet og klassekammeraterne fra grundforløbet.

En studievejleder siger blandt andet: "Vi har haft rigtig mange henvendelser fra elever, der ønsker at skifte klasse. De har svært ved at falde til i den nye studieretningsklasse og vil skifte til studieretninger, som flere fra deres grundforløbsklasse har valgt".

Derudover fremhæver en lang række lærere en markant og skæv arbejdsbelastning i grundforløbet, fordi de har mange timer koncentreret her og færre timer i foråret. En lærer udtrykker det meget rammende på denne måde:

"Arbejdspresset er enormt i efteråret, lige så man er ved at vælte. Jeg deltager i introture og afklaringssamtaler for mine grundforløbshold..., afvikler eksamener på hf, begynder studieretningsforløb på stx med nye introaktiviteter, og sådan ligger det hele bare oveni hinanden."

Farvel til karrierelæring og innovation

Også en fremtrædende forsker som professor Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, rejser kritik af grundforløbet. I GL's podcast Passiar Ny udsathed - om unges mistrivsel siger hun, at "grundforløbet er set ud fra et trivselsperspektiv et håbløst setup".

Temadebat

Hvad bør der være mindre af i uddannelsessystemet?

Altinget Uddannelse spørger i denne debatrække interessenter fra både grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksen-efteruddannelserne, hvad de vil have mindre af.

Hvordan ville de eksempelvis frigøre tid i undervisningen, hvis de kunne bestemme? Er der noget, de vil pille af skoleskemaet?

Er der generelt opgaver, skoler og institutioner klarer i dag, som de ikke burde beskæftige sig med? Og er der noget særligt, lærerne, lederne eller eleverne vil af med?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til birk@altinget.dk.

I den politiske proces for en hurtig afskaffelse af grundforløbet er der samtidig mulighed for at holde fast i noget af det, der har vist sig holdbart. Det gælder eksempelvis almen sprogforståelse, der giver et godt grundlag for elevernes arbejde i dansk og de øvrige sprogfag. Det kan fortsat indgå i det første halve år af undervisningsforløbet efter afskaffelsen af grundforløbet.

Når nu forligspartierne er i gang, bør de samtidig afskaffe kompetencerne "karrierelæring" og "innovation". Nyskabelserne fra 2017 er svære at inddrage autentisk i fagene, selvom lærerne bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer, som går fra væsentlig forberedelse af forløb i fagenes kerneområder, på det.

Forligskredsen må derfor sætte sig sammen nu og afskaffe grundforløbet og andre ufrugtbare nyskabelser fra 2017. Det haster.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tomas Kepler

Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), lektor, Aalborghus Gymnasium

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Noemi Katznelson

Professor, forskningsleder, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet KBH, bestyrelsesmedlem, VIA University College
cand.mag. i pædagogik og historie, ph.d. i uddannelsesforskning (RUC 2004)