Gymnasielærere: Forlig om mindre skæv elevfordeling er et siciliansk tilbud

Kredsen bag forliget om fordeling af elever på landets gymnasieskoler har besluttet, at seks gymnasier næste år skal forbydes at optage nye førsteårselever – en såkaldt "frisk start".

Dansk Folkepartis Marie Krarup tager den tvivlsomme ære for indgrebet, der med hendes ord rammer "gymnasier med et stort antal af ikke-vestlige elever" i Aarhus og på den københavnske vestegn.

Men det er svært at se, hvordan en manglende årgang vil gøre andet end at stigmatisere gymnasierne og deres nuværende elever. Rent økonomisk bliver skolerne ganske vist holdt skadefri, så der ikke skal fyres lærere, og det er naturligvis positivt.

Men det forventes, at pengene med ministerens ord bliver brugt på at "rette op" med eksempelvis tolærerordninger. Dermed placerer man bekvemt det fulde ansvar for den nuværende skæve elevfordeling på de seks skoler, der åbenbart har behov for hjælp til at sikre undervisningens kvalitet.

Det højt besungne frie valg af gymnasium har pustet nogle skolers elevkapacitet voldsomt op, mens andre har vansmægtet med få klasser og stort frafald. Med andre ord har det frie gymnasievalg ikke lige stor værdi i hele landet

Helene Caprani og Morten Sørensen
Medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og tillidsrepræsentant på Høje Taastrup Gymnasium

Og det er helt forfejlet, for skævheden har intet at gøre med skolerne og alt at gøre med politikernes mangeårige ulyst til at adressere polariseringen både på og mellem landets gymnasier.

Ikke lige stor værdi i hele landet

Det højt besungne frie valg af gymnasium har pustet nogle skolers elevkapacitet voldsomt op, mens andre har vansmægtet med få klasser og stort frafald.

Med andre ord har det frie gymnasievalg ikke lige stor værdi i hele landet, og det er langt fra alle regioner, der har benyttet sig af muligheden for at regulere skolernes kapacitet.

Den "friske start" er et mærkværdigt valg af medicin, eftersom at den rette kur allerede er fundet: Man kunne blot have implementeret den nye fordelingsmodel med det samme, for den giver faktisk rigtig god mening.

Så havde man i øvrigt sparet de 140 millioner kroner, som indgrebet koster, og de berørte gymnasier kunne starte skoleåret med en elevgruppe, der afspejler hele deres ungdomsårgang.

I det mindste kunne man have valgt en overgangsmodel, hvor man regulerer skolernes kapacitet med det samme uden at vente på 2023 til 2024

Helene Caprani og Morten Sørensen
Medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og tillidsrepræsentant på Høje Taastrup Gymnasium

Den nye model for skoler i "fordelingszonerne" sammensætter nemlig elevoptaget efter forældrenes indkomst, hvilket sammen med en stram kapacitetsstyring adresserer de reelle problemer med den nuværende fordeling i de store byer: Polariseringen mellem rige og fattige gymnasier og selvsegregering blandt de unge.

Skævheden bliver større

I det mindste kunne man have valgt en overgangsmodel, hvor man regulerer skolernes kapacitet med det samme uden at vente på 2023 til 2024.

I stedet kommer de gymnasier, der i forvejen har et fornuftigt optag, til at optage de overskydende elever fra de seks skoler og dermed yderligere booste deres kapacitet. Skævheden bliver, paradoksalt nok, endnu større. Logikken er svær at gennemskue.

Den "friske start" vil næppe gøre det mere attraktivt at søge ind på de seks skoler næste år. Tværtimod kan resultatet meget vel blive et dårligt ry, som bliver svært at kaste af sig, i det mindste så længe skolen mangler en årgang.

Ministeren har gjort det klart, at "en frisk start" ikke er et tilbud, som skolerne kan sige nej tak til, hvis de helst er fri. Det går ud over skolernes nuværende elever og lærere, der endda får skylden for problemerne, mens politikerne forværrer dem.

Det er faktisk uanstændigt.