Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anne-Birgitte Rasmussen

Gymnasieskolernes Rektorforening skifter navn

26. november 2014 kl. 18.29

Gymnasieskolernes Rektorforening har på sin generalforsamling onsdag valgt at skifte navn til Danske Gymnasier. 

Foreningens formand, Anne-Birgitte Rasmussen, forklarer i en pressemeddelelse navneforandringen: 

"På trods af navnet så er Gymnasieskolernes Rektorforening hverken en lederforening eller gymnasierektorernes faglige forening. Den misforståelse er vi ofte blevet mødt af, og det melder desværre om et begrænset kendskab til vores forening. Danske Gymnasier er en skoleforening, der varetager sektorens uddannelsespolitiske interesser og servicerer de almengymnasiale uddannelser. Det er ikke min opfattelse, at navnet fortalte, hvem vi var, og derfor var det på tide at ændre det. Vi havde brug for et navn, der tegnede et præcist billedet af foreningen, og ikke mindst af foreningens medlemmer. Det mener jeg, at navnet Danske Gymnasier gør."

På generalforsamlingen var der desuden valg på posten som øvrigt medlem i bestyrelsen, hvor Lars Kofoed-Jensen fra Haderslev Katedralskole blev valgt ind. 

Foreningens formandskab består af Anne-Birgitte Rasmussen, rektor på Københavns åbne Gymnasium, som har siddet i bestyrelsen siden 2010, samt næstformand Jakob Thulesen Dahl, rektor på Skanderborg Gymnasium, der har siddet i bestyrelsen siden 2011.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026