Haarder tøvende med at opfylde juleønsker

JULEØNSKER: Ikke mange af juleønskerne fra ordførerne og aktørerne bliver opfyldt af Bertel Haarder. En handleplan for lærermanglen kan dog blive resultatet af et juleønske.
Listen over politiske juleønsker til Bertel Haarder var lang, men ikke mange af dem ser ud til at blive opfyldt.
Listen over politiske juleønsker til Bertel Haarder var lang, men ikke mange af dem ser ud til at blive opfyldt.Foto: Altinget.dk/Flindt
Anders Agner Pedersen

Jeg er åben over for alle gode ideer, som kan øge tilstrømningen til lærerseminariet. Og hvis nogen ønsker, at vi skal samle initiativerne under en overskrift, der hedder handleplan, så har jeg ikke noget imod det.

Bertel Haarder
Undervisningsminister, Venstre
Uddannelseskommissioner, obligatorisk kristendomsundervisning og et loft over klassekvotienterne. Det er blot nogle af de ønsker, som ordførerne og aktørerne på uddannelsesområdet her på Altinget.dk sendte afsted til undervisningsminister Bertel Haarder (V) kort før jul.

Men der er flere af aktørerne, der må tage til takke med den velkendte sætning: Man kan ikke få alt, hvad man peger på. Det gælder blandt andet Danske Skoleelever, der ønskede sig en ny undervisningsmiljølov af Bertel Haarder.

"Nej, jeg synes at vi skal bruge den lov, vi har. Jeg har jo med stor fornøjelse iagttaget, hvordan arbejdet kører med uddeling af priser til skoler, der træder nye veje, når det kommer til undervisningsmiljø. Og i stedet for, at vi forbedrer undervisningsmiljøet via dekreter, så forbedrer man undervisningsmiljøet via fokus på gode eksempler, og det synes jeg er en rigtig god metode," siger Bertel Haarder.

Fortsat nej til gruppeeksamen
Også den socialdemokratiske uddannelsesordfører, Christine Antorini, kan konstatere, at hendes ønske ikke bliver opfyldt. Gruppeeksamen får ikke noget comeback.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00